Regeringen har fremlagt en fornuftig ambition om at få udfaset benzin- og diselbiler fra den danske bilpark og erstatte dem med lavemissionsbiler. Men en ny analyse fra os i DI viser desværre, at den danske firmabilbeskatning i dag er indrettet på en måde, så den – generelt – ”straffer” valget af miljørigtige biler.

Det er vigtigt, da vi af erfaring ved, at mange firmabiler med tiden ender som almindelige privatbiler.

Forklaringen skal findes i de parametre, der indgår i medarbejderens beskatningsgrundlag, hvis han eller hun har en firmabil. Kort fortalt vægter det i dag alt for tungt, hvad bilen koster i indkøbspris – mens det relativ lille betydning har, hvor meget det koster at holde bilen rullende, herunder udgiften til drivmidlet, uanset om det er benzin, diesel eller el.

Medarbejdere med firmabil betaler for meget i skat af bilens pris – og for lidt i skat af den sparede omkostning til drivmiddel.

For virksomhed og medarbejder giver det en situation, hvor firmabilordningen rent økonomisk kun giver mening, hvis man vælger en bil, der i forhold til indkøbsprisen har relativt høje løbende omkostninger, det vil sige typisk en bil med en dårlig brændstoføkonomi. Ellers giver det mere mening at udbetale medarbejderen en højere løn og så lade ham eller hende selv betale for bilen.

Det rammer miljørigtige biler, der jo netop er kendetegnet ved, at deres løbende omkostninger er relativt lave i forhold til indkøbsprisen. Og det gælder i særdeleshed el- og plug-in-hybridbiler.

For at blive helt håndgribelig, så viser DI-analysen, at en virksomhed, der ønsker at udstråle bæredygtighed via sine firmabiler, kan spare 300.000 kr. ved ikke at vælge firmabilordningen men i stedet blot udbetale det mere i løn til medarbejderen, som gør vedkommende i stand til at finansiere en premium elbil af egen lomme.

I virkelighedens verden kan virksomheden jo ikke diktere, hvilken bil medarbejderen skal købe for sine egne penge, og den er derfor tvunget til at betale ekstraregningen – eller drosle ned på de klimamæssige ambitioner. Det, synes vi, er helt forkert.

Regeringen synes at have samme holdning, og den har derfor i sit bud på en klimaplan foreslået, at der – de næste to år – gives et nedslag i beskatningsgrundlaget på 30.000 kr., hvis man har en el- eller plug-in firmabil. Det er et godt forslag – men der er brug for en større reform.

DI foreslår en reform, hvor der på den ene side skæres kraftigt ned på værdielementet i firmabilordningen. At blive indkomstbeskattet – hvert år – af 25 procent af bilens indkøbspris op til 300.000 kr. og 20 procent af resten er simpelthen for meget i forhold til det reelle værditab – også selv om det anerkendes, at nogle af de løbende omkostninger (service, forsikringer, etc.) til dels afhænger af bilens pris.

Værdielementet bør sænkes til 15-20 pct. fladt. For el- og pluginhybrider bør udgiften til opstilling af ladestander ved boligen endvidere udgå af beskatningsgrundlaget, sådan at medarbejderen ikke straffes for, at der endnu ikke er en udbygget el-infrastruktur.

Til gengæld skal der så skrues op for betydningen af den årlige udgift til drivmiddel. I dag bliver medarbejderen beskattet af et ”miljøtillæg”, som svarer til 1½ gange den årlige grønne ejerafgift. Men det svarer jo ikke tilnærmelsesvis til den årlige udgift til drivmidlet, som medarbejderen sparer, når han eller hun har en firmabil med arbejdsgiverbetalt brændstof.

Vi foreslår en model, der tager udgangspunkt i et normalt privat kørselsbehov på ca. 15-20.000 km, og så ud fra bilens energieffektivitet (forbrug pr. km) og prisen på drivmidlet (benzin, diesel eller el) beregner den sparede omkostning til drivmiddel. Sammen med den årlig ejerafgift udgør dette det nye og mere retvisende miljøtillæg, som lægges til beskatningsgrundlaget.

Det er vigtigt at slå fast, at det, DI foreslår, er en mere retvisende opgørelse af værdien ved at have en firmabil – en opgørelse, som lægger vægten mellem værdi og løbende omkostninger tættere på sandheden end i dag – uden at der bliver krav om kørebøger eller andet bureaukrati. Der tages udgangspunkt i et gennemsnitligt kørselsforbrug og herudover benytter modellen alene tilgængelige tekniske data – på bilen og prisen på drivmidlet.

En mere korrekt opgørelse af værdien af firmabil giver automatisk en tilskyndelse til at vælge mere grønt end i dag – hvad enten det er en nulemissionsbil eller bare en bil, der kører lidt længere på literen. Dermed vil DI’s model ikke alene påvirke valget mellem teknologier – at flere vælger en elbil frem for f.eks. en benzinbil.

DI’s model for en bedre firmabilbeskatning vil også påvirke valget inden for samme teknologi – altså sådan at de, for hvem en elbil endnu ikke kan dække behovet, får en tilskyndelse til at vælge en mere miljøvenlig bil. Dermed vil effekten på firmabilparken også blive større.

Læs også analysen: Er firmabilbeskatningen helt sort?