Efteråret giver ofte storm. Her i 2018 har vi dog indtil videre været forskånet, når det gælder naturens luner, men både politisk og finansielt har blæsten taget til omkring virksomhederne.

Den politiske usikkerhed er steget. Målt ved ”Economic Policy Uncertainty”-indekset, er usikkerheden steget gennem 2018 som følge af stadigt sværere Brexit-forhandlinger samt stigende protektionisme og handelsstridigheder. Og diverse topchefer for internationale virksomheder angiver da også, at risikoen for negative overraskelser er klart større end chancen for positive overraskelser.

Usikkerheden har også forplantet sig til aktiemarkederne, hvor vi både herhjemme og i USA kunne se nogle ret kraftige dyk fra begyndelsen af oktober. I de makroøkonomiske prognoser er der også bevægelser. Senest har IMF nedjusteret vækstforventningerne i verdensøkonomien fra 3,9 procent til 3,7 procent for indeværende år.

Dette er dog stadig en høj vækst, som vidner om en fortsat global højkonjunktur med fremgang i de europæiske, amerikanske og asiatiske økonomier til gavn for danske eksportvirksomheder. Også på hjemmemarkedet er der vækst i efterspørgslen. Og der er fremgang i alle egne af landet og hos både små og store virksomheder. Måned efter måned ser vi ny Danmarksrekord i antal arbejdspladser.

Vigtige områder i finanslovsforhandlinger

Danmark kan ikke forhindre store internationale storme, hverken politisk eller finansielt. Men vi bør tilstræbe beslutninger både ude i den enkelte virksomhed og hos politikerne, der 

- styrker mulighederne for, at de gode tider kan fortsætte længst muligt 

- ruster os til bedst muligt at håndtere tilbageslaget, når (og ikke hvis) det kommer.

Og her er den største udfordring at sikre nok arbejdskraft til virksomhederne. På både den korte og længere bane. Selvom opbakningen på Christiansborg ikke er bred, så er det helt afgørende, at der bliver taget skridt i efteråret, der bidrager til mere arbejdskraft – herunder opbakning til regeringens udspil om udenlandsk arbejdskraft.

Derudover bør politikerne fortsætte med skridt for skridt at styrke den danske konkurrencedygtighed ved at rydde op og sanere afgifter og omkostninger. Her har regeringen annonceret små, men gode, forslag i sit finanslovsudspil. Men med en forhandlingsreserve på 1,35 mia. kr. til fordeling i forhandlingerne, bør der være politisk vilje til at gøre mere.

Genskab retssikkerhed for ejerledere

Helt oplagt vil det for eksempel være at genskabe retssikkerheden for de mange ejerledede og familieejede virksomheder, der står foran et generationsskifte. Klare regler for generationsskifte er afgørende for at sikre en god proces og derved fastholdelse af virksomhedens udvikling og investeringer.

Endelig er det altafgørende at holde de offentlige udgifter i ro. I en tid med mangel på medarbejdere i virksomhederne, skal det offentlige ikke ansætte flere. Og det stiller særlige krav til en stram udgifts- og finanspolitik, når Europæiske Centralbank (ECB) fem år inde i det europæiske opsving fastholder den pengepolitiske rente helt i bund. Det er ikke sundt – og den dag, når (og ikke hvis) økonomien vender, er der ingen handlingsmuligheder for at understøtte væksten via pengepolitikken.

Læs også: Væk med administrativt bøvl: Fem afgifter kan fjernes