I DI glæder vi os altid over, når der bliver fundet løsninger i EU på grænseoverskridende problemer. Men alle løsninger er ikke lige gode, og direktivet om engangsplast forsøger sig med snuptagsløsninger, hvor der i virkeligheden er brug for et langt sejt træk.

I disse måneder arbejder EU-Kommissionen, Europaparlamentet og medlemsstaterne på at få vedtaget et direktiv om engangsplast, altså om f.eks. plastikbestik eller fødevareemballage.

Baggrunden er de bunker af plast, der findes rundt omkring på de europæiske strande. Det er let at finde opbakning til, at der skal gøres ”noget” ved svineriet.

Din mor arbejder ikke her…

Hvad enten det er Amager Strandpark eller min barndoms Vesterhav, så finder man plast i lange baner langs strandene. Noget skylles ind fra andre lande og andre dele af verden, men der er bestemt også noget, der er blevet efterladt af danske strandgæster. Og det er ikke ok.

Der er brug for en kulturændring blandt besøgende på strandene, så man altid rydder op efter sig – og så skal der selvfølgelig være de nødvendige faciliteter, så man rent faktisk kan rydde op efter sig.

Derfor er det en god idé, når EU-Kommissionen med direktivet lægger op til, at medlemslandene skal iværksætte informationskampagner rettet mod deres borgere. Vi har alle sammen et ansvar for at efterlade stranden ren og pæn som vi fandt den, og det er godt at minde om det ansvar.

Forureneren må betale – og det er ikke virksomhederne!

Det er mindre godt, at EU-Kommissionen og Europaparlamentet vil pålægge virksomhederne at betale for oprydning, når strandgæsterne glemmer det. Den røde tråd i europæisk miljøpolitik er ”forureneren betaler”. Det er kun rimeligt.

Men det er der ikke tale om her. Når Familien Danmark efterlader den tomme solcremetube eller emballagen fra frokosten, er det også Familien Danmark, der må betale for oprydningen. Det er kun rimeligt.

Plast har en værdi

De seneste år har både EU og de enkelte medlemslande, ikke mindst Danmark, arbejdet med cirkulær økonomi og idéen om, at ressourcer skal bruges igen og igen. Plast er en sådan ressource, som vi skal blive bedre til at bruge mere end en gang.

Jo mere plast bliver set som værdifuldt, jo mere sandsynligt er det også, at plasten bliver samlet op og brugt i stedet for at forurene i naturen. Derfor er det vigtigt, at vi fremmer et marked for sekundære ressourcer som genanvendt plastik.

DI’s medlemmer har allerede forpligtet sig til, at i 2025 vil de efterspørge mere end 200.000 ton mere genanvendt plast end i dag. Det er et flot første skridt. Næste skridt er at sørge for, at virksomhederne også kan købe genanvendt plast på markedet.

Her i Danmark er der stærkt brug for, at vi får sat nationale sorteringskriterier for sortering af plasten i kommunerne, så mængderne bliver store nok, til at genanvendelsen giver økonomisk mening.

Opfordring til ministerrådet

Inden jul skal EU’s miljøministre i ministerrådet fastlægge deres holdning til direktivet om engangsplast, og herefter skal det endelige direktiv forhandles på plads mellem Kommissionen, parlamentet og ministerrådet.

DI’s opfordring til ministrene skal være at vælge holdbare løsninger, frem for noget, der lyder smart i en fart, men som hverken er effektivt eller rimeligt.