Fredag og lørdag går det løs i Argentinas hovedstad, Buenos Aires: Verdens største økonomier mødes til G20-topmødet med det officielle tema at sikre, at arbejdsstyrken løbende opkvalificeres, så den kan følge med den teknologiske udvikling. Uofficielt handler mødet imidlertid om noget helt andet, nemlig hvorvidt USA kan få bilagt sine igangværende handelskrige med Kina og EU.

Den amerikanske præsident Donald Trump skal mødes med henholdsvis den kinesiske præsident Xi Jinping og EU’s kommissionsformand Jean-Claude Juncker for at se, om de kan blive enige om at fjerne den amerikanske straftold på kinesiske og europæiske varer.

Trump har rettet sin vrede mod Kina, som han mener stjæler med arme og ben – både amerikanske arbejdspladser, amerikansk know-how og teknologi. Derfor har Trump-administrationen ad flere omgange indført straftold på kinesiske varer, der importeres til USA. Endnu en amerikansk straftold lurer primo januar, og bliver den effektueret, vil Kinas samlede vareeksport til USA på omkring 500 milliarder USD være pålagt straftold på op til 25 procent. 

Kina har på sin side svaret igen med straftold på en lang række amerikanske produkter som for eksempel sojabønner, svinekød og forskellige typer af maskiner. Og krigen er begyndt at gøre ondt i begge lejre, hvilket øger forhåbningerne til, at Xi og Trump får talt sig til rette, når de mødes i Buones Aires.

Slut med at kopiere, planke og overføre

Vil det lykkedes for dem at opnå en aftale? 

Den amerikanske præsident har forlangt, at Kina køber flere amerikanske varer for at reducere USA's betydelige underskud på samhandlen med Kina. Det vil den kinesiske præsident formentlig have relativt let ved at opfylde, for kineserne kan blot forpligte sig på at købe for X antal milliarder dollars flere varer i USA, eksempelvis i form af flere landbrugsvarer eller nye Boeing-fly.

Det bliver imidlertid langt svære for Xi Jinping at give efter for Donald Trumps andet store krav om at sikre en mere fair behandling af udenlandske virksomheder på det kinesiske marked. I det ligger nemlig, at kinesiske virksomheder ikke længere ustraffet kan kopiere, planke eller overføre vestlige teknologier. Kina har en stort anlagt industriel udviklingsstrategi – Made in China 2025 – der skal bringe kinesiske virksomheder op i den teknologiske superliga på en række af fremtidens industrier som for eksempel robotteknologi, aerospace, fremtidens materialer og medicinsk udstyr. For at opnå dette bliver Kina nødt til dels at favorisere kinesiske virksomheder gennem statslige lån og favorable vilkår, og dels at lade dem bygge videre på vestlige teknologier, som de har tilegnet sig på mere eller mindre legitim måde.

Det er altså yderst tvivlsomt om den kinesiske præsident kan give indrømmelser, der er tilstrækkeligt store til at kunne tilfredsstile den amerikanske modpart. 

På den anden side er Trump ikke bleg for at sælge små indrømmelser som store, episke sejre. Derfor kan han måske være fristet til at tage et billigt stik hjem. Imod det taler dog at den amerikanske præsident nødvendigvis må holde sig for øje, om den aftale, han indgår med kineserne, kan sælges hjemme i Washington og på hans vælgermøder rundt i landet. Frygten for at kineserne på sigt får held til at overhale USA både økonomisk og teknologisk, hvis de får lov til at fortsætte den nuværende kurs med at favorisere kinesiske virksomheder og tilegne sig vestlige teknologier, stikker således meget dybt i USA - på tværs af både demokrater og republikanere.

På et bagtæppe af trusler 

Handelsforholdet mellem EU og USA er også på dagsordenen ved det kommende G20-møde i Buenos Aires. 

1. juni blev stål og aluminium fra en lang række lande, herunder EU, pålagt straftold ved import til USA. Den officielle amerikanske forklaring var, at den amerikanske stål og aluminiumsindustri var nødlidende, hvilket indebar en risiko for, at USA ikke kunne forsyne sig selv med stål og aluminium i en krigssituation. At USA's produktion af stål og aluminium har været nogenlunde konstant de sidste 25 år lod den amerikanske præsident sig ikke mærke af.

Samtidig iværksatte Trump også en undersøgelse af, hvorvidt udenlandske biler og bildele, udgør en trussel mod USA’s bilindustri. Han undlod i den sammenhæng at forholde sig til, at den største trussel mod den amerikanske bilindustri synes at være, at den i dag laver biler, som ikke ret mange andre end amerikanske forbrugere vil købe. 

Det var derfor på et bagtæppe af trusler, at EU’s kommissionsformand Jean-Claude Juncker mødte den amerikanske præsident i juli og blev enige om at undersøge muligheden for at lave en begrænset handelsaftale på industrivarer – men ikke biler og landbrugsvarer – og muligheden for at øge samarbejdet om at ensrette regler for blandt andet medicinsk udstyr, elbiler, cyber-sikkerhed og robotteknologi.

Håber det bedste – frygter det værste

Egentlige forhandlinger er dog endnu ikke startet på tværs af Atlanten, og fra amerikansk side har der været indikationer af, at Trump er ved at miste tålmodigheden med EU.

Truslen om, at der kan komme straftold på europæiske biler og bildele er derfor meget reel.

Den store opgave for EU’s kommissionsformand i Buenos Aires bliver derfor dels at overbevise den amerikanske præsident om, at EU faktisk mener det alvorligt, når man siger, at man gerne vil forhandle en handelsaftale, og dels at overbevise Trump om, at EU ikke er USA's fjende - men derimod en nær allieret i forhold til at få Kina til at spille efter de international regler på handelsområdet.

Lykkes det?

Vi krydser alle de fingre vi kan - men frygter desværre det værste.