02.11.18 DI Business Blog

Blog: Udskudte ejendomsvurderinger rammer også virksomheder

Mange virksomhedsledere kan få sig et chok, når de ser, hvor meget de skal betale i dækningsafgift efter de nye boligskatteregler. Skattespolitisk chef i DI Jacob Bræstrup blogger om konsekvensen af de forsinkede ejendomsvurderinger.

Torsdag den 31. oktober – Allehelgensaftensdag – måtte skatteministeren meddele, at de nye ejerboligvurderinger er udskudt endnu et år.

Hvor det indtil da var hensigten at påbegynde udsendelsen af nye, juridisk bindende vurderinger fra 2. kvartal 2019, så er dette nu udskudt med godt ét år. De nye vurderinger vil blive foretaget og udsendt løbende fra juli 2020. Og først når landets 1,7 millioner ejerboliger har modtaget deres vurderinger, går man videre med erhvervsejendomme.

Foruden at give anledning til spekulationer om, hvorvidt det overhovedet kan lade sig gøre at lave et vurderingssystem, der rammer bedre end det gamle – så er det ’uhyggelige’ ved den historie, at der ikke samtidig med udskydelsen af vurderingerne flyttes på datoen for implementeringen af det nye ejendomsskattesystem. For ejerboliger er det således fortsat planen, at de nye boligskatter skal have virkning fra 2021.

Om det også gælder erhvervsejendomme fremgår ikke af klart af Skatteministeriets meddelelse. Men hvis ministeriet også her holder fast i 2021 som første år på nye regler, så bliver der tale om en endog meget sammenpresset tidsplan.

Læs også: Skattesmæk på vej til virksomhederne

Behov for tryghed om skat

Der er således ingen garanti for, at virksomhederne overhovedet kan nå at modtage en vurdering af deres ejendom inden det nye system træder i kraft. Og tilsvarende skal kommunerne delvis i blinde fastsætte de lokale ejendomskatter, før de relevante skattegrundlag er fuldt belyst.

Det har især betydning i de knap 40 kommuner – primært i hovedstadsområdet – som opkræver dækningsafgift og fortsat planlægger at gøre det, når de nye vurderinger træder i kraft. Virksomhedernes betaling af dækningsafgift er nemlig ikke omfattet af nogen form for overgangsordning, når det nye beskatningssystem træder i kraft.

Den brede politiske aftale om ”Tryghed om boligbeskatningen” fra 2017 indeholdt ellers en overgangsordning for virksomhedernes betaling af grundskyld samt for boligejernes samlede skattebetaling (grundskyld og ejendomsskat). Her siger aftalen, at skatten det første år under de nye regler ikke kan overstige betalingen det sidste år under de gamle regler. For boligejere bortfalder denne ”skatterabat”, når boligen sælges, mens den for virksomheder udfases gradvis over 20 år.

Men for erhvervsejendomme med dækningsafgift er der ingen ’tryghed’ i boligskatteaftalen. Der er intet loft over, hvor meget skatteregningen kan stige fra ét år til det næste, når de nye vurderinger kommer. Det finder DI stærk kritisabelt, hvilket vi allerede gjorde opmærksom på under boligforhandlingerne sidste år. Der er behov for tryghed også for virksomhedernes betaling af dækningsafgift, sådan at der er et låg over, hvor meget den enkelte virksomhed kan stige i skat, når det nye system træder i kraft.

Risiko for chokregning

Sandsynligheden for at mange virksomheder får sig et chok, når de ser den nye regning for dækningsafgift forstærkes yderligere af den måde, som 2017-boligaftalen er skruet sammen rent økonomisk. I forhold til fastlæggelsen af de nye kommunale satser for dækningsafgift er aftaleparterne nemlig blevet enige om at tage udgangspunkt i den samlede skatteindtægt, som kommunerne fik i 2014, fremskrevet med udviklingen i BNP indtil det nye system træder i kraft. Men i mellemtiden har de kommunale skatteindtægter fra dækningsafgiften stået stille, og det betyder helt konkret, at kommunerne under ét kan se frem til at få lov til at hæve deres indtægt fra dækningsafgiften med over 25 pct., når de nye satser for dækningsafgiften skal fastsættes.

DI opfordrer på det kraftigste de kommuner, der har dækningsafgift, til ikke at benytte den mulighed for at hæve dækningsafgiften, som Folketinget har givet dem. Selv med en uændret gennemsnitlig indtægt i kommunen kan enkelte erhvervsejendomme sagtens komme ud for en markant skatteforhøjelse, når de nye regler får effekt. Hvis den samlede skatteregning samtidig vokser kraftigt, så stiger både antallet af ramte virksomheder og den gennemsnitlige ekstra skatteregning.

Tværtimod er der al mulig grund til at bruge årene frem mod ikrafttrædelsen af det nye system til at få nedbragt og allerhelst afskaffet dækningsafgiften, som er en yderste skadelig skat på én bestemt type erhvervsinvestering. Det er samtidig – bør man bemærke – en afgift, der bon’er kraftig ud i negativ retning, når virksomhederne skal bedømme det lokale erhvervsklima.

Jacob Bræstrup

Skattepolitisk chef

  • Direkte +45 3377 3426
  • Mobil +45 2020 3232
  • E-mail jcb@di.dk
Relateret