Vi skal være mere ansvarlige, når vi bruger og skaber digitale løsninger.

Det var et af budskaberne, da en ekspertgruppe nedsat af regeringen i slutningen af november afleverede ni anbefalinger om god dataetik til erhvervsminister Rasmus Jarlov.

Anbefalingerne om dataetik er startskuddet til en bred samfundsdiskussion om ansvarlig brug af data. For det er en væsentlig pointe, at dataetik ikke kun er noget, som virksomhederne skal forholde sig til. Det er en samfundsudfordring, som myndigheder, politikere, virksomheder, organisationer, kunder og borgere alle spiller en rolle i, og som alle har et ansvar for at løse.

Udfordringen er vigtig, for sandheden er, at ingen af os har været gode nok til passe på data og tage den nødvendige stilling til behandlingen og anvendelsen af data i slipstrømmen på den store hastighed, som den digitale omstilling af vores samfund er sket med.

Tillidskrise har sin pris

Resultatet er en begyndende digital tillidskrise, der kan have store omkostninger, hvis vi ikke tager behandlingen, anvendelsen og beskyttelsen af data alvorligt.

Leveringen af de ni anbefalinger til regeringen er en god mulighed for at løfte danskernes digitale tillid. Vi har allerede taget hul på diskussionen i Dansk Industri – både i direktionen og sammen med vores medlemmer i forretningsudvalget og hovedbestyrelsen – og er optaget af, hvordan vi får skabt en kultur med digital ansvarlighed.

Netop digital ansvarlighed kan være et mere virkelighedsnært begreb end dataetik, når holdninger og adfærd skal ændres hos almindelige mennesker og almindelige virksomheder. Digital ansvarlighed handler blandt andet om, at tilstrækkelig it-sikkerhed er ligeså naturlig som at låse hoveddøren, hvor der stadig er privat ejendomsret, når vi åbner døren til internettet, og hvor vi ikke udnytter alle teknologiens muligheder til det yderste, bare fordi at vi kan.

Europa er stadig ved at finde ud af, hvad implementeringen af Databeskyttelsesforordningen (GDPR) helt konkret betyder. GDPR har været vigtig og har medført et skift i tilgangen til data, men er en hård regulering. Vi bør også se på erfaringerne fra implementeringen af GDPR, når vi taler ansvarlig digital kultur. Virksomhederne har haft fokus på at dokumentere, at de overholder GDPR – det er en del af de nye krav, og borgerne har skulle klikke sig gennem et væld af nye pop-up vinduer og tilsendte persondatapolitikker.

Der er brug for at tage et valg. Vil vi på skuldrene af GDPR gerne have en kultur, hvor vi blot rutinemæssigt accepterer den digitale services betingelser og klikker ok til brugen af vores data, og hvor serviceudbyderne har fokus på at opfylde en tjekliste? Eller er ambitionerne til en mere grundlæggende kulturændring frem mod større digital ansvarlighed, der både favner kunde, virksomhed, borger og myndighed?

Brug for certificering

Vælger vi sidstnævnte, skal vi gøre det attraktivt for både virksomheder og kunder at tilvælge digital ansvarlighed. Har vi først skabt en efterspørgsel efter digitalt ansvarlige virksomheder, og begynder virksomhederne at se digital ansvarlighed som et konkurrenceparameter, er vi kommet langt.

Vi skal også gøre os det klart, at dataetik og digital ansvarlighed kræver internationalt samarbejde. Men Danmark kan og bør være en frontløber på området. Vi er verdens mest digitaliserede samfund med Europas mest digitale virksomheder og er samtidig verdensmester i offentlig digitalisering. Det forpligter.

I DI er vi parate til at tage vores tørn og stille os i spidsen for at skabe bred opbakning til at gøre digital ansvarlighed til et konkurrenceparameter. Første skridt er en certificeringsordning for digital ansvarlighed.