Handel med tjenester som f.eks. montage, vedligehold, rådgivning og digitale tjenester på tværs af grænserne i EU udgør kun en tredjedel i forhold til den grænseoverskridende handel med varer.

Det konkluderer en ny rapport fra Copenhagen Economics. Omtrent det samme konkluderede en rapport fra EU-Kommissionen fra november.

De bekymrende konklusioner bør være højt på dagsordenen, når EU’s stats- og regeringschefer mødes til årets sidste EU-topmøde i næste uge for at gøre status over det indre marked og ikke mindst over, hvor der er plads til forbedringer. Høje handels­omkostninger og klassiske handelsbarrierer er en del af forklaringen på, at tjenester ikke handles så meget inden for det indre marked.

Men den er også gal med medlemsstaternes implementering og håndhævelse af de fælles regler, som skal gøre tjenesteydelserne fri bevægelighed til virkelighed. Og det politiske ”commitment” til at gøre noget ved sagen, både i de enkelte EU-lande og i Europaparlamentet, er svær at få øje på.

Tabte muligheder for danske virksomheder

Set fra DI’s stol er virkeligheden, at der siden sidste Europaparlamentsvalg i 2014 ikke er gjort ret meget for at løse disse problemer. Med andre ord er det ikke blevet nemmere for virksomheder at drage fordele af det indre marked for tjenester. For DI’s medlemmer, hvoraf 60 pct. er servicevirksomheder, er det lig med tabte eksportmuligheder.

Copenhagen Economics’ rapport, som er udarbejdet på vegne af erhvervsministerierne i Danmark, Irland, Finland og Tjekkiet, fremhæver, at den europæiske servicesektor udgør mere end 60 pct. af EU’s økonomi og over 70 pct. af beskæftigelsen. Når et dårligt fungerende indre marked for service hæmmer så stor en sektors eksportmuligheder og dermed konkurrence­evne og produktivitet, smitter det hurtigt af på resten af økonomien.

Omkostningerne vokser og skader konkurrenceevnen

Fremstillingsvirksomheder er i stigende grad afhængige af serviceydelser enten i form af input i produktionen eller som en integreret del af deres eget produkt. Mellem 25 pct. og 60 pct. af beskæftigelsen i fremstillingsindustrien er knyttet til servicefunktioner, som f.eks. montage, vedligehold og rådgivning.

Dertil kommer, at serviceydelser er en integreret del af den stadigt voksende digitale økonomi. Den stadig større sammenhæng mellem service, fremstilling og digitalisering betyder, at omkostningerne ved ikke at gøre noget ved handelshindringerne på det indre marked for serviceydelser bare vokser med tiden. Det går ud over alle sektorers eksportmuligheder, og det går ud over virksomhedernes muligheder for at drage fordel af digitaliseringen.

I sidste ende er det europæisk konkurrenceevne og arbejdspladser, der er på spil.

Drop kunstig opdeling af varer og service

Derfor er det på tide, at den kunstige opdeling mellem et indre marked for varer og services og et digitalt indre marked opløses, så det indre marked bliver tilpasset den ny virkelighed.

Samtidig skal EU holde alle medlemslande fast på deres forpligtelse til at implementere og håndhæve de fælles regler korrekt, så virksomhederne oplever, at det indre marked for service er virkelighed. Og så ser DI et stort behov for, at EU-landene enes om at informere langt bedre, så det bliver nemt for servicevirksomheder at overskue og efterleve reglerne på deres europæiske eksportmarkeder.

Ifølge Copenhagen Economics’ rapport står alle EU-lande til at vinde fra 1,5 pct. til 4 pct. i BNP på et bedre indre marked for service. Det er mange milliarder, hvert enkelt medlemsland kan vinde, og det er i sig selv anledning nok til at sætte et bedre indre marked for tjenester højst på to-do listen for den næste EU-Kommissions og Europaparlaments mandat for 2019-2024.

Den opfordring er hermed givet videre fra DI.