I fredags var det endelig forår i Bruxelles. Solen skinnede, paraplyerne forsvandt og halstørklæderne fik uventet konkurrence af solbriller, der har været i hi i månedsvis.

Man kunne fristes til at drage en parallel til EU-topmødet den 22-23. marts, som er lige rundt om hjørnet. Traditionen tro sætter netop forårets topmøde fokus på Europas økonomiske performance og tager temperaturen på reformindsatsen i medlemslandene. Og vejrudsigten ser da også formidabel ud: I 2017 voksede EU’s samlede økonomi hurtigere end fx USA’s. Arbejdsløsheden falder. Forbruget stiger. Hvad skal stats- og regeringscheferne så? Slappe af og nyde solen?

Det ligger ikke i kortene. Heldigvis, fristes man til at sige, for erhvervslivet. Forårstopmødet bliver derfor af EU’s statsledere brugt til at sætte skub i reparationen af taget, mens solen endnu skinner, for at bruge en fortærsket Bruxelles-kliché. Det indre marked skal med andre ord udbygges og de nationale økonomiske strukturer styrkes – mens der både er politisk og økonomisk overskud herfor.

Det indre markeds udvikling skal fortsætte

Det allerførste punkt i topmødets konklusioner forventes at tale for en fuldførelse af EU’s indre markedsstrategi inden næste forårs valg til Europa-Parlamentet.

Denne strategi går ud på at fremtidssikre det indre marked ved at tilpasse det den økonomiske og teknologiske udvikling: Vækst og innovation gennem et fuldendt digitalt indre marked. Billigere og grønnere strøm gennem en virkeliggjort energiunion. Mere modstandsdygtige banker og lettere adgang til kapital for blandt andet SMVer gennem henholdsvis bankunion og kapitalmarkedsunion. Foruden udviklingen af disse nye kanaler, skal barrierer for fri bevægelighed af varer og tjenester fortsat bekæmpes.

EU’s stats- og regeringschefer vil i denne uge understrege den høje prioritet af netop ovenstående tiltag. Det er glædeligt for erhvervslivet. Danske virksomheder, medarbejdere og forbrugere har haft stor gavn af EU’s indre marked, som i år har 25-årsjubilæeum. Helt konkret har en dansk gennemsnitsfamilie en direkte økonomisk gevinst af det indre marked i form af en årlig merindtægt på 65.000 kr., ifølge Erhvervsministeriet.

Når ovenstående rammebetingelser realiseres til fulde, vil de være med til at give danske virksomheder nye muligheder for innovation, vækst og jobskabelse. Det er fortsat en af EU-samarbejdets væsentligste opgaver, og det er vigtigt med en opsang herom fra højeste politiske niveau.

Stadig behov for reformer

Forårstopmødet byder traditionelt også på en diskussion af den makroøkonomiske situation i de enkelte medlemslande og EU som helhed. En reel og voksende udfordring for europæisk økonomi udgøres af et stigende mismatch på arbejdsmarkedet. Ikke mindst i Danmark lider virksomhederne af mangel på medarbejdere med de rette kompetencer, hvilket truer konkurrenceevnen og økonomien som helhed.

Topmødet forventes derfor at levere et budskab om det fortsatte behov for strukturelle og økonomiske reformer. Det kommer til konkret udtryk i Europa-Kommissionens landespecifikke anbefalinger, som vil blive endeligt godkendt i juli.

Det er et kærkomment budskab for erhvervslivet. For det er også i danske virksomheders interesse, at EU-lande i blandt andet Sydeuropa øger fleksibiliteten på deres arbejdsmarkeder og robustheden i deres offentlige finanser. Opsvinget skal udnyttes i tide, så vi ikke ender med en lige så dyb krise som efter 2008, når konjunkturen atter vender nedad.

Og så et par småting…Trump, Brexit og Euro

Hvad er der ellers af ”småting” på programmet?

Stats- og regeringscheferne skal forholde sig til Trumps kommende straftold, og de forventes at understrege EU’s stålsatte opbakning til et regelbaseret, globalt handelssystem forankret i WTO.

Om fredagen forlader den britiske premierminister forsamlingen – omtrent et år før UK forlader EU i det hele taget. EU27-lederne skal nemlig blive enige om et forhandlingsmandat for det fremtidige forhold til UK. Det vil unægtelig være et emne, mange eurokrater ustandseligt vil hviske om på korridorerne i løbet af ugen.

Fredag eftermiddag diskuterer eurolandenes stats- og regeringschefer reformer og udbygning af den fælles mønt. Men selvom Tyskland nu endelig har en regering, der kan sparre med Frankrigs Emmanuel Macron, så forlyder det, at de første konkrete skridt for euroens fremtid først vil blive taget til junitopmødet.

”It’s the economy, stupid”

Der er nok at tage fat på. Men det indre marked er fortsat den hårde kerne af EU-projektet. Det er godt for europæisk konkurrenceevne, at EU’s øverste ledelse husker at bygge videre derpå, mens solen stadig skinner på økonomien. Også selvom de storpolitiske tordenskyer ikke forsvinder af sig selv.