De digitale vinde blæser. Også over Europa. Udviklingen skaber afgørende muligheder men også udfordringer, der skal håndteres i fællesskab. Den rette regulering, hverken mere eller mindre, er afgørende.

EU-Kommissionen har de seneste år taget afgørende skridt i retning af at understøtte skabelsen af et digitalt indre marked i Europa. Det samme gør sig desværre ikke gældende for kunstig intelligens og robotteknologi.

Her halter Europa bagud. USA og Kina investerer mere strategisk i kunstig intelligens, og de har klarere prioriteringer for kunstig intelligens i deres vækstplaner.

Det bliver der forhåbentlig lavet om på nu.

Vigtig debat venter forude

Målet om at Europa ikke må sakke bagud i det globale teknologisk kapløb er baggrunden for, at EU-Kommissionen den 25. april 2018 fremlægger en strategisk plan for udvikling af kunstig intelligens og robotteknologi i Europa.

For DI er det afgørende, at teknologiudvikling integreres i EU’s industri- og forskningspolitik. Ligeledes bør EU’s flerårige budget afspejle en øget prioritering af teknologisk udvikling, også inden for kunstig intelligens. Det handler imidlertid ikke kun om øgede investeringer og penge.

Diskussionen om kunstig intelligens og robotteknologi kommer også til at rejse spørgsmål af juridiske og etiske karakter. En vigtig politisk debat venter derfor forude.

Har robotter ansvaret for ulykker?

Kunstig intelligens rejser spørgsmål om de etiske og juridiske aspekter af den teknologiske udvikling:

Hvem har for eksempel ansvaret, hvis robotter, der er baseret på kunstig intelligens, forårsager ulykker?

Samtidig vil spørgsmål af mere etisk karakter også kræve svar. Hvornår og til hvilke formål må kunstig intelligens for eksempel anvendes? Det er spørgsmål, som det også på europæisk niveau er relevant at finde fælles svar på.

Desuden må vi tage højde for, at nogle mennesker frygter, at kunstig intelligens og robotter vil gøre deres jobs overflødige og øge uligheden i vores samfund.

Her er det værd at hæfte sig ved, at Tyskland, Sverige og Danmark er blandt de lande, der i dag har flest robotter i forhold til medarbejdere ude på virksomhederne. Det gælder samtidig for disse lande, at ledigheden inden for industrien er historisk lav. Dette bør give anledning til optimisme.

Når det er sagt, bør alle aspekter, der knytter sig til udviklingen af kunstig intelligens og robotteknologi, drøftes i en åben og involverende dialog.

Målet for Europa må være at accelerere udviklingen og udbrede anvendelsen. Den rette udnyttelse af kunstig intelligens kan blive et omdrejningspunkt for den fortsatte digitalisering af vores samfund.

EU-Kommissionens strategi, som præsenteres i denne uge, er en god anledning til at tage hul på sådan en debat mellem borgere, erhvervsliv og politikere.