I fredags barslede Forenklingsudvalget med 26 ambitiøse anbefalinger til forenkling af det danske erhvervsfremmesystem, der hvert år koster knap 5 mia. kr.

Anbefalingerne er ambitiøse og foreslår omfattende ændringer – og slankning af - den nuværende struktur. Nøgleordene er en høj kvalitet i den offentlige service, klar arbejdsdeling, slut med overlappende indsatser og et mere enkelt system, som tager udgangspunkt i virksomhedernes behov og ønsker.

Slankningen betyder, at alle aktører i systemet må holde for. Det gælder både regioner og kommuner, men også en lang række andre aktører som eksempelvis Markedsmodningsfonden, der anbefales slået sammen med Innovationsfonden. I særdeleshed slås der ned på de mange koordinerende organer, da der bruges for mange penge til administration i systemet i dag.

Godt modtaget af brugerne

For at nå frem til anbefalingerne har Forenklingsudvalget gjort sig den ulejlighed at lytte til dem, der skal have gavn af erhvervsfremmen. Virksomhederne altså.

Udvalget har rent faktisk lyttet i en sådan grad, at et samlet erhvervsliv tog positivt imod forslagene. Set fra brugernes perspektiv var anbefalingerne godt nyt. Det lød enstemmigt fra alle organisationer, som repræsenterer vidt forskellige typer af virksomheder overalt i landet fra den lille opstartsvirksomhed til verdensomspændende koncerner. Samlet lød der fra erhvervslivet en kraftig opfordring til politikerne til at lytte til anbefalingerne, og dermed få lagt grundstenene til fremtidens erhvervsfremmesystem.

Set i det lys er det en smule bekymrende at se den modtagelse, anbefalingerne fik af aktørerne i systemet. De mest fremtrædende udmeldinger har været, at anbefalingerne begrænser kommunerne og/eller regionerne uden skelen til den fortsat vigtige rolle begge spiller for, at skabe et godt erhvervsklima på en række andre parametre.

Kommuner og regioner er fortsat vigtige

Det er nemlig ikke erhvervsfremmeydelserne, virksomhederne vægter tungest, når de vurderer deres samarbejde med kommunerne. De peger i stedet på gode lokale rammevilkår som velfungerende jobcentre, kvik sagsbehandling, god lokal planlægning og erhvervsvenlig myndighedsbetjening. Derfor er det de emner, vi spørger ind til, når vi i DI en gang årligt måler det lokale erhvervsklima. For kommunerne er erhvervspolitiske nøgleaktører og skal også være det frem over.

Og de skal selvfølgelig fortsat have både erhvervschefer og erhvervsråd. I de kommuner hvor man har bygget oven på med decideret rådgivningsindsatser er det en god ide at samle indsatsen i en række tværkommunale erhvervshuse, så virksomhederne har én indgang til rådgivningen, hvor også repræsentanter fra alle de statslige ordninger kan sidde.

Så uanset hvad der sker fremadrettet med erhvervsfremmesystemet, vil både kommuner og regioner fortsat have en vigtig rolle at spille for danske virksomheder, hvor regionernes rolle på infrastruktur og trafik, uddannelse og arbejdskraft samt miljøområdet ligeledes vægter tungt.

DI opfordrer til, at alle holder fast i, at systemet er til for virksomhederne, og det derfor med rette er deres ønsker og behov, som skal sætte kursen for fremtidens erhvervsfremmesystem. 

Læs også: Junglen af erhvervsfremmeordninger skal tæmmes