Velkommen til Dansk Industris nye website. Vi udvikler i øjeblikket et nyt site for at give dig den bedste brugeroplevelse. I en periode vil du derfor opleve indimellem at blive sendt til indhold på vores gamle site.

DI Business Blog

Blog: Mere end hver tredje kommune har råd til at sænke skatten

37 af landets kommuner har potentiale for at lette skatten med i alt 2,4 milliarder kr., blogger skattepolitisk chef Jacob Bræstrup, DI.

Har vi råd til at sænke skatten? Sådan lyder spørgsmålet ofte, når skattelettelser er til debat. Og det er bestemt et relevant spørgsmål: Når man – som DI – er tilhænger af skattelettelser, så skylder man også at ville sikre, at der er plads til dem inden for budgettet. At bruge flere penge i det offentlige, end man er villig til at kradse ind i skatter, er ikke en holdbar strategi. Af præcis denne årsag, har DI siden 2012 årligt udarbejdet en langsigtet plan (oprindeligt en 2020-plan, nu en 2025-plan), der demonstrerer, hvordan de offentlige indtægter og udgifter passer sammen, hvis DI kunne få gennemført sin politik.

Denne diskussion tager dog ofte udgangspunkt i statskassen: Er der råderum her til at sænke f.eks. topskatten eller selskabsskatten – eller én af de mange andre statslige skatter og afgifter, der hæmmer beskæftigelsen eller på anden måde spænder ben for virksomhedernes mulighed for at vokse sig større – og med dem den samlede samfundskage.

Men i Danmark er der jo også 98 individuelle kommuner, hver med en selvstændig økonomi. Og hver med skatter og afgifter, som de kan sænke for at styrke beskæftigelsen og det lokale erhvervsliv. Hvordan ser det ud for dem?

Det spørgsmål besvares i en ny DI Analyse. Analysen viser, at der i 37 af landets kommuner er et potentiale for at lette skatten med i alt 2,4 milliarder kr. – en gennemsnitlig lempelse på 900 kr. pr. borger i de 37 kommuner.

Disse 37 kommuner lever alle op til følgende to kriterier:

For det første har de alle et skat/service forhold over 1. Det vil sige, at der for hver af disse kommuner findes en anden kommune, der formår at levere samme service til en lavere skat, selv om de to kommuner har samme beskatningsgrundlag.

For det andet har de 37 kommuner hver især den tilstrækkelige likviditet til at bære en skattenedsættelse. Dermed er frasorteret de (9) kommuner, hvor førsteprioriteten snarere bør være at opbygge bedre likviditet, så den lokale økonomi bliver mere robust.

Hvordan en kommunal skattelettelse i givet fald bør udmøntes, er selvfølgelig et lokal anliggende. Men DI skal ikke holde sig tilbage fra at komme med anbefalinger.

11 af de 37 kommuner opkræver i dag den såkaldte ”dækningsafgift” på lokale erhvervsejendomme. Som DI flere gange har påpeget, er dækningsafgiften en særdeles skadelig skat set fra et samfundsøkonomisk perspektiv. Det har desuden udviklet sig til at være en lokal skat, som det i vid udstrækning kun er kommuner omkring de store universiteter – og langs det statslige motorvejsnet – der kan tillade sig at opkræve. Altså en kommunal skat på statslig finansieret infrastruktur.

Af samme grund vil DI selvfølgelig anbefale, at de pågældende 11 kommuner prioriteter at sænke dækningsafgiften. I ni af de 11 kommuner er der plads til helt at afskaffe dækningsafgiften – med penge til overs til andre skattelettelser.

En anden oplagt lokal udmøntning er via lettelser i den kommunale indkomstskat. Blev hele råderummet brugt her på, ville det kunne finansiere en reduktion af den gennemsnitlige (landsdækkende) kommuneskat med 0,3 procentpoint. Selv om det ikke er meget, så er det da et lille bidrag til at øge beskæftigelsen og dermed den samlede vækst og velstand i Danmark.

Jacob Bræstrup

Skattepolitisk chef

  • Direkte +45 3377 3426
  • Mobil +45 2020 3232
  • E-mail jcb@di.dk
Relateret