I weekenden satte en ny samfundsøkonomisk analyse fra Incentive ord og frem for alt tal på, hvad vi som samfund får ud af investeringer i den trafikale infrastruktur.

Analysen viser, at vi som samfund bliver rigere ved at styrke mobiliteten.

Konkret er gevinsten vist ved at analysere fem infrastrukturprojekter. Det fremgår også af analysen, at gevinsterne også tilfalder borgere og virksomheder. Storebælt er ét af projekterne. Storebælt har givet pengene faktor 12 tilbage.

Dermed ligger analysen i forlængelse af analysen – Den trafikale infrastrukturs betydning for erhvervslivet - som Incentive i 2016 lavede for DI.

Begge analyser bekræfter, at gevinsterne er lavere produktionsomkostninger, øget BNP og øget beskæftigelse. Det er fordele, som kommer både borgere, virksomheder og samfundet til gode. Alle tjener altså på disse investeringer.

Når man hertil lægger, at regningen til samfundet for trængsel på vejnettet i 2017 var på 20 milliarder kroner, så er konklusionen krystalklar. Vi tjener penge på at investere i infrastrukturen. Det er dyrt at investere i infrastrukturen, men det er dyrere ikke at gøre det.

Man skal argumentere for fordele

Men vi skal ikke investere i blinde. Gevinsterne er beregnet på basis af de samfundsøkonomiske vurderinger. Det giver god mening, at der foretages samfundsøkonomiske beregninger, og at man dermed lægger den interne rente til grund for prioriteringerne.

Hvis man ønsker at vælge projekter, som ikke har en intern rente på fire procent - hvilket der kan være gode grunde til - så må man naturligvis kunne argumentere for de fordele, som samfundet måtte opnå ved et sådant projekt.

Det gælder nok i højere grad for baneprojekter end for vejprojekter, at de samfundsøkonomiske beregninger viser en intern rente under fire procent.

Det gjorde sig blandt andet gældende for metrolinjen til Københavns Lufthavn. Jeg er dog helt overbevist om, at ingen i dag vil undvære metroen til lufthavnen.

Vi har brug for togprojekter

Kollektive trafikløsninger er dyre, og det gælder især de skinnebårne løsninger. Men vi har brug for togprojekter med videre for at sikre, at pendlerne – hvor det giver mening – også kan vælge den kollektive transport. Dermed bidrager de til at ”lette presset på ” de i forvejen overfyldte veje. Busløsninger som BRT må og skal være en del af den kollektive transport.

I erhvervslivet kan vi godt lide forudsigelighed. Vi vil så gerne have vished for de rammevilkår, som vi i virksomhederne skal fungere i. Det gælder også, når det kommer til den trafikale infrastruktur.

Kontinuitet og stabilitet er vigtigt for virksomhedernes lokalisering og investeringer. Tilgængelighed med bedst mulig mobilitet for gods og personer er afgørende, uanset hvor virksomheden er placeret i Danmark. I disse år spiller adgangen til arbejdskraft en vital rolle for virksomhederne.

En plan vil give retning

Vi har derfor brug for en plan, og vi har brug for et højt investeringsniveau for at sikre, at vi bliver rigere som samfund.

I rapporten – Fremtidens Trafik,et debatoplæg fra april 2010 - opsummerede Transportministeriet, hvilke forbedringer vi som samfund kunne forvente i 2020 som følge af navnlig aftalerne om grøn transportpolitik fra 2009.

De vigtigste forbedringer ville være: 

1) En kraftig forbedring af togtrafikken,

2) Trængslen på vejnettet skal reduceres,

3) Tilgængeligheden til de enkelte landsdele skal styrkes,

4) Samspillet mellem transportformerne skal forbedres for både person- og godstrafikken,

5) Der skal indføres intelligent trafikstyring i en række af de mest trafikerede korridorer,

6) Transportsystemet skal være mere miljørigtigt og sikkert,

7) Cykeltrafikken ska styrkes gennem en markant udbygning af cykelinfrastrukturen.

Jeg er overbevist om, at partierne bag en grøn transportpolitik var helt på det rene med, at ikke alle forbedringer ville komme i hus, men infrastrukturfonden på 94 milliarder kroner, som lå i aftalen, gav alligevel et begrundet håb om, at vi ville kunne høste gevinster ved en langsigtet investeringsplan.

Jeg ser frem til en plan for investeringer i Danmarks trafikale infrastruktur frem mod 2030. En plan vil give retning og frem for alt et begrundet håb om, at vi som samfund opnår store gevinster ved at investere klogt, smart og bæredygtigt i fremtidens mobilitet.