22.05.18 DI Business Blog

Blog: Vi skal have bedre overblik over konsekvenserne af de danske EU-forbehold

Anders Ladefoged, underdirektør og europapolitisk chef i Dansk Industri blogger om den manglende forståelse for de danske EU-forbehold.

Den 18. maj 2018 markerede et kvart århundrede med de danske EU-forbehold. Vi har som danskere dermed i 25 år frivilligt holdt os fra at deltage i EU’s retlige, forsvarspolitiske samt økonomiske og monetære samarbejde.

Siden 1993 har verden ændret sig og forbeholdene vedrører politikområder som det i mellemtiden er blevet stadig mere relevant at samarbejde om i Europa. For dansk erhvervsliv er det ikke svært at få øje på generne ved, at Danmark står uden for indflydelse på disse vigtige felter.

I DI hilser vi det derfor velkomment, at statsministeren og regeringen har lanceret en debat om forbeholdene og varetagelsen af Danmarks interesser i EU. Når dette debatteres, er det vigtigt at anerkende, at forbeholdene opfattes forskelligt af danskere, og af mange ses som et bolværk mod uønskede tiltag fra EU’s side.

Opfattelsen af de danske EU-forbehold afhænger med andre ord af, hvad man lægger vægt på og hvem man spørger. Hvis vi skal nærme os hinanden i debatten, er det efter min opfattelse nødvendigt at tage udgangspunkt i fakta. Der er behov for større klarhed over, hvor ofte og i hvilke situationer de danske forbehold er blevet brugt og med hvilke konsekvenser. Uden den viden kan vi ikke få en fornuftig debat om, hvad der bedst gavner vores interesser.

Retsforbeholdets konsekvenser

Lad os begynde med konsekvenserne ved retsforbeholdet. Uden forbeholdet ville danske virksomheder have konkret gavn af en lang række retsakter, som de øvrige EU-lande er blevet enige om.

Det handler blandt andet om regler, der gør det langt lettere og billigere at inddrive gæld på det europæiske marked. Særligt små og mellemstore virksomheder ville slippe for dyre retssager i udlandet. Retsforbeholdet forhindrer også Danmark i at påvirke, hvilke indsatsområder det europæiske politisamarbejde, Europol, skal fokusere på.

Mange danske virksomheder lever af deres gode idéer, unikke design og digitaliserede løsninger, men vi kan ikke direkte være med til at sikre større fælleseuropæisk indsats mod eksempelvis piratkopiering og cyberkriminalitet.

Forsvarsforbeholdets konsekvenser

Hvad med forsvarsforbeholdet? Danske virksomheder har åbenlyst gavn af fred og stabilitet i og omkring Europa. Det bidrager EU’s forsvarspolitiske samarbejde til. Derfor er det paradoksalt, at tredjelande som Norge kan støtte denne indsats, mens Danmark har pålagt sig selv at stå udenfor.

Mere konkret risikerer forbeholdet at begrænse danske virksomheders involvering, når nye projekter i EU’s styrkede forsvarsindustrielle samarbejde skal realiseres. Det er besynderligt, at danske virksomheder og danske sikkerhedspolitiske interesser skal leve med disse begrænsninger. Selv uden forsvarsforbeholdet er der nemlig ingen, der kan tvinge Danmark med i militære EU-projekter uden Folketingets opbakning.

Euroforbeholdets konsekvenser

Endelig er der euroforbeholdet. Det økonomiske og monetære samarbejde i EU er afgørende for finans- og pengepolitisk stabilitet i EU’s indre marked. Det indre marked, der også fylder 25 år i år og understøtter over 500.000 arbejdspladser i Danmark ved at aftage to tredjedele af vores eksport. En sammenhæng, der gør det naturligt, at Danmark og danske virksomheder efterspørger en sund økonomisk politik i resten af Europa, men p.t. ingen indflydelse har på det.

Behov for systematisk overblik over forbeholdenes konsekvenser

Eksemplerne på de ulemper, forbeholdene skaber for dansk erhvervsliv, er med til at vise behovet for en mere oplyst debat om deres mulige afskaffelse. Her over for står som nævnt den opfattelse, at EU-forbeholdene også har positive effekter, som ville have været til ulempe for dansk velstand eller selvbestemmelse.

Med to så forskellige tilgange kan det være svært at lave en reel ”cost-benefit-analyse”, så man som borger på oplyst grundlag kan beslutte sig for om man er for eller imod et eller flere forbehold.

Efter 25 år med de danske EU-forbehold er det derfor på tide med en objektiv opgørelse over alle de gange, forbeholdene har været anvendt. En undersøgelse, der også bør indeholde en vurdering af de positive eller negative konsekvenser anvendelsen har medført – økonomiske såvel som politiske.  Måske vil en sådan nøgtern analyse kunne skubbe debatten om forbeholdene i en ny og mere konstruktiv retning.

Se, dét ville være en fin fødselsdagsgave at forære de fire sejlivede forbehold og alle de danskere, der livligt diskuterer dem. En gave, der i øvrigt meget gerne må gives inden det næste runde jubilæum.

Anders Ladefoged

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3609
  • Mobil +32 491 569 209
  • E-mail al@di.dk