Blog: Norden og Afrika har meget til fælles
Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) og COO Thomas Bustrup, Dansk Industri, blogger om Afrikas mange muligheder – og alt det, de nordiske lande har til fælles med de afrikanske.
Nordiske og afrikanske udenrigsministre mødes i dag til nordisk-afrikansk udenrigsministermøde i København. Men hvad har det kolde nord og det varme syd egentlig tilfælles?
Svaret er: Mere end man skulle tro.
For det første er vi alle varme tilhængere af handel. Vi vil gerne have mere og friere handel. Faktisk er det sådan, at Afrika er lidt af en pioner på frihandelsområdet for øjeblikket. 44 afrikanske lande underskrev i marts en aftale, der skal skabe et enormt indre marked på det afrikanske kontinent.
EU’s Indre Marked har været forbillede, og det er den mest omfattende frihandelsaftale, siden WTO blev etableret i 1995. Det kan selvfølgelig diskuteres, hvad frihandelsaftalen kommer til at betyde i praksis, og der kan være lang vej til en realisering. Men vedtagelsen er et vigtigt signal og et stort skridt i den rigtige retning.
Afrika rummer også mange andre muligheder. Et eksempel er Afrikas folkerigeste land Nigeria. Et land med mange udfordringer, men også en entreprenant nation med en voksende middelklasse og et befolkningstal, som indenfor en kortere årrække vil overstige USA’s. Der er tegn på, at Nigerias økonomi er i bedring efter en vanskelig periode, og danske virksomheder står på spring for at tilbyde løsninger inden for fødevarer, energi, shipping, logistik og andre områder, hvor danske kompetencer er efterspurgte og imødekommer en voksende middelklasses behov.
Når Afrikas ledere lægger sig i selen for at nå til enighed om en stor frihandelsaftale, og når der gennemføres reformer, er det blandt andet for at tiltrække investeringer. Det gælder ikke mindst investeringer fra Danmark og resten af Norden.
Det skyldes, at virksomhederne og andre private investorer fra Norden bidrager med andet og mere end den gennemsnitlige investor. Danske virksomheder tager nemlig et stærkt værdisæt med sig, når de investerer i udlandet.
Et eksempel er den fynske virksomhed Orana. Orana producerer frugtkoncentrat af alt fra danske æbler til eksotiske frugter. Derfor har Orana også etableret en fabrik i Egypten sammen med Investeringsfonden for Udviklingslande, IFU, der har fokus på at udvikle og producere innovative produkter til regionen.
Gennem årene har Orana også udviklet et særligt næringsrigt drikkeprodukt sammen med et mejeri i Zimbabwe og dermed forvandlet et tidligere forurenende affaldsprodukt – valle – til en velsmagende og billig drik, der er noget ud over, hvad man ellers finder på Zimbabwes markeder. Orana er lige nu i gang med at etablere sig i Østafrika med fokus på at drive en forretning, der tager udgangspunkt i FN’s verdensmål.
Den slags investeringer skal vi have flere af. Mere handel og flere investeringer er helt afgørende for at kunne imødegå en af tidens allerstørste udfordringer på det afrikanske kontinent: Manglende fremtidsudsigter for de mange unge.
Som alle andre har afrikanske unge en drøm om at skabe en bedre fremtid for sig selv og deres familier. Men der bliver ikke skabt nok arbejdspladser. Når virkeligheden så slukker for drømmen, vælger alt for mange at begive sig ud på en farlig og usikker rejse mod Europa. Det er derfor, vi skal hjælpe til at skabe mulighederne for et godt liv dér, hvor de unge, håbefulde mennesker kommer fra.
Vi skal bidrage til at skabe flere og bedre job. De nordiske lande kan noget med bæredygtige løsninger og handel på ordentlige vilkår. Virksomhederne har de teknologier og den viden, der skal til for at udvikle infrastrukturen, sikre rent vand, gode fødevarer og bæredygtige energiløsninger.
De afrikanske lande har store markeder at byde på. Og hvis de kører på med nye reformer og gør det store afrikanske frihandelsområde til en realitet, er der skabt grobund for enorme muligheder.