Et flertal i Folketinget overvejer at give danske virksomheder et ekstra fradrag, når de investerer – et såkaldt ACE-fradrag (Allowance for Corporate Equity). Et sådan fradrag kan have rigtig gode effekter, men Folketinget behøver faktisk ikke at indføre et helt nyt fradrag for at fremme danske virksomheders investeringslyst. I stedet kan man starte med at fjerne dækningsafgiften, som i høj grad har de omvendte effekter af et ACE-fradrag. Med dækningsafgiften ekstrabeskatter man nemlig virksomhedernes investeringer og hæmmer dermed investeringslysten.

Læs også: Blog: Skuffende eksporttal tager toppen af væksten

I 2018 har 39 kommuner valgt at opkræve dækningsafgift af erhvervsejendommene. I disse kommuner betaler virksomhederne en ekstra skat, hver gang de investerer i deres bygninger. Alle forbedringer, der får værdien af bygningen til at stige, fører til, at virksomheden i efterfølgende år skal betale mere i dækningsafgift. Og det gælder uanset, om der er tale om energiforbedringer, investeringer i bedre medarbejderforhold eller en modernisering af det produktionsapparat, der er integreret i bygningerne. Det er meget uhensigtsmæssigt, fordi netop sådanne investeringer vil kunne gøre virksomhederne mere produktive og dermed styrke dansk konkurrenceevne.

Stabilitet og forudsigelighed er afgørende for virksomhedernes langsigtede investeringsbeslutninger. I den forbindelse er dækningsafgiften i særdeleshed et problem, fordi de 88 kommuner, der ikke opkræver den maksimale sats, til enhver tid kan vælge at skrue op for satsen – og de kommuner, der i dag ikke opkræver afgiften, kan vælge at begynde at gøre det fra år til år.

Læs også: Blog: Vækst og udvikling i hele Danmark

Økonomer har ofte påpeget, at beskatningen af investeringer i danske virksomheder kan have store skadelige virkninger. Når en del af afkastet fra investeringer i Danmark opkræves som skat til det offentlige, vil langt færre investeringsprojekter være rentable. Det betyder, at der vil blive gennemført færre investeringer i virksomhederne i Danmark. Og det er ærgerligt. Færre investeringer fører til dårligere muligheder for, at danske lønmodtagere kan være produktive og konkurrencedygtige. Det er alt andet lige sværere, hvis ikke omgivelser og udstyr er tidssvarende.

Hertil kommer, at danske virksomheder i forvejen betaler selskabsskat af afkastet fra investeringerne i erhvervsbygninger. Dækningsafgiften udgør en dobbeltbeskatning af erhvervsbygningerne og presser skatten op over den formelle selskabsskat på 22 pct. Det illustrerer en ny analyse fra DI baseret på beregninger fra den anerkendte internationale forskningsinstitution Zentrum für Europäische Wirtschaftsforschung (ZEW).

DI’s analyse viser, at beskatningen af den sidste krone, som danske virksomheder investerer i en erhvervsejendom, vil falde med over 50 pct., hvis dækningsafgiften afskaffes. Dermed vil det blive langt mere attraktivt at investere mere i at modernisere erhvervsbygninger. Det betyder, at flere projekter blive rentable. Ifølge ZEW’s forudsætninger vil beskatningen af den sidste krone, som danske virksomheder samlet set investerer i danske virksomheder, falde med ca. 3 procentpoint.

Læs også: Blog: Investeringer i infrastruktur gør Danmark rigere

Københavns Kommune er blandt de 39 kommuner, der i dag opkræver dækningsafgift. Københavns Kommunes Task Force har netop påpeget, at der bør være et større fokus på dækningsafgiftens særligt skadelige virkning, netop fordi afgiften beskatter værdien af bygningerne og ikke afkastet fra bygningerne.

Netop fordi dækningsafgiften beskatter værdien af bygningen, har afgiften den omvendte effekt af et ACE-fradrag. Ideen med ACE-fradraget er nemlig at sikre, at der først skal betales skat, når afkastet er større end den normale forrentning i markedet. Dækningsafgiften derimod beskatter investeringen, også selvom investeringens afkast er mindre end det, der normalt opnås i markedet.

Heldigvis har rigtig mange kommuner indset, hvor skadelige virkninger dækningsafgiften har for de lokale virksomheder. Således har 32 kommuner de seneste fem år enten sænket eller helt afskaffet dækningsafgiften. Men flere kommuner omkring de store byer opkræver den stadig. Derfor vil det være oplagt, at Folketinget som første skridt frem mod indførelsen af et ACE-fradrag fjernede den nuværende ”ACE-afgift” ved at udfase dækningsafgiften som kommunal indtægtskilde.

Læs også: Blog: Gode forslag fra taskforce – nu er det tid til handling, København!