Dansk erhvervsliv har - med enkelte mindre bump på vejen - nydt godt af en bundsolid og stabil vækst i den globale handel siden afslutningen af 2. Verdenskrig.

Danske virksomheder har været dygtige til at udnytte globaliseringens muligheder på verdensmarkedet til stor gavn for dansk økonomi. Danske virksomheders handel med omverdenen skaber i dag i omegnen af 800.000 danske jobs.

Med præsident Trump ved roret har USA desværre valgt en ny kurs, som er et nybrud med årtiers amerikansk tradition for åbenhed og frihandel.

Straks efter præsident Trumps indsættelse skrottede han den færdigforhandlede frihandelsaftale mellem USA og 11 stillehavslande, den såkaldte ”TPP-aftale”. Også forhandlingerne mellem EU og USA om en bilaterale handelsaftale, der havde potentialet til at blive den mest ambitiøse nogensinde, blev desværre lagt i fryseren.

USA skruer op i 2018

Egentlig var det første år med præsident Trump – trods en del teatertorden – i praksis heldigvis sparsomt med indførsel af egentlige nye handelsbarrierer. Men i løbet af 2018 har USA i stigende omfang indført WTO-stridige handelsbarrierer.

Barriererne er ikke kun rettet mod Kina, som Trump oftest har udpeget som hovedsynderen, når det store amerikanske underskud på handelsbalancen skulle bortforklares, men højst overraskende også EU og Canada, som i mange år har været USA’s tætteste allierede.

Det mest kontroversielle initiativ hidtil har utvivlsomt været straftolden på import af stål og aluminium, der efter to udskydelser trådte i kraft den 1. juni over for EU-landene og nabolandene Canada og Mexico med den bizarre forklaring, at der var tale om hensynet til den nationale sikkerhed.

Det amerikanske træk skabte forståelig vrede og frustration i EU.

EU trækker en streg i sandet

Uenigheden slog ud i lys lue på G7-mødet den 8. juni, hvor præsident Trump blev mødt med stor utilfredshed fra de øvrige G7-lande, herunder Tyskland, Frankrig, Italien, Japan, Storbritannien og Canada. Præsident Trump undsagde efterfølgende den fælles G7-udtalelse og mødet udstillede, at tilliden mellem USA og de øvrige G7-lande havde nået et historisk lavpunkt.

EU valgte efterfølgende at trække en streg i sandet og indførte den 22. juni en rebalancerende told mod USA på en stribe kendte amerikanske brands som amerikansk bourbon whisky og Harley Davidson motorcykler for – helt efter reglerne i verdenshandelsorganisationen WTO – for at markere sin berettigede utilfredshed med USA’s WTO-stridige told.

Modsvaret fra Trump kom prompte, nemlig en trussel om straftold på europæiske biler. En sådan beslutning vil betyde, at handelskrigen mellem EU og USA ville være en realitet.

Ro på med handelstopmøde

Sidste uges møde mellem formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker og den amerikanske præsident Trump var derfor sidste mulighed for at deeskalere situationen.

Stik imod alle odds så lykkedes det at nå til enighed om rammerne for at forhandle om blandt andet at eliminere told på så mange varer som muligt i samhandlen mellem EU og USA.

Det er positivt og faktisk en ide, som DI hele tiden har anbefalet, at man skulle forfølge, om end en mulig frihandelsaftale ikke bliver ligeså ambitiøs som den transatlantiske frihandelsaftale, EU og USA forhandlede under Barack Obamas præsidentperiode

Hvorfor er det så ikke sket tidligere?

Den vigtigste forklaring er nok, at det interne pres på Trump de senere uger er vokset. Initiativet om en mulig straftold på biler havde absolut ingen opbakning hverken i kongressen eller i amerikansk erhvervsliv.

Nye aftaler med resten af verden

Samtidig er der stigende bekymring i amerikansk erhvervsliv over, at EU lander den ene handelsaftale efter den anden, som skaffer europæiske virksomheder bedre markedsadgang, mens de amerikanske virksomheder efterlades tilbage på perronen.

Den 17. juli underskrev EU således en handelsaftale med Japan, der er verdens tredje største økonomi. Aftalen forventes at kunne løfte den danske eksport til Japan med mere 50 pct. svarende til over 10 mia. kr.

Krise med Kina

Endelig kommer det forhold, at krisen mellem Kina og USA spidser til. Senest har præsident Trump truet med at pålægge straftold på stort set alle varer, der importeres fra Kina.

Det er sandsynligt, at konfrontationen med Kina også har bidraget væsentligt til at gøre præsident Trump mere villig til at indgå i en positiv dialog med EU.

Der er godt nok allerede sået tvivl om, hvad det nu præcis var, at Trump og Juncker var blevet enige om, er landbrugsvarer f.eks. omfattet?

Træerne vokser tydeligvis ikke ind i himlen. Men lad os glæde os over, at en potentielt handelskrig er afværget i første omgang.  Og hvem ved, måske lykkes det EU at forhandle en simpel aftale om nul told med USA.  Det ville ikke være så ringe endda.

Kan EU samtidig igangsætte et samarbejde med USA om at modernisere den vigtige verdenshandelsorganisationen WTO – fremfor at underminerede dens autoritet – så er vi nået langt