I januar 2016 blev verdenssamfundets sanktioner mod Iran lempet betydeligt, og alle var glade – ikke mindst dansk erhvervsliv, som har handlet med Iran i årtier og som nu så muligheden for at genoptage relationerne til et stort marked med en købestærk middelklasse og et erhvervsliv, som efterspørger mange danske varer.

Politikerne var også rigtig glade, for erhvervslivets fornyede interesse for Iran var en forudsætning for at Iran kunne se en interesser i at underskrive aftalen. Iran havde således forpligtet sig til at sætte sit atomprogram i bero mod til gengæld at få lov til at handle med omverdenen.

Et års tid inde i aftalen begyndte det imidlertid at blive klart for os, at ikke alt var godt. Flere og flere medlemsvirksomheder henvendte sig til os og kunne berette om problemer med at finde banker, som ville være med til at kanalisere penge ind og ud af Iran. Bankernes betænkeligheder hang dels sammen med frygt for at komme til at overtræde de dele af de amerikanske sanktioner, som ikke var blevet ophævet, dels henviste bankerne til, at Iran står højt på listen over lande, hvor der er risiko for hvidevask, hvorfor bankerne blev nødt til at være ekstra påpasselige med at håndtere penge til og fra Iran.

Iran gjorde på sin side heller ikke tingene lettere, idet man ikke fik gennemført de nødvendige reformer, som skulle hjælpe til med at skabe et mere gennemsigtigt iransk bankvæsen. Resultatet blev, at de danske og europæiske banker gradvist lukkede til over for Iran.

Fra politisk side var der heller ikke megen hjælp at hente. I begyndelsen af året skrev vi til den daværende erhvervsminister om problemet, men - omend der var forståelse for situationen - blev vi ikke stillet nogen løsning i udsigt.

I maj blev situationen så helt gal, da Donald Trump meddelte, at han ville trække USA ud af aftalen. Det var måske indlysende, at han ville gøre det, for det havde han jo lovet i sin valgkamp. Imidlertid godkendte han flere gange efter sin tiltrædelse, at USA skulle blive i aftalen, hvilket efterlod et håb om, at USA fortsat ville bakke op om aftalen. USA's udtræden betød, at amerikanske sanktioner over for Iran bliver rullet fuldt tilbage, en proces der er tilendebragt 4. november, hvor Irans energisektor igen bliver omfattet af sanktioner.

Alt dette efterlader desværre de fleste danske virksomheder med en meget lille appetit på det iranske marked. Mange virksomheder er endt med en økonomisk lussing, fordi de ikke kan få penge ud af Iran for varer, der er blevet leveret. Og en hel del virksomheder har øje for, at de risikerer at måtte vinke farvel til det amerikanske marked, hvis de fortsat handler med Iran.

Nu er EU Kommissionen så kommet med et forslag til, hvordan de virksomheder, som fortsat har mod på at handle med Iran, kan få penge for deres varer.

Løsningen består kort fortalt i, at EU og Iran skal bytte varer. Når Iran sælger varer til EU – formentlig primært olie – skal betalingen for disse varer bruges til at betale europæiske virksomheder for de varer, der sendes til Iran. Pengene skal administreres af en særlig finansiel enhed oprettet til lejligheden – en såkaldt Speciel Purpose Vehicle – som vil være uafhængig af det almindelige finansielle system.

Der er alt mulig god grund til at hilse denne løsning velkommen og appellere til, at vi fra dansk side gør alt, hvad vi kan for at sikre politisk opbakning til denne løsning, så danske virksomheder dels kan få deres tilgodehavender ud af Iran, dels kan opretholde handel med Iran i det omfang, de måtte ønske det.

Uden en løsning vil det blive totalt umuligt at handle med Iran og hele grundlaget for atomaftalen med landet vil falde til jorden. Samtidig vil en manglende løsning på de aktuelle udfordringer fæstne sig i baghovedet hos virksomhederne, næste gang man fra politisk kalder på erhvervslivet, når en international aftale skal understøttes.