24.09.18 DIB Blog

Blog: Nu skruer vi op for iværksætterlyden

Dorte Gram Nybroe, chef for SMV & Iværksætteri i DI, blogger om forstærket indsats for og med iværksættere i DI.

Når man kigger på firmalogoerne på facaden af DI’s bygning i København, er det nok ikke iværksættere, man tænker på som det første.

Men inde bag facaden arbejder vi hver dag for at gøre det lettere og bedre at drive virksomhed i Danmark. Og det gælder både de store og de små, de ældre og de nye.

Alle de store virksomheder har også været nye og små engang. Ligesom iværksættere i dag, så er de startet af driftige personer, som har fået en god ide og har haft viljen og evnerne til at eksekvere.

Derfor er vi uhyre bevidste om, at det er nutidens iværksættere, der skaber fremtidens virksomheder og arbejdspladser.

Nye muligheder for iværksættere i DI

Det har vi netop sat streg under ved at søsætte en række nye initiativer målrettet iværksættere. Vi vil tilbyde konkrete værktøjer og viden til den daglige drift, bedre muligheder for at netværke med DI’s næsten 11.000 andre medlemmer, og vi vil gøre iværksættermedlemmerne i DI mere synlige.

De første workshops er allerede i kalenderen. Den 9. oktober handler det om kapital til udvikling og vækst, og den 27. november kan du få styr på personalejuraen. Forslag til andre emner til senere arrangementer er meget velkomne.

Samarbejde med etablerede virksomheder

Samtidig har vi netop spurgt vores virksomhedspanel, om de kan se værdi i samarbejde med iværksættere. Det kan halvdelen af dem rigtig godt se, mens det kun er 6 procent, der slet ikke kan se værdien af samarbejde.

Men der er desværre ikke helt så mange af de etablerede virksomheder, der faktisk er kommet i gang med samarbejder. Det er en skam, for der er helt sikkert gode muligheder for, at parterne kan få gensidig gavn af hinanden. Fx indenfor innovation, fælles distribution, produktionsfaciliteter eller sparring om ledelse.

Derfor har vi også startet en ny matchmaking-platform, hvor parterne kan møde hinanden.  Vi starter med at håndholde platformen, men i takt med tilmeldingerne vil vi udvikle et automatisk system, så både etablerede virksomheder og iværksættere med få klik kan finde potentielle samarbejdspartnere.

Læs også: Store virksomheder vil i seng med iværksættere

Fakta

DI for iværksættere

Hvis du ikke allerede er medlem med din iværksættervirksomhed, så husk at vi tilbyder første års medlemskab gratis, hvis virksomheden har en til fire ansatte, er under fem år gammel og ikke har overenskomst.

Vi anbefaler, at du abonnerer på vores nyhedsbrev for iværksættere og følger os på LinkedIn og Facebook.

Dorte Gram Nybroe

Dorte Gram Nybroe

Seniorchefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3769
  • Mobil +45 2968 5962
  • E-mail dgny@di.dk

Relateret indhold