17.10.18 DIB Blog

Blog: Risiko for ensomhed efter klokken 16

Linda Duncan Wendelboe, chef for DI Global Talent, blogger om mulighederne for socialt liv for udenlandske medarbejdere i Danmark

For et ungt, nyuddannet menneske, som kommer til Danmark uden familie, er det vigtigt også at skabe et liv efter arbejdstid. Selv om jobbet er nok så spændende, kan det blive ensomt og benhårdt efter klokken 16, hvor danskerne typisk går hjem. Det er i Danmark ikke så almindeligt med en social relation til kollegaerne efter arbejde, som i andre lande.

En ny analyse fra det globale netværk for internationale medarbejdere, InterNations, understreger udfordringen. 18.000 internationale medarbejdere har ranglistet Danmark som nummer 35 blandt 68 lande i den globale analyse ”Expat Insider”. Og Danmark falder igennem med en placering som nummer 64 i delkategorien muligheden for at falde til og finde venner. 

Mere smidig og enkel proces

I DI arbejder vi for, at der bliver taget godt imod de udenlandske medarbejdere. Programmet ”Expat in Denmark” skaber netværk via de sociale medier. Og DI hjælper sammen med lokale partnere rundt i landet virksomhedernes udenlandske medarbejdere med at få overblik over boligmarkedet, skatteforhold og dansk arbejdskultur. Derudover presses der på for at lette bureaukratiet. For et godt første møde med Danmark bidrager til, at internationale medarbejdere føler sig velkomne og får lyst til at blive.

Det skal gøres mere enkelt, og registeringen ved ankomst skal gøres mere smidig og effektiv – blandt andet gennem one-stop-shops, hvor alt papirarbejdet kan afsluttes samme sted, i stedet for at den udenlandske medarbejder skal gå flere steder hen. Derfor bør International Citizen Service (ICS), der netop har det som formål, også opprioriteres efter flere års nedskæringer i servicetilbuddet.

Det vigtigt, at de internationale medarbejdere kommer omkring centrene. For foruden at varetage de praktiske forhold, så bidrager centrene også med anden information, som kan hjælpe de nye internationale borgere og deres medfølgende familier med at falde til. Også uden for arbejdstiden.

Læs også: Udenlandsk leder: ”Danskere er ikke så åbne, som de tror”

Brug DI

Kontakt chef for DI Globale Talent, Linda Duncan Wendelboe, på 3377 3906 eller lidw@di.dk, hvis du vil vide mere.

Linda Duncan Wendelboe

Linda Duncan Wendelboe

Chef for Medlemsrelationer og SMV-indsatser

  • Direkte +45 3377 3906
  • Mobil +45 9398 8050
  • E-mail lidw@di.dk

Relateret indhold