- Afrika har ikke brug for velgørenhed, men derimod et ægte og fair partnerskab. Og Europa har i lige så høj grad brug for dette partnerskab. 

Det var et centralt budskab i Jean-Claude Junckers sidste ”State of the European Union” tale, som han i dag leverede i Strasbourg, hvor DI var til stede. Juncker træder af som formand for Europa-Kommissionen efter næste valg til Europa-Parlamentet i maj 2019.

Der blev gjort status på de vigtige erhvervspolitiske dagsordener som energiunionen, digitalisering og eurosamarbejdet. For erhvervslivet var det dog positivt, at Juncker også havde det lange lys tændt, da han fremhævede større ambitioner angående investeringer i Afrika og kontrol med EU’s ydre grænser.

Afrika: Investeringer frem for udviklingshjælp

Afrika er af stor betydning for Europa. Juncker påpegede, at kontinentets befolkning står til at vokse kraftigt fra 1,2 milliarder i 2016 til 2,5 milliarder i 2050. For Europa og europæiske virksomheder indebærer denne udvikling både muligheder og udfordringer. Muligheder, fordi økonomisk og demografisk vækst i Afrika kan åbne op for nye markeder, nye forbrugere og nye medarbejdere. Men i fravær af robust økonomisk vækst, kan befolkningsstigningen medføre humanitære kriser og et voksende pres på EU’s ydre grænser fra illegal immigration.

Derfor er det positivt, at Juncker med sin tale lancerede et forslag om at styrke EU’s indsats på det afrikanske kontinent. Det skal ikke ske ved at europæiske donorer sender penge til afrikanske modtagere. I stedet foreslår Juncker, at EU’s investeringsplan rettet mod Afrika styrkes. Kommissionen forventer, at de godt 30 mio. kroner i EU’s nuværende eksterne investeringsplan vil tiltrække knap 300 mio. kroner i private investeringer, som kan skabe vækst og nye job i Afrika. 

EU-midlerne skal derudover bruges til investeringer i uddannelse og ny grøn energiinfrastruktur.

Det er godt nyt for danske virksomheder, som er gode til at kombinere vækst og bæredygtighed samt offentlig og privat finansiering. Eksempelvis kunne Vestas for nyligt offentliggøre en aftale om at eksportere 46 vindmøller til Senegal, som medfinansieres af den danske stats eksportkreditfond. Projekter som disse kan både realisere mål om jobskabelse og udbrede den grønne omstilling. Det giver samtidig mening på bundlinjen. EU’s øgede fokus på private investeringer i Afrika kan understøtte dette positive samspil og medvirke til robust langsigtet vækst syd for Middelhavet.

Stærkere kontrol med EU’s ydre grænser

Juncker lancerede også et forslag om en markant styrket fælleseuropæisk kontrol med EU’s ydre grænser. Kommissionsformanden foreslår at ansætte 10.000 bevæbnede kyst- og grænsevagter, som skal patruljere EU’s ydre grænser og have et stærkt mandat til at kunne hjemsende migranter, som har fået afvist deres asylansøgninger.

Et stærkere fælleseuropæisk grænseagentur er i dansk erhvervslivs interesse. EU’s indre marked fungerer bedst uden intern grænsekontrol. Det gør det lettere, billigere og mindre tidskrævende at afsætte varer i resten af Europa og udsende medarbejdere fra ét EU-land til et andet. Men fraværet af interne grænser er naturligvis betinget af en effektiv kontrol med de ydre grænser. Et større europæisk samarbejde på området giver derfor rigtig god mening for virksomhederne.

Der er således positive takter i Junckers tale, hvorved EU søger at gribe de nye muligheder for en bæredygtig udvikling på det afrikanske marked og adressere både årsagen til og følgevirkningerne af et potentielt migrationspres på EU’s ydre grænser. Hvor langt disse forslag kan nå, afhænger naturligvis både af EU’s medlemsstater og Europa-Parlamentet. 

Højspændte budgetforhandlinger

Flere EU-midler til ekstern grænsekontrol og investeringer i Afrika giver god mening, da de er rettet mod grænseoverskridende udfordringer. Men en sådan prioritering vil nødvendigvis betyde færre EU-midler til andre poster. De igangværende politiske kampe om det næste EU-budget bliver en højspændt affære, så vi kan ikke tage nogen af de nye forslag for givet. Ikke desto mindre er det positivt med en afgående Kommissionsformand, som skuer fremad mod løsninger på EU’s nye udfordringer frem for blot at stille sig tilfreds med det, vi allerede har opnået.