05.09.18 DI Business Blog

Brexit: Hvad sker der med told?

Anders Ladefoged, underdirektør og europapolitisk chef i DI, blogger om Brexit-forhandlingerne og de mulige udfald samt konsekvenser for dansk erhvervsliv. Indlægget er også bragt i Altinget.

Der er meget på spil i slutspurten for Brexit-forhandlingerne mellem Storbritannien og EU. Bliver parterne slet ikke enige om en aftale, vil det være det værst tænkelige udfald for dansk erhvervsliv. Men selv en aftale om et ”Hard Brexit” vil have negative konsekvenser. Et konkret eksempel angår håndteringen af told. Vælger Storbritannien at forlade EU’s toldunion, vil det under alle omstændigheder gøre hverdagen sværere for både danske og britiske erhvervsdrivende.

Danske virksomheder nyder i dag godt af to forhold, som EU’s toldunion har skabt: For det første betales der ikke told på varer, som handles inden for EU’s indre marked. For det andet slipper virksomhederne for mange bøvlede told- og momsprocedurer.

Læs også: Blog: Dansk erhvervsliv har behov for et ordnet Brexit - ikke et kaotisk Brexit

Virkeligheden er imidlertid mere kompliceret end som så. Nul told er nemlig ikke det samme som ingen told. Træder Storbritannien ud af EU’s toldunion, slipper virksomhederne ikke for at udarbejde tolddeklarationer. Anders Ladefoged, Underdirektør

Hvad sker der, hvis Storbritannien forlader EU’s toldunion?

EU og Storbritannien kan i bedste fald indgå en frihandelsaftale, som stadfæster en toldsats på nul procent for samtlige varer, der handles mellem de to parter. Det taler mange britiske politikere også for som en god og simpel løsning.

Virkeligheden er imidlertid mere kompliceret end som så. Nul told er nemlig ikke det samme som ingen told. Træder Storbritannien ud af EU’s toldunion, slipper virksomhederne ikke for at udarbejde tolddeklarationer. De skal også dokumentere oprindelsen af komponenterne i deres varer. Dokumenter, der så skal tjekkes efter ved grænsen. Uden disse procedurer vil virksomhederne ikke på lovlig vis kunne drage nytte af en eventuel frihandelsaftale.

Læs EU-Kommissionens notitser om, hvad virksomheder og andre bør forberede sig på i tilfælde af et ”no deal” Brexit

To nye omkostninger for danske virksomheder

I praksis vil disse nye toldprocedurer betyde mindst to typer af nye omkostninger.

For det første afsætter mange danske virksomheder i dag varer til Storbritannien og resten af EU uden at eksportere til lande uden for Europa. Det har derfor aldrig været nødvendigt for de erhvervsdrivende at sætte sig ind i de omfattende toldprocedurer forbundet med eksport ud af EU. Særligt for små og mellemstore virksomheder kan de nye administrative byrder blive både tidskrævende og dyre.

For det andet koster toldprocedurerne også tid ved grænsen. Mange danske virksomheder er konkurrencedygtige takket være stramme forsyningskæder og samarbejde med underleverandører på tværs af EU’s indre marked.

Et konkret eksempel er en dansk virksomhed, der sælger byggematerialer på det britiske marked. Virksomheden sender hver uge mellem 30 og 40 lastbiler med deres produkter til Storbritannien. De vurderer, at omkostningerne forbundet med toldprocedurer ved grænsen vil koste fra 350 til 750 kroner pr. lastbil. Oveni den udgift kan håndteringen af toldprocedurerne tage op til en hel dag pr. lastbil.  Der er altså tale om betydelige omkostninger, som kan have store konsekvenser for virksomhedens konkurrenceposition på det britiske marked.

Læs: DI’s irske søsterorganisation IBEC’s råd til hvordan man som virksomhed kan forberede sig til Brexit

Det norske eksempel skræmmer

Norge er et konkret eksempel på, at omkostningerne forbundet med toldbehandling ikke kan forbigås med selv en yderst ambitiøs frihandelsaftale. Landet er med i EU’s indre marked, men ikke i EU’s toldunion. Varer, som transporteres fra Norge til Sverige og omvendt skal derfor igennem toldprocedurer. En analyse fra det svenske Kommerskollegium viser, at behandlingen af told og moms er det største problem for samhandel mellem de to nabolande.

Når to relativt små og ligesindede lande som Norge og Sverige har svært ved at finde et simplere system for toldbehandling, er der god grund til at være skeptisk over for politikere på begge sider af den Engelske Kanal, der taler toldudfordringen forbundet med Brexit ned. Tværtimod er der tale om store praktiske konsekvenser, som europæiske virksomheder og toldmyndigheder allerede nu forbereder sig på.

Det er ikke mindst af hensyn til denne forberedelse, at det er i danske virksomheders interesse, at vi hurtigst muligt når til enighed om et ordnet Brexit. Hvis det tilmed kan blive et Brexit, hvor Storbritannien fortsat indgår i en toldunion med EU, ville det være så meget desto bedre.

Anders Ladefoged

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3609
  • Mobil +32 491 569 209
  • E-mail al@di.dk
Relateret