16.01.19 DI Business Blog

Blog: Digital hovsa-skat kan blive dyrt for Danmark

Det bliver en monumental opgave at skrive de internationale skatteregler om, så de tager højde for den digitale virkelighed, blogger direktør Kent Damsgaard, DI.

De internationale skatteregler bør skrives om, så de tager højde for den digitale virkelighed, vi befinder os i. Et ”level playing field” med lige konkurrence mellem virksomheder kræver, at ingen kan falde mellem to stole skattemæssigt, blot fordi de er digitale.

At løse dette bliver en monumental opgave på højde med den, der stadig er i gang for at tilpasse skattereglerne til den globalisering af virksomhederne, vi har været vidne til i mange årtier. Men svaret ligger ikke i hurtige hovsa-løsninger, der underminerer de internationale spilleregler, som Danmark i dag nyder godt af.

Hvis først det sker, så er Danmark en sikker taber. I første omgang fordi en stor del af vores indtægt fra selskabsskatten kommer i fare, hvis retten til at beskatte virksomhederne flytter hen, hvor kunderne er. Og i anden omgang fordi virksomhederne i så fald kan være tvunget til at flytte deres produktion og udvikling efter.

Selskabsskat er en cash cow for Danmark

Selskabsskatten indbringer i disse år omkring 60 mia. kr. årligt til statskassen. Det højeste beløb nogensinde. Selv set i forhold til samfundets samlede værditilvækst, har der de seneste tre årtier kun været en håndfuld år, hvor selskabsskatten var mere indbringende. På trods af, at selskabsskattesatsen i dag er under det halve af, hvad den var for 30 år siden.

Når den danske stat får en så høj indtægt fra selskabsskatten, så skyldes det, at danske virksomheder er gode til at skabe værdi og tjene penge – også i udlandet. En forholdsvis stor del af denne værdi beskattes i dag i Danmark. Fordi det er her de idéer og forretningsgange, som skaber værdien, er udtænkt og udarbejdet. Det tilsiger de internationale skattespilleregler.

De spilleregler vil nogle lande meget gerne lave om. Lande som Indien, Kina og Brasilien – med store befolkninger og dermed mange kunder til danske virksomheders produkter og services – argumenterer for, at de skal have en større bid af selskabsskattekagen.

Også selv om det ikke er hos dem, de tanker, der har skabt værdien, er tænkt, og de forretningsgange, der understøtter værdien, er udarbejdet. For de lande er det ikke nok, at danske virksomheder giver deres befolkninger adgang til stadig bedre produkter og services til stadig lavere priser. De vil også have en større andel af virksomhedernes overskud derved. Jeg skriver ”større”, fordi danske virksomheder allerede i dag betaler lokal selskabsskat af det overskud, der kan henføres til de lokale aktiviteter.

Den tankegang får nu indirekte opbakning fra Frankrig, der via EU-Kommissionen har fremlagt et bud på en beskatningsmodel for de store – ofte amerikanske – techvirksomheder med stor aktivitet og mange brugere i Europa.

Noget af værdien, de virksomheder skaber, skal fanges gennem en særlig ”digital service skat” (DST), der er helt løsrevet fra det eksisterende selskabsskattesystem. Selskabsskat betaler virksomheder kun, hvis de har overskud. DST er baseret på virksomhedernes aktivitetsniveau – uanset om der er overskud. Hvordan aktiviteten skal defineres og skatten håndteres i praksis, er fortsat et ret åbent spørgsmål. Og blandt forslagets støtter er der udbredt uenighed om det.

De internationale spilleregler er udfordret

Baggrunden for forslaget er, at nogle virksomheders digitale forretningsmodeller i varierende grad har udfordret de gældende spilleregler for, hvor virksomhedernes overskud skal beskattes. Beskatningsretten er i dag tæt knyttet til den fysiske tilstedeværelse i det enkelte land, men det har i stigende grad mistet sin betydning for digitale virksomheder. Både befolkning, politikere og andre virksomheder spørger derfor med rette, om skattereglerne så stadig kan betragtes som fair for alle?

Hos DI anerkender vi problemet – og behovet for en løsning. Men det franske forslag er ikke den rette vej at gå. I USA vil en europæisk digital serviceskat med rette blive opfattet som en skat, der er målrettet amerikanske virksomheder. Dermed dumper forslaget lige ned i favnen på den amerikanske præsident, der synes at lede efter en undskyldning for at lægge en ekstra told på europæiske varer. En europæisk særskat rettet mod amerikanske virksomheder vil gøre det lettere for ham.

Samtidig åbner europæisk enegang på skatteområdet en sårbar flanke i forhold til Indien, Kina, Brasilien og andre, der ønsker at indføre deres egne særlige omsætningsskatter på mere traditionelle virksomheder. Et lille eksportorienteret land som Danmark vil blive hårdt ramt, hvis vores succesfulde, internationale virksomheder bliver pålagt særlige lokale skatter i alle de lande, hvor politikerne ikke mener, at de nuværende internationale spilleregler giver dem en stor nok del af beskatningsretten.

For statskassen vil det betyde tab af skatteindtægter. Enten fordi vi vil være nødt til at kompensere virksomhedernes tab gennem nedslag i den danske beskatning. Eller fordi virksomhederne vil se sig tvunget til at flytte flere af deres omkostninger ud til de lande, hvor de bliver beskattet. Sådanne omkostninger omfatter f.eks. forskning, udvikling og produktion, som vi dermed må vinke farvel til.

EU-landene har hidtil bekæmpet sådanne skridt. Det bliver umuligt at gøre med nogen som helst troværdighed, hvis vi selv indfører en lignende skat. Den franske Pascal Saint Amans, som er skattechef for den økonomiske samarbejdsorganisation OECD, har meget rammende påpeget det usammenhængende i EU’s ”two hemisphere brain” på dette område: EU påberåber sig retten til at beskatte amerikanske virksomheders aktivitet i Europa – men modsætter sig Indiens og Kinas krav på at beskatte europæiske virksomheders aktiviteter dér.

Nordisk enighed om at gå gennem OECD

Vi mener i DI, at det er helt afgørende, at alle i stedet støtter (og presser) netop OECD til at fortsætte sit arbejde med at omskrive skattespillereglerne, så de tager højde for den voksende digitalisering. Med sine 36 medlemslande (heriblandt 22 af de 28 EU-lande) er OECD en global samarbejdsorganisation, og det er her de globale spilleregler fastlægges.

Det er vigtigt, at arbejdet bliver gjort ordentlig. For selv om debatten fokuserer på en lille håndfuld store digitale virksomheder, så er der mange mindre tech-virksomheder, som også bliver berørt. Og ”digitalisering” er ikke et brancheisoleret fænomen. Stadig flere virksomheder i stadig flere brancher bliver ”digitaliserede”. Nogen præcis grænse kan ikke opstilles – lige som det ikke klart kan defineres, hvad der udgør en ”international” virksomhed.

Sammenligningen med ”international” virksomhed er passende. For alt tyder på, at digitaliseringen af virksomhederne rummer samme potentiale som den globalisering af virksomhederne, vi har været vidne til længe. Både med hensyn til den vækst og velstand, det kan give os, og i forhold til de udfordringer, det vil give for tilpasning af lovgivningen, ikke mindst på skatteområdet.

De internationale spilleregler bør selvfølgelig sikre, at ingen virksomheder kan undslå sig at være skattepligtig af sit overskud, alene fordi virksomheden er ”digital” – præcis ligesom ingen virksomhed skal kunne undslå sig sin skattepligt, blot fordi den er ”international”.

Robuste, internationale regler er i et lille land som Danmarks interesse. Ikke mindst fordi det er vores bolværk mod, at de store lande går enegang til skade for de små. Derfor opfordrer vi regeringen til at indgå konstruktivt og aktivt i OECD-arbejdet, ligesom erhvervslivet – Dansk Industri og vores europæiske organisation BusinessEurope – har et ansvar for at medvirke til nye robuste regler.

Men det er ikke i Danmarks interesse at støtte den kortslutning af processen, som det franske EU-initiativ er udtryk for. Derfor støtter DI regeringens position på området, og vi opfordrer hele Folketinget til at bakke op. Inspiration kan findes på den anden side af sundet, hvor den endnu siddende, socialdemokratisk ledede regering – med bred politisk opbakning i den svenske Riksdag – konsekvent forsøger at advare mod EU-landenes enegang, og i stedet peget på OECD-sporet som rette vej. Også den finske regering er modstander, så der er på dette punkt nordisk enighed i EU. Og syd for os udtrykker Tyskland også i stigende grad sin bekymring for de videre implikationer af forslaget.

Lad os stå sammen med de lande – og kæmpe for både rimelige og velfungerende regler for selskabsbeskatning, som samtidig sikrer Danmarks grundlæggende interesser som en lille og åben, eksportorienteret økonomi.

Kent Damsgaard

Direktør

  • Direkte +45 3377 3090
  • Mobil +45 2585 3216
  • E-mail ked@di.dk
Relateret