Den svenske eksport til Indien er næsten tre gange højere end den danske eksport, som i 2017 var på 10,75 milliarder kroner. I 2017 eksporterede Danmark flere varer til Island end til Indien. Og Island har vel at mærke 338.000 indbyggere mod Indiens 1,3 milliarder – og et over tusinde gange større BNP end Islands.

Dermed kan man trygt sige, at danske virksomheder i dag har et stort potentiale forude i Indien. Forklaringerne på den lave danske eksport til Indien er mangfoldige og komplekse. Men overordnet er det danske erhvervslandskab i højere grad præget af små og mellemstore virksomheder, som typisk har vanskeligere ved at skabe eksport til fjerne markeder som det indiske.

Derfor er det vigtigt at se på, hvad der holder de danske SMV’er fra at se mod Indien. Vi ved, at der er fire grundlæggende barrierer:

1. Manglende viden om produkttilpasning: Som regel skal produkterne tilpasses lokale markedsbehov, men virksomhederne har sjældent mulighed for at tilegne sig viden om lokale forhold og ved derfor ikke, hvordan produktet skal tilpasses.
   
   
2. Manglende forudsætninger for at implementere en Proof of Concept (POC), der demonstrerer produktets duelighed på det udenlandske marked: Virksomhederne mangler viden om de krav, der stilles, og de juridiske spidsfindigheder, samt finansiering til selve implementeringen.
   
   
3. Manglende tid og overskud til rejseaktivitet og forståelse af en ny kultur: Især SMV’erne har ikke mulighed for at sende nøglepersoner på mange og lange rejser til Indien for at skabe og pleje kontakter, finde troværdige samarbejdspartnere og indsamle viden om POC’er og produkttilpasning. 
   
   
4. Manglende kapital og investeringer: De mindre virksomheder har sjældent kapital til en længerevarende satsning i Indien, hvor det kan tage flere år, før afkast på investeringer i markedet tjener sig ind, og danske investorer anskuer ofte Indien-rettede strategier som risikable.

Danmark får næppe et gennembrud på det indiske marked, før vi tager fat på arbejdet med disse udfordringer.

En del af løsningerne kan komme fra det nye projekt The Indo-Danish SME Accelerator Platform. Projektet, som er støttet af Industriens Fond, er et samarbejde mellem Asia House, Dansk Industris kontor i Indien, Greentech Challenge og en række andre danske offentlige og private erhvervsaktører. Formålet er at udvikle og etablere en accelerator-platform i Bangalore og Mumbai, hvor udvalgte danske og indiske SMV’er i partnerskab tester, tilpasser og demonstrerer danske løsninger i Indien.

Når Lars Løkke Rasmussen desuden sætter kurs mod Indien for at deltage i den store erhvervskonference Vibrant Gujarat markerer det den foreløbige kulmination på flere års tøbrud i de fastfrosne diplomatiske relationer mellem Danmark og Indien. I 2018 underskrev Lars Løkke Rasmussen og Indiens premierminister, Narendra Modi, fire aftaler, der baner vej for øget samarbejde inden for bl.a. byudvikling. Aftalerne udspringer af et stigende indisk behov for grønne og bæredygtige løsninger inden for miljø og infrastruktur - med gode muligheder for danske virksomheder.

Med denne positive udvikling i de diplomatiske relationer mellem Danmark og Indien er det derfor tid til at sætte alle sejl til for at få dansk erhvervsliv etableret på det indiske marked.

The Indo-Danish SME Accelarator Platform er da også kun et ud af en række nye dansk-indiske initiativer. En ny dansk start i Indien har således længe været undervejs, og med statsministerens besøg i Indien er starten gået til et fremtidig stærkt forhold mellem Danmark og Indien.

Dansk erhvervsliv bør stå klar til at bruge dette momentum og opsøge de store muligheder på det indiske marked. Og håbet er da også,  at danske SMV’er med disse projektet vil blive bedre klædt på til adressere udfordringerne, så det enorme potentiale i Indien bedre kan indfris.

Læs også: DI: Dansk erhvervsliv er klar til nyt indisk eventyr