Rådgiverbranchen i Danmark havde ca. 140.000 beskæftigede i 2017, og hver fjerde højtuddannede i det private erhvervsliv arbejder i rådgiverbranchen. Det skaber værdier i det danske samfund for 95 mia. kr.

I øjeblikket skriger rådgivervirksomheder på de rette medarbejdere. I det seneste virksomhedspanel fra DI siger hele 40 pct. af stikprøven af rådgivervirksomhederne, at utilstrækkelig adgang til kvalificerede medarbejdere er en væksthæmmer. Det er langt højere end for DI’s øvrige medlemmer. 

Vores analyse fra 2018 viser, at 71 pct. af rådgivervirksomheder oplever rekrutteringsudfordringer, og hele 36 pct. må sige nej til ordrer eller flytte opgaverne til udlandet. Tit må branchen skue til udlandet for at finde medarbejdere med de rette kompetencer.

Særlig dansk evne til samarbejde

I Danmark er vores rådgivervirksomheder kendetegnet af en høj grad af faglighed og viden, og set med internationale briller er det også her, dansk erhvervsliv udmærker sig – nemlig ved den dybe faglighed, højt uddannelsesniveau og specialiserede kompetencer men også den særlige danske evne til at samarbejde på tværs og tænke innovativt.

Det er ingen overraskelse, at rådgiverbranchen baserer sig på adgangen til den skarpeste viden, men det er også slående, hvor markant en rolle branchen spiller i forhold til at kultivere og videreudvikle de højtuddannede i branchen – og hvor stor vægt branchen lægger på løbende opkvalificering og videreuddannelse af de beskæftigede i branchen.

Vi kigger ind i et år, der vil være præget af store transformationer af vores samfund og erhvervsliv. Et samfund og erhvervsliv, hvor rådgiveres viden bliver en stadig vigtigere faktor for virksomhedernes innovation og konkurrenceevne i takt med, at udviklingshastigheden og kompleksiteten hele tiden øges. Et samfund, hvor rådgivernes viden også er helt essentiel for den nødvendige omstilling i den offentlige sektor.

Behov for flere fagligheder

I forhold til 2019 forventer rådgiverbranchen vækst i omsætning og antal beskæftigede. Men desværre viser forventningerne altså også, at kompetencemangel er den største væksthæmmer i branchen. For med den øgede kompleksitet og hastighed i udviklingen opstår behovet for flere medarbejdere med mere end én dyb faglighed.

For eksempel skal nogle af de medarbejdere, der arbejder med patentbeskyttelse for virksomhederne både have en ph.d.-uddannelse inden for naturvidenskab og samtidig være knivskarpe inden for patentret. Alle medarbejdere skal desuden have gode, sociale og personlige kompetencer, når der skal arbejdes i nye konstellationer med kunder og samarbejdspartnere fra hele verden.

Sæt fokus på uddannelse

Derfor er det afgørende, at et nyt Folketing fokuserer på, hvor vigtig adgangen til højt kvalificerede medarbejdere er for Danmarks konkurrenceevne og udvikling.

Vi vil have fokus både på kvaliteten, fagligheden og interaktion med erhvervslivet i uddannelsessystemet, men også stille skarpt på at skabe bedre vilkår for, at de 140.000 beskæftigede i rådgiverbranchen får bedre vilkår for den livslange læring og adgang til den viden, der produceres på universiteterne.

Der er behov for flere tilbud både for den faglige opkvalificering og tilegnelse af digitale kompetencer inden for eget fagområde. Flere rådgivere skal også have bedre muligheder for at få bygget en ny, stærk faglighed oven på den eksisterende. For kunderne efterspørger stadig mere specialiseret viden hos rådgiverbranchen.

Samtidig er det helt essentielt at rådgiverne kan få god, nem adgang til at rekruttere udenlandske specialister, for i Danmark kan vi ikke selv uddanne alle typer af specialister.

Der er behov for at sætte ind nu, hvis det ikke skal gå ud over Danmarks fremtidige udviklingsmuligheder og vækst – og det gælder ikke kun i forhold til rådgiverbranchen, men for hele det danske erhvervsliv.