Det er et helt naturligt menneskeligt instinkt at prioritere problemer, som udgør en trussel lige nu og her, højere end muligheder, som vil være os til gavn– men først om nogle år. Det kommer også til udtryk i mediedækningen af denne uges EU-topmøde.

Brexit er en trussel for både borgere og virksomheder, som potentielt kan ramme hårdt om blot ti dage. Derfor er det naturligt, at brexit kaprer tv-tiden og avisspalterne. Stats- og regeringscheferne fra EU27 forventes imidlertid at acceptere den britiske regerings anmodning om en forlængelse af forhandlingerne. Den britiske odyssé vil derfor med al sandsynlighed fortsætte i nogle måneder endnu.

Heldigvis byder EU-topmødet ikke kun på drøftelser om overhængende trusler. Der bliver også tid til en mere fremadskuende debat om, hvordan Europas konkurrenceevne, jobskabelse og klimaindsats kan styrkes. Det indre marked er omdrejningspunktet for EU’s initiativer til at gribe disse muligheder.

Danmark og 16 andre lande ønsker et styrket indre marked

I forbindelse med EU-topmødet har Danmark sammen med 16 andre EU-lande skrevet et brev til cheferne for EU’s institutioner. Budskabet er klart: Vi har brug for at styrke det indre marked, så det kan levere endnu flere fordele for virksomheder, forbrugere, arbejdstagere og borgere. Øget fokus på digitalisering af det indre marked. Større liberalisering af det indre marked for tjenesteydelser. En ambitiøs grøn omstilling – blandt andet gennem et styrket indre marked for energi.

Det er alle sammen tiltag, DI aktivt bakker op om. Det er samtidig glædeligt, at brevet også sætter fokus på, hvordan vi opnår disse ambitiøse mål: Nemlig gennem markant forbedret efterlevelse og håndhævelse af de fælles EU-regler for det indre marked. Som kortlagt i en ny DI-publikation, der bygger på input fra vores medlemsvirksomheder, er der i den grad plads til at forbedre, hvordan det indre marked fungerer i praksis. Nye tiltag skal ikke bare vedtages. De skal også føres ud i livet – på tværs af hele EU.

Ny pragmatisk alliance i et EU uden Storbritannien

Netop hvad angår den praktiske udvikling af det indre marked, har Storbritannien typisk været en vigtig samarbejdspartner for Danmark. Briterne kunne hjælpe med at sætte fokus på implementering af eksisterende regler, når eksempelvis Frankrig har haft mere travlt med bombastiske visioner, eller når Tyskland har forsøgt at beskytte egne særinteresser. Derfor har briternes udtrædelse også negative konsekvenser for danske EU-interesser på den lange bane.

Men de danske diplomater har ikke siddet stille, bare fordi briterne er på vej ud. Tværtimod er Danmark et af de aktive lande i en ny sammenslutning af primært nordeuropæiske EU-lande, som blandt andet arbejder for det indre markeds fortsatte udvikling.

Voksende samarbejde

Også til denne uges topmøde skal Lars Løkke Rasmussen mødes særskilt med sine modparter fra Sverige, Finland, Holland, Irland, Estland, Letland og Litauen. Der er også tegn på, at andre lande – som eksempelvis Spanien og Tjekkiet – i stigende grad kan regnes med i en såkaldt ”indre marked alliance”.

Dette voksende samarbejde er rigtig godt nyt for danske virksomheder. Det indre marked er nemlig omdrejningspunktet for europæisk vækst, jobskabelse og konkurrenceevne. Der er behov for konstant at forberede og videreudvikle det.

Derfor er det glædeligt, at selvom brexit stjæler alle overskrifterne, så stjæler det ikke al opmærksomheden hos de regeringschefer, der tør gribe det indre markeds muligheder på konstruktiv og pragmatisk vis.

Læs også: Blog: Forbløffende stærkt at EU har holdt sammen