Min yngste datter på 6 år proklamerede for nylig, at hun vil være Danmarks første kvindelige astronaut, fordi hun synes, at rumfart, rumraketter og universet er helt vildt spændende.

Det er en fantastisk ambition, men om hun bliver det, er usikkert.

For når man dykker ned i tallene for mænd og kvinders valg af videregående uddannelse, er det nemlig tydeligt, at kvinder – stadig – vælger sundhedsfaglige og humanistiske uddannelser, mens mænd – stadig – vælger de tekniske og naturvidenskabelige. 

Uddannelsesvalg er altså stadig meget kønsopdelt inden for visse områder. Og nedslående nok er der ikke sket meget på den her front det seneste årti.

Nok er kvinderne valfartet til de videregående uddannelser, men ser man på optaget tilbage i 2009, var der en klar overrepræsentation af mænd på de tekniske og naturvidenskabelige videregående uddannelser. Kvinderne var til gengæld overrepræsenteret på de sundhedsfaglige og humanistiske uddannelserne.

Fuldstændig samme billede gjorde sig gældende ved optaget til de videregående uddannelser i 2018.

Sat på spidsen er vi fortsat der, hvor kvinderne bliver sygeplejersker, og mændene bliver ingeniører.

Er det så et problem? Ja. Det er det. Af flere årsager. 

Uddannelsesvalg smitter af på erhvervslivet

Helt overordnet set giver et kønsopdelt uddannelsesvalg genlyd i et kønsopdelt arbejdsmarked.

For samfundet betyder det, at virksomhedernes rekrutteringsgrundlag bliver mindre, og at det bliver sværere at omfordele arbejdsstyrken effektivt.

Det er en dødærgerlig tendens, fordi flere virksomheder allerede nu råber på flere medarbejdere inden for STEM-området (Science, Technology, Engineering og Math), og der er stort behov for, at flere unge kigger mod de uddannelser - især kvinderne.

En af de mest efterspurgte kompetencer i fremtiden bliver forståelse af teknologi. En undersøgelse fra Uddannelses- og forskningsministeriet viser, at 82 procent af virksomhederne vurderer, at kompetencer indenfor - og evnen til at anvende-  teknologi bliver endnu vigtigere de næste fem til ti år. Derfor er der også et stor behov for, at flere kvinder får de kompetencer.

Hvem bestemmer over teknologien?

Men manglen på kvinder inden for de tekniske og naturvidenskabelige områder har også konsekvenser for udviklingen af nye produkter - og for hvordan teknologi udvikles. 

Teknologi er overalt i vores samfund og sniger sig ind i hele vores tilværelse. Den har en kæmpe betydning, uden vi nødvendigvis bemærker det.

En del af teknologien bygger på al den data, der er overalt. Og det er med al den data, at får vi skabt en mere automatiseret verden, hvor algoritmer vurderer og bestemmer, baseret på det de har lært.

Det er derfor så afgørende, at de, der udvikler algoritmerne, som opsamler specifik data, også forstår, hvordan den udvælgelse påvirker - og hvordan algoritmer kan være med til at skævvride.

Sagt på en anden måde: De, der skaber teknologien, er også dem, der er med til at definere, hvad den kan og ikke kan. Derfor er det en seriøs udfordring lige nu, at det er en relativt homogen gruppe af primært mænd, som er skaber af teknologien.

Som Natalie Schluter, leder af IT-Universitetets Data Science uddannelse,  har udtrykt det, er det ved at være sidste udkald, hvis den teknologiske infrastruktur, der gennemsyrer den digitale verden, ikke skal udvikle sig til at blive ”a white mans world”.

Derfor kære kvinder, lad os sørge for, at vi ikke bliver reduceret til kun at være brugere af teknologien, men også udviklere af den.

Og til min datter – hold fast i ambitionen om at flyve til månen, om at blive astronaut, og at det der med rummet, raketter og universet er lige så meget for piger som for drenge.