Da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) 2. marts på Venstres EU-landsmøde efterlyste en bund under selskabsskatten i EU, indvarslede han et paradigmeskifte for dansk selskabsbeskatning.

Ikke på grund af det med bunden, men fordi han gjorde det klart, at en bund under selskabsskatteprocenten ikke giver mening, før landene er enige om, hvordan man beregner den skattepligtige indkomst: ”…hvis landene så alligevel ikke indkræver skatten pga. fradrag og smuthuller, har vi bare flyttet ræset mod bunden et andet sted hen.”

Den erkendelse har manglet i den hidtidige debat. Derfor var det befriende, at Socialdemokratiet, som længe har efterlyst en bund under selskabsskatten, efterfølgende erklærede sig enig. Nu arbejder både S og V for ét sæt fælles EU-selskabsskatteregler, der kan afløse de 28 (snart 27) forskellige nationale regler.

Dansk Industri har i snart ti år arbejdet for ét fælles regelsæt for virksomhedernes skattepligtige indkomst i EU-landene. Det vil kraftigt sænke de administrative byrder for danske virksomheder med aktivitet i andre EU-lande. Og det vil fjerne de uoverensstemmelser mellem nationale regler, som i dag kan fange virksomheder mellem to lande, der begge beskatter den samme indkomst – og gør, at virksomheder falder mellem to stole. Myndighedernes samarbejde bliver også mere effektivt, når reglerne er ens.

Bør få betydning for dansk skattepolitik

Den nyfundne politiske enighed bør også få afgørende betydning for den danske skattedebat. Når alle danske virksomheder snart kan beregne deres skattepligtige indkomst ud fra fælles EU-regler, så giver det ikke mening at fjerne de danske regler længere fra normen i de andre EU-lande.

Dette paradigmeskifte udfordrer mange af de politiske forslag, vi har set. F.eks. har Socialdemokratiet foreslået at nægte virksomheder fradrag i den skattepligtige indkomst for store lønpakker. Begrænsningen kendes ikke i andre EU-lande og bliver derfor næppe en del af de fælles EU-regler.

Samme tendens så vi sidste år, da implementeringen af EU’s skatteundgåelsesdirektiv tvang Danmark til at justere de CFC-regler, der bestemmer, hvornår et dansk moderselskab er skattepligtig af indkomsten i et udenlandsk datterselskab. Trods anbefalinger om det modsatte fra et samlet erhvervsliv (og regeringens eget Implementeringsråd) gik Danmark i gang med at udforme CFC-regler, der ikke findes noget andet sted i EU (eller i verden).

Vi skal den modsatte vej. Overgangen bliver lettest, hvis vi på forhånd har indrettet vores regler, så de svarer til det, der kommer. Derfor bør partierne snarere fokusere på de steder, hvor vi adskiller os mest. Al sandsynlighed taler for, at Danmark på disse områder skal tilpasse sig resten af Europa – snarere end omvendt.

Selvfølgelig bør vi ikke bare lægge os fladt ned. Danmark har grundlæggende en fornuftig tilgang til selskabsskat – med fokus på en bred base (få særlige fradrag og undtagelser) og en (relativt) konkurrencedygtig sats. Kontrasten til flere andre EU-lande er stor, og Danmark har en vigtig opgave med at sikre, at de fælles regler stiller EU stærkest muligt i den globale konkurrence.

Men vi må ikke være naive. De andre lande kommer ikke til forhandlingerne med det udgangspunkt, at deres egne skatteregler er ubrugelige. Det kan vi lige så godt forberede os på. Både vores nuværende selskabsskatteregler – og alle forslag om at ændre dem – bør derfor mødes med spørgsmålet: Er dette normen i det øvrige Europa? Hvis ikke, har Danmark så chance for at overbevise de øvrige lande om, at det bør være det?

Bund under satsen?

Ét sæt fælles EU-selskabsskatteregler vil efter vores overbevisning løse de udfordringer, statsministeren opridsede i sin EU-tale: Virksomheder kan ikke længere spekulere i uoverensstemmelser mellem nationale skatteregler (for der vil ikke være nogen). Og selv om landene fortsat kan konkurrere på selskabsskatten, så kan de ikke længere gøre det med særlige undtagelser og fradrag (for de er fastsat i de fælles regler).

Historisk har Danmark haft behov for at kunne tilbyde en lavere selskabsskat end de større økonomier i unionens centrum. De er simpelthen mere attraktive som investeringslande til at starte med. Derfor får Danmark et problem, hvis vi en dag ikke kan sænke selskabsskatten under deres niveau for at forblive konkurrencedygtige.

Det er kun hver tiende skattekrone fra virksomhedernes aktivitet, der kommer fra selskabsskatten. De øvrige ni kroner kommer fra andre skatter og afgifter. En konkurrencedygtig selskabsskat er derfor en god forretning. Også for statskassen.