Om knap to uger vil over 400 millioner EU-borgere få mulighed for at stemme på de 751 EuropaParlaments-medlemmer, der kommer til at præge de næste 5 års udvikling af EU. Valget kommer i år til at foregå i en yderst turbulent tid præget af brexit og en forventet politisk fragmentering, der risikerer at underminere det europæiske  samarbejde.

Og det er nogle kolossale opgaver, der venter Europa-Parlamentets medlemmer, når den hektiske valgkamp er overstået. Klima-og miljøudfordringer. Terrortruslen. Stigende ulighed og økonomisk svindel. Det er i høj grad udfordringer, som intet EU-land kan løse alene. Mere end nogensinde er der behov for internationalt samarbejde for at bygge et grønt, trygt og økonomisk stærkt Europa.

Spørger man unge danskere, hvem der har ansvaret for at finde løsninger på vores tids største udfordringer, er de heller ikke i tvivl. De yngre generationer, for hvem Europa på godt og ondt er en selvfølgelighed, peger alle i retningen af EU som den institution, der har en hovedrolle i løsningen af nutidens problemer. Ifølge DI’s nyeste rundspørge blandt unge danskere født mellem 1983-1999 mener således 89 procent af de adspurgte, at EU i høj grad har ansvar for at løse klima-og miljø udfordringer.

Og når vi spørger dem, hvem der har ansvar for at finde løsninger på udfordringer såsom terror og indvandring, peger de igen på EU.  

I samme undersøgelse beder vi de unge om at evaluere, hvorvidt EU har haft en positiv eller negativ indflydelse på den generelle udvikling i Danmark. Mere end 40 procent svarer, at EU har haft en meget positiv eller en positiv indflydelse. Kun 16 svarer negativ, mens resten er neutrale. Til sammenligning har blot 26 procentsvaret, at danske politikere har en positiv indflydelse på landets udvikling.

EU-kritikere vil anføre, at det især er de højtuddannede unge, der er pro-europæere. Men vores undersøgelse tegner et billede af, at et bredt flertal af unge danskere i dag er positivt indstillet overfor EU. Det gælder både mekanikeren og ingeniøren, studerende og den arbejdsløse, jyder og københavnere samt bredt på tværs af det politiske spektrum. Også venstrefløjens unge er blevet EU-positive.

Når unge danskere nu tillægger EU så stort et ansvar for at løse de mest presserende udfordringer, som vores samfund står overfor, kan man undre sig over, at de glimrer ved deres fravær i stemmeboksen til EU-valget - eller i hvert fald gjorde ved det seneste valg. Ifølge en omfattende forskningsrapport om EP-valget i 2014, udarbejdet af Københavns Universitet, ligger valgdeltagelsen blandt de unge danskere markant under det nationale gennemsnit. Faktisk var valgdeltagelsen i 2014 højere blandt de 80-89-årige end de 22-29-årige.

Bliver det anderledes denne gang? Det håber jeg. Det er glædeligt at se, at unge er pro-europæere. EU er ikke et perfekt samarbejde men har vist sig at være særdeles effektiv til at beskytte EU-borgere samt skabe vækst og fremgang i Europa.

Og den seneste udvikling med brexit og fremgang for nationalistiske partier har vist, at man ikke kan tage EU for givet. Det ved de unge briter.

Det er vigtigt, at give Europa-Parlamentets medlemmer mandat til at handle og finde frem til fælles løsninger. Mandatet kommer ikke af sig selv. Mandatet kommer ved, at også de unge sætter deres kryds søndag den 26. maj ved den kandidat, de synes er bedst egnet til at bygge fremtidens Europa.