01.07.19 DIB Blog

Blog: Karakterskala i udbud kommer danskere til gavn

Når offentlige ordregivere fra 1. juli skal fremvise den karakterskala, som virksomhedernes tilbud blive bedømt efter, er det til fordel for patienterne på hospitalet, børnene i børnehaverne, bilisterne på vejene og mange flere, blogger branchedirektør Jakob Scharff.

Mange virksomheder pruster, imens de skriver deres tilbud til kunder i kommuner, regioner og staten. Det er ikke på grund af sommervarmen. Men fordi de har svært ved at se, hvordan kunden reelt vil vægte og vurdere deres tilbud, og dermed hvordan virksomheden skal sammensætte det bedst mulige tilbud til den offentlige kunde.

 Heldigvis har et bredt flertal i Folketinget tidligere på året besluttet, at det skal være slut. I dag – den 1. juli – træder en ændring af udbudsloven i kraft. Med lovændringen er de offentlige ordregivere nu forpligtet til allerede fra udbudsprocessen start at lægge den karakterskala frem, som de vil bedømme virksomhedernes tilbud efter.

Læs også: Virksomheder taber millioner på annullerede udbud

Større gennemsigtighed giver bedre tilbud

Lovændringen giver en større gennemsigtighed for de virksomheder, som deltager i offentlige udbudsprocesser. Og det kvitterer virksomhederne for ved at give skarpere tilbud. Skarpere tilbud til den offentlige sektor hjælper til med, at vi får den bedst mulige opgaveløsning til glæde for patienterne på hospitalet, børnene i børnehaverne, bilisterne på vejene og mange flere. Fra DI’s side har vi derfor været varm fortaler for lovændringen hele vejen igennem.

Virksomhederne står klar til at spidse pennen og levere gode tilbud til den offentlige sektor. Men det er nu op til kommunerne, regionerne og de statslige institutioner at skrue lidt op for lysstyrken i udbudsarbejdet, så der for alvor kan blive kastet lys over alle elementer af tilbudsevalueringen.

På virksomhedssiden vil man fremadrettet se dette i udbudsmaterialet fra de offentlige ordregivere, fordi afsnittene om evalueringsmodeller bliver uddybet. Men virksomhederne kan også regne med at møde hyppigere spørgsmål fra ordregivere om omkostningsstruktur og prisniveauer i branchen. For, hvis de offentlige ordregivere skal lykkes med at give mere gennemsigtighed til virksomhederne, så skal virksomhederne også give gennemsigtighed og indsigt den anden vej.

Læs også: Debat: Kan vi få noget fair konkurrence?

To kuverter sikrer mere fokus på kvalitet

Udover en ændring af bestemmelsen  om evalueringsmodeller, så introduceres nu også et nyt evalueringssystem for de helt store kontrakter. For kontrakter over 350 mio. kr. skal offentlige ordregivere bruge et såkaldt to-kuvert-system. Det sikrer, at ordregiver kigger på alle aspekter af kvaliteten af de tilbudte løsninger fra virksomhederne, før de kigger på de tilbudte priser.

I Vejdirektoratet har man gode erfaringer med to-kuvert-systemet. De vurderer, at det styrker troværdigheden omkring tilbudsevalueringen og giver en tryghed for, at virksomhederne overhovedet vil afgive tilbud.

Selvom systematikken fra to-kuvert systemet kun er lovpligtig at benytte ved kontrakter over 350 mio. kr., så er de offentlige ordregivere fri til også at benytte systemet ved mindre kontrakter. Det opfordrer vi til, at offentlige ordregivere overvejer, så de kan høste de samme gevinster, som Vejdirektoratet oplever. 

Læs også: Vejdirektoratet bekræfter: Trængslen koster milliarder

Rengørings- og hygiejnevirksomheden SIMI har undret sig over ”det rene galimatias” i de hidtidige regler og ser frem til lavere ressourceforbrug til udarbejdelse af tilbud.

Rengørings- og hygiejnevirksomheden SIMI har undret sig over ”det rene galimatias” i de hidtidige regler og ser frem til lavere ressourceforbrug til udarbejdelse af tilbud.

Foto: Simi

”Galimatias” i udbudsloven afskaffes

Virksomhederne står klar til at spidse pennen, trække i arbejdstøjet og levere gode tilbud og høj service til den offentlige sektor, siger Jakob Scharff, branchedirektør i Dansk Industri.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Jakob Scharff

Jakob Scharff

Branchedirektør

  • Direkte +45 3377 3996
  • Mobil +45 2112 9423
  • E-mail jasc@di.dk