Det seneste års debat har vist, at det er nemt at falde i ideologiske grøfter, når vi taler om afgiften på at overdrage en virksomhed fra én generation til den næste.

Det er ærgerligt, fordi vi som samfund har en stor opgave i at få skabt klarere og enklere regler for generationsskifte – og dermed for at sikre og udvikle de hundredetusindevis af arbejdspladser, de ejerledede og familieejede virksomheder står for rundt omkring i Danmark. 

Derfor er vi stærkt bekymrede over, at regeringen planlægger at hæve afgiften på generationsskifte.

Afgift beregnet på en værdi, som ikke kan ses

For rigtigt at forstå problemstillingen skal vi kigge nogle år tilbage i tiden.

En del af problemerne handler nemlig om, hvordan man beslutter, hvad en virksomhed er værd, når den ikke handles mellem uafhængige parter – hvor meget, skal der betales arveafgift af?

Indtil 2015 var der klare regler for, hvordan værdien af en virksomhed skulle beregnes i forbindelse med et generationsskifte. Udregningen var logisk, og selvom overdragelsesafgiften på 15 procent betød færre penge til at udvikle virksomheden, var den dog til at regne ud og dermed til at regne med.

Det var altså relativt nemt for en søn eller datter at få det nødvendige økonomiske grundlag for at kunne beslutte, om han eller hun ville overtage forældrenes virksomhed.

Sådan er det ikke længere.

Afgift af fremtidig forventet indtægt

På papiret er afgiften på at overdrage en virksomhed i dag på seks procent. Den er løbende blevet sat ned og kan virke lav sammenlignet med de 15 procent. Men det er den reelt ikke. 

Det største problem er nemlig, at afgiften ikke længere kun beregnes ud fra, hvordan virksomheden klarer sig lige nu, og hvordan det er gået historisk. Nu skal der også betales afgift af værdien af den fremtidige forventede indtægt, hvis alt går, som det har gjort hidtil.

At forudse fremtiden er som bekendt ikke let, og virksomhederne har nu ikke længere nogen retssikkerhed for, hvordan værdiberegningen sker. Derfor er der lagt op til lange diskussioner og års tovtrækkeri mellem virksomheden, rådgivere og de enkelte  medarbejdere hos Skattemyndighederne.

Derudover skal afgiften på fremtidens værdi, når den endelig er opgjort, afregnes med det samme. På papiret kan virksomheden godt nok søge om afdragsvis betaling. Men igen: Der er intet retskrav på denne ordning (med mindre der er tale om et skovbrug), og meget få virksomheder har kunnet anvende den.

Usikkerheden er i top

Ganske ofte er ejerlederen i tvivl om, hvorvidt det bedste er, at overdrage sit livsværk til næste generation, til en medarbejdergruppe eller til en køber ude fra. Og afklaringen af det spørgsmål kan være en vanskelig proces at få taget hul på.

Der er mange følelser involveret. Ofte har næste generation heller ikke gjort sig klart, om de ønsker at droppe det sikre, faste job og ”komme hjem” og overtage ansvaret for virksomheden, medarbejdere og kunder.

I denne i forvejen vanskelige proces øger de uforudsigelige skattemæssige konsekvenser usikkerheden. Det kan ganske enkelt være nærmest umuligt at finde ud af, hvad et generationsskifte koster.

Ikke sjældent bliver processen udskudt. Far eller mor ”forlænger med brædder”, som vi siger, og får måske ikke investeret i den automatisering og ny teknologi, der skal til for at holde virksomhedens momentum.

Og det er blandt de største udfordringer for Danmarks små- og mellemstore virksomheder: SMV’erne ejerskifter ofte for sent, og mange SMV’er investerer for lidt i ny teknologi.

Statskasse eller investering

Regeringen planlægger at hæve afgiften på generationsskifte fra seks (næste år fem) til 15 procent. Udover at det allerede er urimelig svært at beregne, hvad et generationsskifte koster, bliver det nu også meget dyrere.

Forestil dig, at en datter eller søn måske alligevel overtager forældrenes virksomhed. Som det første skal han eller hun starte med at hive et ukendt – men i fremtiden tre gange så højt – beløb ud af virksomheden.

Det er ikke nødvendigvis penge, der findes i virksomheden, for de er bundet i udstyr, lokaler eller måske endda beregnet på en fremtidig mulig indtjening. Men de skal findes og afregnes med det samme. 

DI så meget hellere, at den nye ejer brugte de penge på at investere i for eksempel robotteknologi, så virksomheden kan klare sig i den stadigt hårdere konkurrence – og fortsat lægge virksomhed til de lokale arbejdspladser.

Hvis skatteregningen for overdragelsen var kendt på forhånd, havde den gamle ejer måske endda selv foretaget den nødvendige investering – fordi han eller hun havde vidst, om der var luft til det i budgettet.

Nedsæt et ekspertudvalg

Lige nu er debatten desværre endt som en ideologisk slagmark.

For at få mest mulig realitet ind i debatten, opfordrer DI til, at regeringen nedsætter et ekspertudvalg, som kan udarbejde en fast regel for, hvordan værdien af en virksomhed skal opgøres. Så familierne har et logisk og oplyst grundlag, når forældre og børn tager stilling til generationsskifte.

Der er brug for klarere regler og ikke strammere beskatning af de virksomheder, der ofte er helt afgørende for lokalsamfundenes vækst og udvikling.  

Samtidig opfordrer vi til, at udvalget også ser på, om ikke alle virksomheder med fordel kunne få et retskrav på en afdragsvis betaling af den skyldige afgift. Så midlerne kan trækkes løbende ud af virksomheden med så lille konsekvens for driften som muligt.