Hver evig eneste dag sælger danske virksomheder varer og services til en værdi af omkring 370 mio. kr. til USA. Salget går ofte via nogle af de danske virksomheders 760 amerikanske datterselskaber, hvor den danske vare eller service indgår i et endeligt amerikansk produkt, der sælges til amerikanske forbrugere.

Dansk erhvervslivs fodaftryk i USA er dermed langt større, end de tørre tal lader antyde.

Spørger man blandt amerikanske virksomheder, så er forholdet til EU helt afgørende for deres internationale aktiviteter. Amerikanske virksomheder investerer massivt i omverdenen, heraf langt hovedparten – omkring 60 pct. – i EU.

Så selvom USA på overfladen har et underskud med EU på handlen med varer og services, så er de massive amerikanske investeringer i EU alligevel med til at trække et betydeligt overskud hjem til amerikanske virksomheder og deres aktionærer.

”EU holder amerikanske varer ude”

Men ifølge Trump-administrationen er forholdet til EU knapt så godt. Præsidenten selv lader i utvetydige vendinger forstå, at han ikke længere vil finde sig i det. Og det skal man nok til at tage for pålydende.

USA har igennem et års tid haft straftold på europæisk stål og aluminium, hvilket i sig selv var et alvorligt først skridt, men dog ikke et lammende slag. Der blev lagt straftold på varer til en værdi af omkring 3,2 mia. USD, hvilket trods alt kun udgør lidt under 1 pct. af EU’s vareeksport til USA. Men i horisonten lurer en række tiltag, som kan komme til at gøre rigtig ondt på EU.

Læser man Trumps tweets ordret – hvilket man måske nogen gange skal passe på med – så har EU i årevis snydt USA, når det kommer til handel. Det er sket ved at holde amerikanske varer ude af EU med høje toldsatser og tekniske handelsbarrierer, samtidig med, at EU har holdt euro’en kunstigt lavt og dermed gjort europæiske varer billigere i USA.

Straftoldliste offentliggøres i første halvdel af oktober

Verdenshandelsorganisationen WTO gav  sidste år USA medhold i, at England, Frankrig, Tyskland og Spanien har givet ulovlig statsstøtte til flyfabrikken Airbus.

For at kompensere for den økonomiske skade det har forvoldt amerikanske virksomheder, har USA fået lov til at lægge straftold på europæiske varer, der importeres til USA.

Tidligere på året offentliggjorde USA lister over de europæiske varer, som man påtænkte at lægge straftold på.

Selvom det primært er varer fra de fire EU-medlemslande, der kommer til at stå for skud, så var danske varer – hovedsageligt fødevarer – også opført på listen.

Hvor omfangsrig straftolden bliver, kommer der først klarhed over i løbet af første halvdel af oktober. Men USA har tidligere oplyst, at de europæiske landes ulovlige statsstøtte har påført amerikanske virksomheder skade i omegnen af 11 mia. USD.

Biler kan stå for skud

Til november risikerer forholdet at blive endnu mere anstrengt, idet USA har truet med at lægge straftold på udenlandske biler og bildele.

EU sælger årligt biler og bildele for omkring 450 mia. USD til USA. Det udgør omkring 10 pct. af EU’s samlede vareeksport til USA, så straftold på biler vil være en alvorlig eskalering af konflikten.

Trump mener, at udenlandske biler – særligt de europæiske af slagsen – udgør en national sikkerhedstrussel, fordi udenlandsk bilindustri har udkonkurreret USA's bilindustri.

At langt, langt hovedparten af de europæiske biler, der sælges i USA, er lavet af amerikanske arbejdere på amerikanske fabrikker, glemmer Trump behændigt at nævne. Lige som han heller ikke forholder sig til, at europæiske biler klarer sig rigtig godt i USA, fordi amerikanske forbrugere benytter sig af deres frie, markedsøkonomiske ret til at købe den bil, der bedst passer til deres smag, behov og pengepung.

Vil slå benene væk under WTO

Til december har vi desuden udsigt til, at USA slår benene væk under det solide fundament, som verdenshandlen hviler på.

USA har i en årrække været utilfreds med den måde, hvorpå WTO’s appelorgan har fungeret på. Amerikanerne har gjort deres utilfredshed gældende ved simpelthen at nægte at være med til at udpege nye dommere til appelorganet.

Til december udløber mandatet for én af de tre tilbageværende dommere i appelorganet, hvorefter appelorganet ikke længere vil være funktionsdygtigt, da det skal bestå af mindst tre dommere.

Dermed vil der ikke længere kunne træffes endelig afgørelse i internationale handelstvister, hvilket i praksis betyder, at WTO’s medlemslande kan indføre alle de handelsrestriktioner, de måtte ønske sig, da andre WTO-medlemmer ikke lovligt kan straffe dem for det.

Vi risikerer dermed hurtigt at løbe ind i en eskalerende, global handelskonflikt, hvor landene forsøger at ramme hinanden med forskellige former for straftiltag og modforanstaltninger.

Hvordan kommer vi tilbage på sporet?

Det store spørgsmål er så, hvordan forholdet mellem EU og USA kommer tilbage på rette spor, når vi er i en situation, hvor amerikanerne kigger indad og forsøger at genskabe det USA, der var engang og som aldrig kommer tilbage, alt imens EU kigger udad og laver handelsaftaler med lande i alle dele af verdenen.

I juni sidste år blev EU og USA enige om, at forsøge at forhandle en aftale på plads om at fjerne told på industrivarer. USA vil også gerne have landbrugsvarer med i de forhandlinger, hvilket EU hidtil har afvist – på trods af at vi har forhandlet landbrugsvarer med alle vores andre handelspartnere.

Forhandlingerne kommer formentlig til at strande af den årsag.

Men parallelt forhandles der også om, hvorvidt man i højere grad kan udvikle fælles produktstandarder og gensidigt anerkende hinandens produktcertificeringer. Det lyder teknisk og er det også, men vil ikke desto mindre være et væsentlig fremskridt i forholdet, fordi det vil gøre det langt lettere for virksomhederne at sælge det samme produkt på begge sider af Atlanten.

Fælles front mod Kina?

Et andet punkt vi kan samles om, er indsatsen for at sikre, at amerikanske og europæiske virksomheder kan komme til at konkurrere på lige fod med kinesiske virksomheder i Kina.

Den indsats udfordres at, at det kinesiske marked er blevet større og større, så den kinesiske regering også blevet mere modstandsdygtig overfor eksternt pres.

Trump har forsøgt at presse Kina til at give indrømmelser ved at indføre omfattende straftold overfor kinesiske varer. Ind til videre har det ikke kastet meget andet resultat af sig end forarmede landmænd i den amerikanske midtvest.

EU har til gengæld forsøgt at konfrontere Kina via WTO’s handelssystem, hvilket nu ser ud til at blive vanskeliggjort af USA's blokering af WTO. Der er dog en voksende erkendelse af på begge sidder af Atlanten af, at EU og USA bliver nødt til at konfrontere Kina i fællesskab. Det var bl.a. det budskab, DI fik afgivet til USA's WTO-ambassadør, da vi mødtes med ham i København medio september.

En frisk start med ny kommission

Endelig står EU til at få en ny Kommission fra 1. november. Den amerikanske side har allerede mødtes med den nye Kommissionsformand, Ursula von der Leyen.

Den tidligere Kommission kan ikke på nogen måde siges at være ansvarlige for det forværrede forhold til USA. Men en frisk start med en ny Kommission kan måske være det, der skal til for at få det gode forhold tilbage på sporet.

Læs også: Amerikansk opsving begynder at slå sprækker