I foråret lancerede DI og Dansk Metal - sammen med 3F og erhvervsskolernere TEC og NEXT - en kampagne om mangfoldighed i industriuddannelserne. I kampagnen indgår en video, hvor en midaldrende mand kommer ind på et værksted, henvender sig til en ung kvindelig medarbejder og beder om at tale med en mekaniker.

Hun spørger selvfølgelig, hvad problemet er med bilen. Manden gentager, at han gerne vil tale med mekanikeren og bliver overasket, da det går op for ham, at kvinden selvfølgelig er mekanikeren.  

Videoen illustrerer de fastlåste forestillinger, vi har, om ikke bare mekanikere men også om flere andre fag. Googler man ingeniør eller datalog, er størstedelen af søgeresultaterne billeder af mænd. Hensigten med videoen og kampagnen er derfor at give et velplaceret spark til vores forestillinger og til de fordomme, der også trives, når det gælder opfattelsen af fag og køn.

Læs også: Mangel på højtuddannede skader dansk konkurrenceevne

Kvinderne og konkurrenceevnen

På mange måder er det nødvendigt at gøre godt og grundigt op med fordommene. Vi er i en tid, hvor ny teknologi og naturvidenskabelig viden får større og større betydning for den enkelte borger i hverdagen. Vi omgiver os med teknologi  – lige fra robotterne i produktionen til det diskrete løbeur, der måler skridt, søvn og puls. Avanceret teknologi og digitale løsninger bliver i stigende grad en del af vores samfund. For virksomhederne er digital omstilling blevet helt afgørende for succes på hjemmemarkedet og ude i verden. 

Men skal vi sikre vores fremtidige konkurrenceevne, er det væsentligt, at vi får uddannet de medarbejdere, som sætter Danmark i førersædet med fremtidens teknologiske løsninger. Det er ikke en let opgave. Der er mangel på faglærte som industriteknikere, smede og automatikteknikere  - ligesom vi mangler dataloger, robotingeniører og it-specialister.  

Det går fremad, men der er forhindringer på vejen mod målet. Optagelsestallene til de videregående STEM-uddannelser fra i sommer bærer ikke præg af, at de unge stormer ind på de teknisk rettede uddannelser. Og dér, hvor de gør, har nogle mødt en lukket dør, fordi der ikke er plads. En ingeniør er da en mand

Et af de største bump på vejen er dog den skæve fordeling af kvinder og mænd på uddannelserne. Det svarer meget godt til det indtryk, man får, hvis man googler ingeniør. Der er fortsat et flertal af mænd på IT- og ingeniøruddannelser. Samlet set er der en tredjedel kvinder på de såkaldte STEM-uddannelser. Er det så et problem? Ja, det er det.  

Vi har brug for, at flere unge søger ind på disse uddannelser. Samlet set blev der optaget 15.448 nye studerende på de videregående STEM-uddannelser i år ud af de i alt 64.150 optagne. På STEM-uddannelserne var det 4.950 kvinder. Det var en beskeden stigning på tre procent i forhold til 2018.  

Skal vi nå i mål med Teknologipagtens målsætninger, er der behov for, at både flere unge søger uddannelserne, og ikke mindst at flere kvinder søger mod disse uddannelser. Derfor er det også glædeligt, at regeringen har afsat 102 mio. kr. til at udvide uddannelsespladserne på de STEM-uddannelser, hvor mange blev afvist på grund af pladsmangel. Det er endvidere glædeligt, at politikerne opfordrer til, at også uddannelsesinstitutionerne har fokus på at kunne tiltrække flere kvinder. 

Læs også: Haves: Plads på de tekniske uddannelser. Søges: Kvinder

Pas på kønsstereotype fælder

Det er lykkedes på nogle af uddannelserne at få vakt kvindernes interesse. På uddannelsen bioteknologi blev der optaget samlet 255 nye studerende, og af dem var 121 kvinder. Men på andre uddannelser ser det mere sort ud. Inden for robotteknologi blev der optaget 209 nye studerende i 2019 – 12 af dem er kvinder. 

Kvinder kan i lige så høj grad som mænd reparere en gearkasse eller programmere robotten i produktionen. Udfordringen består derfor i højere grad i, at flere skal kunne se sig selv i uddannelserne og efterfølgende på arbejdspladsen. Lige så vigtigt er det, at kvinderne føler sig velkommen både på uddannelserne og arbejdspladsen.  

Og så er vi tilbage ved behovet for et opgør med vores forestillinger og fordomme. Skal vi lykkes med at tiltrække kvinder til både de tekniske erhvervsuddannelser og til robotteknologi, er det væsentligt, at både uddannelsesinstitutionerne og arbejdspladserne har fokus på ikke at falde i samme fælde, som manden, der søgte en mekaniker, gjorde.  

Det er afgørende at nedbryde de kønsstereotypiske uddannelsesvalg både i forhold til mænd og kvinder, samt de sejlivede opfattelser af, hvad kvinder og mænd kan og skal.

Her spiller virksomhederne en vigtig rolle. Det er nødvendigt at gøre de spændende arbejdsopgaver og jobmuligheder i virksomhederne mere synlige. Det skal være mere tydeligt for de unge, at de kan gøre en forskel for virksomheden og måske også for verden.  

Hvis vi skal imødegå fremtidig mangel på arbejdskraft, er det essentielt, at erhvervslivet og fagbevægelsen også påtager sig et ansvar, så kvinder ikke oplever, at de tekniske og naturvidenskabelige områder er forbeholdt mænd. 

Læs også: ”Fordomme og stereotyper holder kvinder ude af chefgangene”