21.10.20 DIB Blog

Brug vikarer og sig ’ja tak’ til nye ordrer

I en tid, hvor mange virksomheder har et ekstra stort behov for at holde omkostningsniveauet nede, giver det god mening at bruge vikarer. Det giver fleksibilitet til at kunne tage imod nye ordrer, blogger branchedirektør i DI Service Jakob Scharff.

Coronakrisen har vist os, at dansk erhvervsliv kan tilpasse sig en ny virkelighed med lynets hast. Vi har vist en imponerende evne til at omstille os og til at samarbejde om at finde gode løsninger.

Men meget er stadig usikkert. Hvordan kommer det til at gå med eksporten og den globale økonomi? Og hvornår tør vi for alvor tro på, at vi har rystet krisen af os?

Uanset hvor lang vejen ud af krisen bliver, er det vigtigt, at virksomheder med ro i maven kan til at sige ’ja’ til nye ordrer allerede i dag.

Vikarer giver fleksibilitet i usikre tider

Heldigvis har vikarbureauerne gennem flere årtier leveret dygtige hænder og hoveder til alle dele af erhvervslivet.

Vikarer er godt tilvalg for mange virksomheder, mens de venter på, at økonomien igen får luft under vingerne. Årsagen er meget enkel: Brug af vikarer er en god måde at sikre fleksibilitet og konkurrencekraft på – også i usikre tider.

Lige nu har mange virksomheder et ekstra stort behov for at holde omkostningsniveauet nede, indtil økonomien og ordretilgangen stabiliserer sig. Her er det oplagt at bruge vikarer. De kan træde til hurtigt, uden at man skal bruge tid på rekruttering og binde sig til dyre fastansættelser.

Derfor kan vikarer netop være den afgørende løsning, når man som virksomhed skal vurdere, om man kan skaffe hænder nok til at levere på en ny ordre.

Find mere information om hvorfor du skal vælge et medlem af Vikarbranchen

Fakta

Gang i hjulene under ordnede forhold

VikarBranchen er en brancheforening i DI. Dens medlemmer har valgt at underlægge sig en skrap godkendelsesordning. Det betyder, at de lader en uafhængig revisor lave stikprøver på deres vikarers lønsedler. Det betyder også, at de forpligter sig til at overholde etiske retningslinjer i driften af deres virksomhed.

Det gør de blandt andet for at undgå uheldige sager og for at skabe tryghed for kunder og vikarer.

Læs mere om Vikarbranchens medlemmer

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Jakob Scharff

Jakob Scharff

Branchedirektør

  • Direkte +45 3377 3996
  • Mobil +45 2112 9423
  • E-mail jasc@di.dk

Relateret indhold