Skal mine medarbejdere i karantæne? Kræver det forudgående test at få indrejsetilladelse? Skal man udfylde en lokaliseringsformular, inden man rejser? Spørgsmålene er mange, når virksomhederne foretager erhvervsrejser i EU. Det, der før var frit, er blevet kompliceret at finde rundt i.

I coronakrisens første bølge var forvirringen total. Hvert land valgte sin tilgang, og EU-Kommissionen havde svært ved at bidrage til en fælles retning, da sundhedspolitik er et nationalt anliggende. Det endte derfor i en jungle af nationale regler, som i hidtil uset grad lagde hindringer i vejen for virksomhedernes værdikæder i EU’s indre marked.

Denne gang ser det ud til at være anderledes, og at EU-landene har lært af fejltagelserne. De har taget flere fælles initiativer, og den 19. november afholdes et nyt EU-topmøde med fokus på fælles retningslinjer og yderligere tiltag til at håndtere af coronakrisens anden bølge. Det er vigtigt, for det kræver sammenhold at inddæmme COVID-19 effektivt og målrettet, så EU’s indre marked ikke bliver ramt unødigt hårdt af corona-restriktioner.

Koordineret tilgang skaber større forudsigelighed

Et vigtigt skridt til mere corona-koordinering blev taget den 13. oktober, hvor EU-landene aftalte fælles retningslinjer for rejserestriktioner. Aftalen indebærer fælles kriterier for at kategorisere lande grønne, gule, gule, orange og rød efter smitterisikoen. Det gælder antal smittede pr. 100.000 indbyggere og testfrekvensen.

Retningslinjerne er frivillige, men de fleste EU-lande har taget retningslinjerne til sig. Det gælder også Danmark, som bruger EU’s fælles kategorisering af højrisikolande i den røde kategori. Der er derfor klare indikationer på, at rejserestriktionerne bliver mere strømlinede i EU.

Aftalen skaber dermed større forudsigelighed for de mange virksomheder, der er afhængige af at kunne sende medarbejdere på tværs af EU-lande. Det drejer sig om udstationering, kundemøder og tekniker, som skal udføre serviceopgaver lokalt. Fremover vil der være færre overraskelser og bedre muligheder for, at virksomhederne kan planlægge i forhold til udviklingen i smittetallene.

Fælles indkøb og teststrategier gør en forskel

Selvom EU ikke har en fælles sundhedspolitik, kan EU-samarbejdet gøre en forskel i forhold til blandt andet indkøb af vacciner og gensidig anerkendelse test for COVID-19. Det var fokus for videotopmødet blandt EU’s stats- og regeringschefer den 29. oktober. Den 19. november afholdes der et nyt videotopmøde, hvor kommende initiativer skal fastlægges i nærmere detaljer.

I DI arbejder vi særlig hårdt for, at EU-landene aftaler gensidig anerkendelse af antigentests – også kaldet kviktests. Via antigentest kan man få svar på 15 minutter, hvormed det ikke er nødvendigt at sende vandrende arbejdsagere i karantæne.

Her kan EU-landene i fællesskab gøre en stor forskel ved at gøre datagrundlaget for antigentests mere præcist og integrere antigentest som supplement til PCR-test i det offentlige sporingssystem.

Et andet vigtigt initiativ er, at Kommissionen arbejder på en fælles lokaliseringsformular. På den måde strømlines de rejseprocedurer, som vandrende arbejdstager skal igennem. Desuden vil en fælles formular gøre det lettere for myndighederne på tværs af EU-lande at vurdere om tilrejsende borgere skal testes eller i karantæne.

De mange gode initiativer viser, at EU-landene kan finde nye og holdbare løsninger, når de står sammen. Fra DI’s side kan vi derfor kun opfordre til et tæt EU-samarbejde om at håndtere coronakrisen, så det indre marked hurtigst kan komme til at fungere på normal vis.