Julefrokostens Aquavit er afløst af håndsprit. Den tætte kinddans af behørig afstand.

I Dansk Industri (DI), hvor jeg er ansat, er den fælles julefrokost aflyst i år – ligesom den er de fleste andre steder landet over. Egentlig havde jeg affundet mig med tanken, når vi nu ikke kan mødes, som vi plejer. Men hold nu op, hvor jeg savner: At klæde mig festligt på, spise god mad og grine med kollegaerne, hæve glassene og skåle på, at vi sammen har klaret os igennem et udfordrende år.

Corona-tristheden er over os
Efter et mere end et halvår med smittefare og restriktioner, som vi alle har mærket til både i privatlivet og på arbejde, er corona-tristheden ved at snige sig ind over os. Hvornår får det en ende? Jeg er derfor nok ikke den eneste, der har brug for en julefrokost.

Det er menneskeligt og helt normalt at have nået et mætningspunkt for elendigheden og være trist over den situation, som Corona-epidemien har efterladt Danmark og resten af verden i. Vi er flokdyr, og hovedparten af os trives med at have et socialt liv, som er blevet taget fra os. Derfor vil mange også opleve Coronaens tilstedeværelse på en anden måde i dag end i efteråret.

Det lange seje træk er svært
Forskning viser, at det ofte ikke er omfanget af en belastning, der knækker os, men varigheden af belastningen. Det er det lange seje træk, der kan være svært, især når vi ikke ved, hvornår vi er igennem. Uvisheden er i det hele taget hård. Havde vi en præcis slutdato på Corona, ville situationen være anderledes.

Danskernes holdning til Corona-epidemien er siden marts blevet fulgt i et forskningsprojekt*, hvor den seneste rapport fra oktober bekræfter, at befolkningen er markant mindre optimistiske nu og mere ængstelige end i sommer. Den mentale sundhed og trivslen blandt mange er begyndt at dale, og der er stor forskel på foråret og efteråret.

Så hvad gør vi med den fest i december, der ellers plejer at være et tiltrængt åndehul i vintermørket?

Julefrokost forfra
Hvad er julefrokosten, hvis den ikke længere er store buffeter, fri bar, løssluppen underholdning, flirtende dans og i nogle tilfælde grænseoverskridende adfærd (M/K)? Tilbage i 1940’érne begyndte traditionen som en slags afslutning på årets strabadser, en enkelt skål lige inden man gik på ferie og en snak på tværs af hierarkier, chefer og medarbejdere imellem.

Tiden er kommet til en version 2.0, hvor vi holder fast i alt det gode og det, der begyndte traditionen, og siger farvel til det, der ikke hører sig til på en arbejdsplads.  R.I.P og farvel til at drikke hjernen ud, til at smadre rundt og røre og gramse og det, der er værre. Jeg erklærer ikke julefrokosten for død, i år har vi jo for pokker brug for den mere end nogensinde før! Men jeg synes, konceptet skal tænkes forfra og måske i virkeligheden tilbage til begyndelsen.

Som konsekvens af corona bliver mine teams i år inviteret til en anderledes julefrokost den samme dag, så vi gør noget fælles. Vi begynder allerede kl. 12.00, mens vi alle er friske. Først vil vi gå en tur sammen i mindre grupper, for det giver plads til gode og uformelle snakke. Bagefter deler vi os op i spiserupper af under 10 personer og går på forskellige restauranter i nærheden af vores arbejdsplads.

Udover at det måske bliver hyggeligere end at sidde i en tæt pakket sal med alt for lidt albuerum, så har det også den sidegevinst, at vi kan støtte op om en ellers trængt restaurationsbranche fremfor at aflyse det hele. For mig er det afgørende både at forsøge at mindske Corona-tristheden og at markere og fejre alle de ting, vi i fællesskab har nået i år.

Skål!

*Forskningprojekt: ‘HOPE - How Democracies Cope with Covid19: A Data-Driven Approach’ støttet af Carlsbergfondet. Formålet med projektet er at undersøge sammenhængen mellem myndighedernes udmeldinger, mediernes dagsorden og befolkningernes adfærd og bruge dette til at forstå og forudsige udviklingen i selve epidemien. Lige så vigtigt vil projektet også bruge de indsamlede datamængder til at identificere den optimale strategi for håndtering af epidemier, så vi kan lære af fejl og udvikle best practice.