Hvor stort skal EU’s budget være? Hvem har betalt for meget? Hvad skaber værdi?

Bølgerne går højt i forhandlingerne om EU’s budgetramme for 2021-2027. Faktisk så meget, at EU-præsident Charles Michel har indkaldt til et ekstraordinært EU-topmøde den 20. februar. Målet er at få EU-landene til at nærme sig hinanden, så der kan nås et budgetforlig i 2020.

Debatten er præget af nationale særinteresser. Det overskygger det fælles mål om et grønt og konkurrencedygtigt EU. DI opfordrer til at holde hovedet koldt og fokusere på, hvordan EU’s budget skaber mest værdi for borgere og virksomheder.

Stigende global konkurrence

Næsten 500.000 danske arbejdspladser afhænger af eksport til lande i EU’s indre marked. EU’s budget bør derfor ses som en investering, der sikrer, at vi indfrier det indre markeds fulde potentiale.

Vi håber derfor, at EU-landene vil gå til forhandlingerne med kompromisvilje og konkurrencekraften for øje. Hvis ikke det lykkes at indgå et budgetforlig i 2020, bliver det nuværende budget videreført midlertidigt. Det vil medføre usikkerhed og hindre virksomhederne i at sætte skub i digitalisering og den grønne omstilling.

Det vil være ærgerligt i en tid, hvor EU’s evne til at konkurrere globalt er vigtigere end nogensinde. Konkurrencen fra især USA og Kina er stigende. Begge stormagter er i fuld gang med at opruste forskningsprogrammer og udrulle ny teknologi.

Læs også: Kina presser danske virksomheder

Invester i forskning og infrastruktur

Hvis vi ikke skal halte efter i det globale kapløb, er det afgørende, at vi investerer mere i forskning og infrastruktur.

Spørgsmålet er, hvordan vi prioriterer EU-midlerne, så forskningen ,infrastrukturen og den grønne omstilling får et løft. Fokus bør være på traditionelle udgiftsområder som regional- og landbrugsstøtte. Nogle argumenterer for at afskaffe støtteordningerne. Men den løsning er for letkøbt.

Målet bør snarere være at kanalisere regional- og landbrugsmidler til projekter, der også understøtter europæisk konkurrencekraft. Grundlæggende har også dansk erhvervsliv en interesse i, at udsatte regioner kommer på niveau med EU-gennemsnittet og derved dels skaber øget efterspørgsel, og dels skaber den stabilitet, som er en forudsætning for EU’s indre marked.

Dertil kommer projekter, der styrker virksomheders vækstvilkår inden for digitalisering og grøn omstilling. EU-Kommissions budgetforslag indeholder flere programmer, der vil give virksomhederne et bedre afsæt for at udvikle deres forretningsmodeller.

Det er for eksempel ”Digital Europe Programme” og ”Horizon Europe”, der skal sikre forskning i verdensklasse.

Programmerne er lovende, men de er ikke meget værd, hvis EU-landene ikke prioriterer dem.

Læs også: Velux og European Energy: Stort potentiale i EU's klimaplan