Klimakampen er ikke dansk – den er global
Danmarks CO2-målsætning er sat for at gavne klimaet. Det nytter ingenting, hvis det kun handler om at reducere udledningen på dansk sokkel, skriver DI-direktør Kent Damsgaard
”Giv mig en énhåndet økonom”, skulle præsident Truman have sagt. Han var træt af økonomernes evindelige ”På den ene side…, på den anden side…”.
Truman ville elske artiklen i Information den 29. januar 2020. 20 økonomer er tilsyneladende enige om, at den bedste vej til at indfri Danmarks ambitiøse klimamålsætning er via en høj national CO2-afgift – hvorefter markedet klarer resten.
Kun én økonom hejser et flag i forhold til risikoen for at sende CO2-udledningen til udlandet. Det afvises straks af andre, der påpeger, at det spørgsmål kun er relevant, hvis det gjaldt om at reducere vores globale CO2-aftryk.
Men vent! Det er jo det, det gælder om. Danmarks CO2-målsætning er sat for at gavne klimaet. Så nytter det ingenting, hvis det kun handler om at reducere udledningen på dansk sokkel.
Udfordringen er netop at nå målsætningen uden blot at flytte udledning ud af landet. Og uden at ofre dansk velstand og danske arbejdspladser. Hvis ikke vi når målet på den måde, så bliver vi aldrig et grønt foregangsland – for ingen vil ønske at følge vores eksempel. Så får vi hverken reduceret vores eget – globale – CO2-aftryk, ej heller får vi andre til at reducere deres. Vi får kun gjort os selv fattigere.
Spiller højere CO2-afgift ingen rolle? Jo, bestemt! Først og fremmest ved at Danmark hæver sin CO2-afgift, så udledninger uden for EU’s kvotesektor koster det samme som udledninger inden for kvotesektoren. En binding bør sikre, at afgiften følger med, når kvoteprisen som forventet stiger i fremtiden.
Læs også: Grøn byttehandel sænker co2-udslippet i plastindustrien
Danmark skal arbejde for at øge EU's klimaambition
Dernæst bør Danmark arbejde for at øge EU’s samlede klimaambition, herunder via færre gratis CO2-kvoter til f.eks. luftfarten. Det vil øge kvoteprisen yderligere – og dermed også den danske CO2-afgift. At beskatte dansk CO2-udledning højere end EU’s kvotepris vil uundgåeligt flytte udledningen til udlandet, hvor produktionen ofte er mindre miljøvenlig end i Danmark.
Mens EU-arbejdet pågår, bør vi fokusere på, hvad der ellers kan gøres for at mindske CO2-udledningen. Der er heldigvis masser at tage fat på – også på afgiftssiden. For virksomheder og borgere reagerer ikke kun på, hvor meget dyrere det bliver at udlede CO2. De reagerer lige så kraftigt på, hvor meget billigere det bliver at lade være.
Derfor skal der selvfølgelig ikke være nogen afgift, når en virksomhed anvender overskudsvarmen fra produktionen til at opvarme sine lokaler – eller sælger varmen til det lokale varmeværk, som derfor kan reducere sin CO2-udledning. Der skal heller ikke være afgift – ud over EU’s mindstesats – på den el, virksomheder og varmeværker bruger i varmepumper, f.eks. til at opvarme overskudsvarmen til den temperatur, som fjernvarmenettet kræver. Mere og mere el er heldigvis CO2-fri, og resten er omfattet af kvotesystemet.
I det hele taget skal vi have elektrificeret samfundet, så vi kan udnytte den CO2-fri el. Her er det oplagt at veksle den grønne check til lavere elafgift på husholdningerne. Vi kan også – uden tab af skatteindtægter – omlægge firmabilbeskatningen, så det grønne bilvalg ikke længere stilles ringere rent skattemæssigt.
Læs også: 20 virksomheder skal sætte strøm til industrien
Grøn omstilling af bilpark udfordring
Den grønne omstilling af vores bilpark er en stor udfordring. Fremtidens biler er elektriske eller på anden vis ikke-fossile, men det nuværende afgiftssystem bremser udskiftningen. DI har sammen med Bilbranchen, FDM og Bilimportørerne foreslået at fritage lav- og nulemissionsbiler for registreringsafgift. I stedet bør de betale en ny løbende ejerafgift baseret på vægt og energieffektivitet. Det er et bedre skattegrundlag – og så giver det faktisk nogenlunde samme fordeling af skattebyrden som i dag.
Regeringens transportkommission har desværre fået den umulige opgave, at omlægningen ikke må koste statskassen en krone. Det er uhensigtsmæssigt, for som bl.a. De Økonomiske Vismænd har påpeget, er biler i dag overbeskattet i forhold til, hvad der er samfundsøkonomisk optimalt. Den kommende udskiftning af bilparken er en oplagt mulighed for at rette op på det.
Der er også steder, hvor vi skal have nedbragt energiforbruget, f.eks. i bygninger. Men her står den kommunale dækningsafgift i vejen for energirenovering af erhvervsejendomme. Den udgør en dobbeltskat på energibesparelsen og er blandt andet blevet kritiseres af IMF. Den bør vi afskaffe.
I det hele taget er det fornuftigt at fokusere på områder, hvor det klimavenlige valg er overbeskattet. Så får vi både en CO2-gevinst og en samfundsøkonomisk gevinst. I kontrast hertil vil højere CO2-afgift ramme socialt og økonomisk skævt, og det er urealistisk at tro, at afgiftsindtægterne bliver store nok til både at kompensere lavindkomstfamilier og de ramte virksomheder.
Vi er nødt til at sikre, at vores klimaindsats reelt er bæredygtig. Både for det globale klima og for samfundsøkonomien.
