Fire hjælpepakker til en samlet værdi af 3000 mia. USD er pumpet ud i den amerikanske økonomi i kølvandet på COVID-19. Det svarer til 22 Marshallplaner i nutidens penge.

Hjælpepakkerne er faldet på et tørt sted for et nødlidende erhvervsliv og ledige amerikanere, men de har i mindre grad adresseret udfordringerne på energimarkedet.

Der er ellers nok af dem.

I april gik prisen på en amerikansk tønde råolie i minus for første gang nogensinde. Efterspørgslen på olie  faldt i takt med at fly, biler, skibe og produktion stod stille, og at olielagrene langsomt blev fyldt op. Olieprisen har siden rettet sig, men den er stadig så lav, at det er en udfordring for den amerikanske olieindustri, som særligt er specialiseret inden for det omkostningstunge skiferolie/gas.

Den enes død er ikke altid den andens brød. Vedvarende energiprojekter i USA er nemlig tilsvarende berørt af COVID-19. Mange projekter har ligget stille, og industrien har bl.a. peget på behovet for at få forlænget skatterabatordninger, give ekstra tid til at få gennemført aftalte projekter og sikre fremtidig finansiering til projekterne.

Læs også: Genopretning i EU skal have fokus på klima og digitalisering

Olie udfylder nødvendig funktion

Hverken olie/gas eller den vedvarende energi blev tilgodeset i de netop vedtagne hjælpepakker. Præsidenten og republikanerne i kongressen er nu begyndt at kigge på, hvordan de kan modvirke en konkursbølge i den amerikanske olieindustri. Demokraterne har derimod ønsket mere støtte til vedvarende energiprojekter.

Modsætningsforholdet er måske en anelse forceret. Olien er, på den ene side, en geopolitisk prioritet for USA, og olie udfylder pt. en nødvendig funktion i samfundet, som ikke realistisk lader sig erstatte på kort sigt.

På den anden side står USA over for at tænke i en genopretningsplan for landet oven på COVID-19.

Og her betyder politiske prioriteter og retning noget.

De milliarder og atter milliarder af dollars, som i så fald skal pumpes ud i samfundet for at stimulere økonomien, bør føre til investeringer i grøn infrastruktur.

Tiden er nemlig inde til at realisere store ideer, og de amerikanske politikere har mulighed for at lægge de første sten i et nyt fundament, der i højere grad sætter grøn omstilling i centrum og langsomt udfaser brugen af fossile brændsler.

Læs også: 350 mio. kr. i nødhjælp til små og nye virksomheder

Bred opbakning til grønt samfund

I USA har det historisk været sådan, at miljø- og klimahensyn har måtte vige pladsen for økonomisk vækst i krisetider. I dag er også det et forceret modsætningsforhold.

Det føderale USA kan passende kigge mod toneangivende stater som New York eller Californien, som har sat turbo på den grønne omstilling. De satser på at bruge energien mere effektivt, på at udbygge den vedvarende energi og på at elektrificere deres industrier og samfund.

I de stater, og flere til, er der bred opbakning fra både virksomheder, borgere og politikere til at skabe et grønt og bæredygtigt samfund.

’Cleantech’ sektoren, som både dækker vedvarende energi og energieffektivitet, skaber millioner af job i USA. En grøn genopretning er ikke bare en bæredygtig god idé, det er også god idé, når det kommer til job, vækst og fremgang i økonomien.

Læs også: Amerikansk tilbagegang bliver endnu større i andet kvartal

Store muligheder for Danmark

Kaster USA sig for alvor ind i kampen om den grønne dagsorden, rummer det selvsagt også store muligheder for danske virksomheder, der både har ekspertisen og produkterne til at bidrage til den grønne omstilling internationalt.

Sidste år voksede eksporten af energiteknologi til USA til 7,1 mia. kroner – særligt båret af vindteknologi og udstyr til energieffektivisering, som en ny opgørelse bl.a. viser.

Ambitionen for den danske energibranche er at fordoble eksporten af energiteknologi frem mod 2030, og her er USA et af kernemarkederne. Det potentiale bliver blot endnu større, skulle USA i højere grad begynde at se på sine nuværende energiudfordringer som en måde at tænke i nye energiløsninger på.

Læs også: Markant stigning i grøn eksport