19.05.20 DIB Blog

Vær beredt - coronakrisen kan hurtigt blive en it-krise

Cybertruslen er steget under coronakrisen, og risikoen for, at virksomheder og medarbejdere bliver ramt, kalder på øget beredskab. Digitaliseringspolitisk chef Christian Hannibal blogger om nødvendigheden af en it-beredskabsplan.

Cyberkriminielle forsøger at udnytte usikre tider. Derfor er cybertruslen også steget under coronakrisen, hvor vi er mange der i disse uger arbejder på nye måder. Det tester vores it-sikkerhed. I den forbindelse er det vigtigt at huske på, at et cyberangreb også er en krise for den ramte virksomhed. Det kan have alvorlige konsekvenser for virksomhedens økonomi. Men også for medarbejdere, der kan opleve utryghed, skyldfølelse og usikkerhed.

Mange har øget forståelse for, at vi skal være ekstra påpasselige i disse tider - med afstand og hygiejne. Men ligesom samfundet nu tænker over at være bedre forberedt på den næste pandemi, kan den enkelte virksomhed også forberede sig på at blive ramt af et cyberangreb.

Generelt bør virksomheder huske at have et kriseberedskab for virksomheden selv og for medarbejderne – det kan gøre forskellen, især i en coronatid.

Læs også: Ny mulighed: Test 5G i din virksomhed

Handler ikke om skyld og ansvar

Populært sagt er en beredskabsplan din bedste ven i en krisesituation. Det handler ikke om at placere skyld og ansvar, men om at håndtere krisen bedst muligt og minimere konsekvenserne for både økonomien og de personlige konsekvenser for medarbejderne. Det gør man ved at have taget stilling til en række elementer som rolle- og ansvarsfordeling under en krise, handlingsorienterede instrukser og væsentlige kontaktpersoner.

En beredskabsplan for cyberangreb kan ikke blot gøre virksomheden i stand til hurtigere at vende tilbage til normaltilstanden, men kan også skabe en øget bevidsthed om truslerne og deres konsekvenser.

Værdien af en beredskabsplan bliver først afgørende, når den er overskuelig, ajourført, realistisk, tilgængelig, læst og forstået og ikke mindst afprøvet. Er den det, kan den til gengæld være en løbende del af awarenessindsatsen over for både ledelse og medarbejdere.

Så budskabet er klart - kom i gang med at etablere en beredskabsplan for, hvordan din virksomhed bedst tackler et cyberangreb. Hellere nu end i morgen, hvor det kan være for sent. Du kan downloade en skabelon for en it-beredskabsplan, som kan tilpasses din virksomhed her.

Info om COVID-19

Find DI’s og myndigheders hjælp, links og kontaktpersoner på dette site, hvor du også kan se arbejdsgivernes FAQ og DI’s svar.

Få vejledning om coronavirus

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Christian Hannibal

Digitaliseringspolitisk chef

  • Direkte +45 3377 3349
  • Mobil +45 2064 4872
  • E-mail chhn@di.dk

Relateret