I skrivende stund forhandler regeringen med partierne i Folketinget om, hvad der skal ske med vores affald. Det går ikke stille for sig. En række borgmestre og organisationer råber højt af frygt for, at vi får en affaldssektor, der er uden for kontrol.  

Vi får ikke en cirkulær omstilling ved at gøre, som vi plejer. Vores udgangspunkt er, at vi skal tænke nyt og bruge offentlige og private aktører til det, de er bedst til.

Virksomheder leverer markedskendskab

Kommunerne har en vigtig rolle i forhold til det borgernære omkring sortering af affald ved husstanden. Skraldespande og containere skal tilpasses de lokale behov, og der skal kommunikeres klart og tydeligt om, hvad der skal i hvilken spand.

Gennem udbud af affaldet skal virksomhederne byde på sortering og genanvendelse. Affaldet skal sorteres i forskellige kvaliteter, så det kan matche nye råvarer. Det skal foregå i industriel skala, så det kan dække produktionsvirksomhedernes behov for kvalitet, forsyningssikkerhed og en konkurrencedygtig pris.

Der er brug for virksomheder, som kan bidrage med forretningsdrift, teknologisk know-how og markedskendskab. Efter vores opfattelse kan det aldrig blive en kommunal opgave at drive sorterings- og genanvendelsesanlæg.

 250 millioner på vej til topmoderne sortering

Virksomhederne er klar til at påtage sig opgaven. Solum har netop besluttet at etablere et kommercielt drevet sorteringsanlæg til plast på dansk grund. Virksomheden er klar med en investering på 250 millioner kroner, hvis politikerne skaber rammerne.

I forbindelse med udbuddet af sorteringsopgaver kan der stilles høje krav til kvalitet i genanvendelsen, miljøforhold og dokumentation. Det vil sikre kontrol med affaldet. Vi har også foreslået et nationalt samarbejdsorgan, hvor kommunerne og den private affaldssektor sammen med de nationale myndigheder kan koordinere og sikre fremdrift i forhold til sortering og genanvendelse.

På den måde opbygges en affaldssektor, der er gearet til at recirkulere affaldet og sætte skub i en cirkulær omstilling i Danmark.

Der vil stadig være behov for forbrænding

I 2030 vil det stadig være nødvendigt at brænde den del af affaldet, vi ikke kan genanvende. Men kun de mest effektive og højteknologiske forbrændingsanlæg skal stå tilbage, så vi har den kapacitet i Danmark, der er behov for.

Ser man på de forbrændingsanlæg, vi har i dag, vil mange af dem være afskrevet indenfor de kommende år. Så har de været i drift i mere end 30 år. Lad os starte med at lukke dem.

Regeringen forslår, at vejen til mindre kapacitet er at konkurrenceudsætte forbrændingsområdet og omdanne forbrændingsanlæggene til selskaber. Det vil sikre større gennemsigtighed i forhold til omkostningerne forbundet med forbrænding, og det vil sikkert også lede til, at enkelte anlæg vil lukke. Som supplement bør der dog sættes et klart mål for forbrændingskapacitet i 2030 og vedtages værktøjer, der kan styre os derhen.

Andre lande misunder os

Klimapartnerskabet for affald, vand og cirkulær økonomi har en vision om, at 90 procent af affaldet skal genanvendes i 2030. Regeringens mål er lidt lavere. Men uanset hvordan man vender og drejer det, skal store dele af affaldet flyttes ud af forbrændingsanlæggene og ind i sorterings- og genanvendelsesanlæg.

Vi er gået fra at se affaldet som et problem, vi skal af med, til en ressource, vi skal udnytte. Aktørerne i andre lande, misunder os den plan, der nu ligger på bordet. Den kan levere Europas bedste bud på cirkulær økonomi og en kraftig reduktion af klimabelastningen fra affaldssektoren. Nu er det op til politikerne at sikre, at det sker.