Regeringen har netop afsluttet en fornyet høring af epidemiloven efter en samstemmende kritik af det oprindelige forslag fra oktober måned.

Det nye lovudspil, der skal sætte rammerne for fremtidige indgreb mod borgere og virksomheder ved epidemier i Danmark, er på en række punkter blevet bedre for retssikkerheden. Der er bl.a. efter pres indført kontrol med særlig indgribende beføjelser fra myndighederne og oprettet et ankenævn, hvor beslutninger efter loven kan prøves. Helt nødvendige forbedringer, men på et væsentlige punkt er lovforslaget ikke forbedret i forhold til det tidligere.

Det er fortsat ikke et retskrav i loven om, at borgere og virksomheder har krav på erstatning for det økonomiske tab som følge af det offentliges helt konkrete indgreb. Det var ellers retstilstanden efter den oprindelige epidemilov, hvilket regeringen sløjfede ved hasteloven i marts 2020 i forbindelse med den første nedlukning af Danmark.

Virksomheder er derfor nu efterladt med den eneste mulighed for erstatning i tilfælde, hvor indgrebet kan karakteriseres som ekspropriation. Alle, der har fulgt minksagen, har fra første parket kunnet følge de juridiske diskussioner, om hvorvidt indgrebet var ekspropriation eller ej og ved derfor, hvor svært det i praksis er at opfylde betingelserne for ekspropriation efter grundloven.  

Regeringen kan derfor reelt gennemføre helt erstatningsfri regulering efter loven.

Som et lille plaster på såret har partierne i den medfølgende politiske aftale besluttet, at man vil nedsætte en arbejdsgruppe bestående af embedsmænd og økonomiske eksperter. Denne gruppe har til udgangen af 2021 til at komme med anbefalinger til principper for en kommende kompensationsmodel for virksomheder, der har tab på grund af indgreb, som ikke kan karakteriseres som ekspropriation. Det foreslås samtidig, at erhvervslivets organisationer, arbejdsmarkedets parter og kultur- og fritidslivet kan sidde på sidelinjen i en såkaldt følgegruppe.

Det er for DI fuldstændig uforståeligt, at regeringens arbejdsgruppe skal bruge det meste af et år på en så relativ simpel opgave, når man blot kunne genindsætte den gamle bestemmelse om erstatning i loven -mission accomplished.

I stedet skal vi hen til tidligst ultimo 2022 for at en mulig bestemmelse om erstatning kan være på plads. Forudsat altså at regeringens embedsmandsgruppe overhovedet anbefaler en sådan mulighed for erstatning, og det følges af et politisk flertal. På det tidspunkt er corona forhåbentlig en saga blot, men virksomhederne vil i mellemtiden stå uden et retskrav på erstatning, og regeringen kan iværksætte indgreb helt uden økonomiske konsekvenser.

Lad os kalde det, hvad det er: En vaskeægte syltekrukke.