Lad mig slå det fast med det samme:  Der er udbredt enighed blandt forbruger- og erhvervsorganisationer om at grove eller gentagne overtrædelser af markedsføringsloven bør straffes væsentligt hårdere. Det er nemlig urimeligt for både forbrugerne og de almindelige erhvervsdrivende, når brodne kar spekulerer i at overtræde loven.

Så langt så godt med regeringens lovforslag (L13), som er på vej med væsentligt hårdere straffe for erhvervsdrivende, der overtræder markedsføringsloven. F.eks. lovens forbud mod at vildlede.

Når vi alligevel må protester over forslaget, som vi også har gjort det i et høringssvar, skyldes det, at den konkret foreslåede bødemodel ikke er målrettet de grove eller gentagne overtrædelser. I stedet straffer modellen alle – og især danske virksomheder - væsentligt hårdere - uanset om der er tale om små eller undskyldelige overtrædelser, som er foretaget i god tro.

Rammer især virksomheder med stor omsætning

Det er nemlig sådan, at selv virksomheder med de bedste intentioner kan komme til at overtræde loven. Når der ses bort fra de grove eller gentagne overtrædelser beror det i vidt omfang på et konkret skøn om en erhvervsdrivende har overtrådt markedsføringsloven. Det er derfor ofte ikke til at sige med sikkerhed om en bestemt markedsføring er på den rigtige eller forkerte side af lovens grænser.

Sker det med den nuværende lovgivning, at en virksomhed dømmes for at have ramt den forkerte side, kan det straffes med bøde, en politianmeldelse samt naming og shaming i en pressemeddelelse fra Forbrugerombudsmanden.

For almindelige erhvervsdrivende er det fuldt ud afskrækkende sanktioner.

Men med regeringens forslag vil bøden – som noget helt nyt i dansk strafferet - basere bødestørrelsen på virksomhedens omsætning.

Eksempelvis vil normalbøden for virksomheder med en omsætning på 0-5 mio. kr. være i intervallet 40.000-80.000 kr., mens virksomheder med en omsætning over 500 mio. kr. vil blive tildelt bøder på mellem 500.000 kr. og helt op til 1 % af den erhvervsdrivendes omsætning op til 1 mia. kr. plus 0,1 pct. af omsætningen over en 1 mia. kr.

Det er helt ude af proportioner, og hvad endnu værre er: Begrundelsen for modellen holder ikke vand.

Ingen dokumentation for at det danske bødeniveau ligger under EU-niveauet

Regeringen hævder i begrundelsen for lovforslagets bødemodel, at det danske bødeniveau er lavere end niveauet i EU. Dokumentationen er en rapport, der er lavet af en arbejdsgruppe under Erhvervsministeriet uden repræsentanter fra erhvervsorganisationerne.

Men rapporten kan ikke bruges til at konkludere, hvad det europæiske niveau er. Rapporten undersøger kun fem lande, men har ikke kunnet skaffe fuldstændige oplysninger om bødeniveauerne, og bødesystemerne kan ikke sammenlignes med det danske. For eksempel har man et system med betingede bøder i Sverige og Norge, hvor bøden kun skal betales, hvis overtrædelsen gentages. Ingen af de undersøgte lande har en omsætningsbaseret model, og et nyligt EU direktiv, som Danmark selv bakkede op om, anbefaler ikke omsætning som et egnet kriterium ved fastsættelse af bøder.

Der florerer mange andre halve sandheder om indholdet i rapporten og dens metoder, som vi meget gerne uddyber. Men i bund og grund siger det alt, at Arbejdsgruppen selv kun tør lave en meget forsigtig konklusion om det danske bødeniveau i en EU-sammenhæng:

”Det er - på baggrund af det gennemførte nabotjek - arbejdsgruppens indtryk, at det danske bødeniveau fortsat fremstår lavere end bødeniveauet i sammenlignelige lande”. (rapportens s. 6)

Efter DI’s opfattelse er arbejdsgruppens konklusion med rette meget forsigtig. Men man burde snarere have konkluderet, at landeundersøgelsen ikke giver et fast grundlag for at sige noget om, hvor det danske bødeniveau ligger i en europæisk sammenhæng, og at ingen af de fem undersøgte lande har en omsætningsbaseret bødemodel.

Spænding om bødemodellens vedtagelse

Der er lagt op til spænding, når lovforslaget andenbehandles i Folketinget tirsdag den 23 november.

Ifølge udvalgsbetænkningen er regeringen i mindretal. Men det skyldes, at SF, Enhedslisten og Frie Grønne påtænker at stemme imod lovforslaget af andre grunde. Hvis ovennævnte stemmer for, har regeringen flertal sammen med Det Radikale Venstre.

DI opfordrer til, at Folketingets partier tager sig tid til at finde en bødemodel, der kan samle et bredt flertal. Det er meget uhensigtsmæssigt for dansk erhvervsliv, når der indføres grundlæggende nye regler baseret på snævre flertal, som med stor sandsynlighed tilbagerulles, når flertallet skifter igen.  

DI har foreslået, at Folketinget ikke træffer en overilet beslutning på det foreliggende grundlag. Der er ingen direktivfrist, der tvinger Folketinget til en hurtig beslutning.  

Hvis Folketinget ønsker at ændre bødemodellen i markedsføringsloven i forbindelse med L13, opfordrer DI kraftigt til, at de skærpede straffe målrettes de grove og gentagne overtrædelser ligesom det er tilfældet i Sverige og Norge. Hvis der er flertal for en omsætningsbaseret bødemodel, bør det designes, så omsætningselementet kun gælder de grove eller gentagne overtrædelser.

En sådan model kunne formuleres således:

”Stk. 5. Ved udmåling af bøder efter stk. 1-3 lægges vægt på overtrædelsens grovhed, omfang og den tilsigtede økonomiske gevinst, men ved grove eller gentagne overtrædelser lægges også vægt på den erhvervsdrivendes omsætning, jf. dog stk. 6.”

Herved rammes de grove/gentagne overtrædelser målrettet, ligesom man gør i Sverige og Norge, samtidig med at man undgår de mange betænkeligheder forbundet med en generel omsætningsbaseret bødemodel i markedsføringsloven, som ingen af de undersøgte lande har.