2021 har været præget af travlhed i landets servicevirksomheder. Det er glædeligt, for virksomhedernes succes er godt for hele samfundet. Lad os håbe, at det fortsætter.

Et kig i krystalkuglen afslører dog også, at særligt to udfordringer venter servicevirksomhederne i det nye år: Restriktioner og problemer med at rekruttere.

Frygt for økonomiske slag

Restriktioner og anbefaling om hjemmearbejde rammer servicevirksomhederne hårdt og hurtigt.

På den korte bane giver gensynet med corona-restriktionerne kæmpe store frustrationer hos de servicevirksomheder, der er underleverandører til restauranter eller lever af kantinedrift og rengøring på landets arbejdspladser. Deres i forvejen hårdt prøvede økonomi risikerer at få endnu et knytnæveslag. Derfor er det vigtigt, at de får kompensation for de tab, som restriktionerne påfører dem.

Når støvet efter corona – forhåbentlig hurtigt – har lagt sig, står en anden stor bekymring tilbage.

Desperat mangel på folk fortsætter

Rigets virksomheder fattes fortsat hænder og hoveder. Det er konklusionen efter et år, hvor arbejdsmarkedet var glohedt. Årets tal er værd at opsummere, fordi de viser, hvor vildt året var:

I september faldt ledigheden til under 100.000. Det er den laveste ledighed siden finanskrisen. Over de seneste 6 måneder har der været opslået mere end 200.000 ledige stillinger.. Ikke engang på toppen af højkonjunkturen i 2007 så vi så højt et niveau. Og i en rundspørge svarede DI’s virksomheder, at de kunne ansætte 32.000 flere medarbejdere, hvis ellers kandidaterne var der.

Desværre er der ikke meget, der tyder på, at regeringen er villige til at gøre det lettere at hyre dygtige folk fra udlandet i 2022.

Branchen løfter selv et ansvar

Heldigvis går servicevirksomhederne selv foran og viser vejen, når de rekrutterer. De er nemlig specialister i at tilbyde jobs til mennesker, som er ledige og kommer fra kanten af arbejdsmarkedet. Særligt  kontanthjælps- og dagpengemodtagere får hjælp til at finde fodfæste igen. Faktisk kommer hver femte medarbejder i servicebranchen fra offentlig forsørgelse.

En anden vej til at finde flere kvalificerede folk er at uddanne dem selv. Derfor har branchen sat en klar dagsorden om at uddanne mere. På den måde får unge mennesker en karrierevej. Men virksomhederne uddanner også medarbejdere, der gennem mange år har arbejdet som ufaglærte. Ofte skal der ikke så meget til, for at en værdsat medarbejder får papir på sine kvalifikationer og bliver endnu dygtigere.

Luk op for rekruttering uden for EU

Det bliver dog sværere og sværere at finde ledige kandidater i Danmark. Det er tydeligt at mærke, at ledigheden ligger på et meget lavt niveau.  Også i flere af de andre europæiske lande, som danske virksomheder rekrutterer fra, bliver der længere og længere mellem kvalificerede kandidater. I 2022 bliver DI derfor ved med at presse på for, at dansk erhvervsliv kan hente tiltrængt arbejdskraft i lande uden for EU - et godt eksempel kunne være Ukraine.

Hvis en arbejdsgiver vil rekruttere en statsborger fra et land uden for EU, er reglerne strammere, end hvis vedkommende var EU-borger. En af de ordninger, som virksomheder kan bruge, hvis de vil rekruttere fra et land uden for EU, er den såkaldte beløbsordning. Ifølge ordningen er det et krav, at man har et job med en grundløn på 445.000 kr. årligt. Dermed er det reelt kun en ordning for personer med videregående uddannelser. Ved at sætte beløbsgrænsen ned til 360.000 kr. kunne man få faglærte omfattet af ordningen.

Derfor bør en nedsættelse af beløbsgrænsen være et politisk nytårsforsæt for regeringen i det kommende år. Det er det i hvert fald for servicebranchen.

Læs også: ISS ansætter 125.000 hvert år - men vil gerne have endnu flere