Forestil dig, at du har knoklet en vis legemsdel ud af bukserne for at opbygge en sund og levende catering-virksomhed – fester, julefrokost, frokostordninger – god mad til enhver lejlighed og arbejdspladser til samfundet. Så kommer corona helt uforvarende flyvende hertil. Det koster, og din virksomhed tjener ikke nogen penge. Du får kompensation for nogle af dine udgifter, men langt fra alle. Alligevel kæmper du dig igennem.

Sådan var det med første corona-bølge og måske også anden, men her tredje gang går den ikke mere. I løbet af et døgn bliver tæppet trukket væk under dig – lige på det tidspunkt, hvor du er i gang med at indhente noget af det tabte. Du kan ikke mere…

Det gælder også i fx oplevelsesindustrien, transportbranchen og luftfart. Så flere brancher, men ikke mange. Skylder vi ikke den meget lille del af dansk erhvervsliv, der lider, at behandle dem rigtig godt, så de ligesom de fleste andre brancher også kan flyve afsted og bidrage til statskassen?

I DI har vi siden den politiske aftale om kompensationsordninger brugt tiden på at finde konkrete løsninger, der kan hjælpe virksomhederne. For det giver slet ikke sig selv. Enhver der har beskæftiget sig bare en smule med kompensationsordninger de sidste 21 måneder ved, at der meget hurtigt går teknik, statsstøtteregler, støttelofter og sikring mod snyd i den. Og resultatet bliver, at der skrues ned for kompensationsniveauerne.

Det vil vi for alt i verden undgå denne gang, for det er menneskers levebrød, der er på spil. Helt og aldeles uforskyldt. Og jo hårdere de direkte ramte virksomheder mister omsætning, jo hårdere bliver deres underleverandører og følgeerhverv også ramt. Det er en ond spiral. Det skal vi som samfund selvfølgelig tage ansvaret for. Det er det, vi mener, når vi i DI siger, at ”virksomhederne skal have en fair og ordentlig kompensation”

Læs også: Glemte 0-indberetning og skal straksbetale to millioner kr. lån tilbage

Indfør krisebestemmelsen

Først og fremmest bør vi gøre vores yderste for, at kompensationsordningerne kommer ind under den såkaldte krisebestemmelse. Det vil fjerne en lang række af de udfordringer, der har været tidligere. Støttelofter vil ikke bremse kompensation, koncernregler vil ikke ødelægge kompensationsmulighederne for søstervirksomheder under samme ejerskab, og der vil ikke være regler, der blokerer virksomheder for fuld kompensation.

Det er velkendt, at EU-kommissionen uden for de største corona-bølger ikke vil godkende ordninger på krisebestemmelsen. Fair nok, for statsstøtteregler er under normale omstændigheder af det gode. Men er der krise nu? Ja, gu’ er der krise. Selvom ikke hele landet er lukket ned, så kradser krisen i de få, men hårdt ramte brancher. Det bør være muligt, at få ordningerne under krisebestemmelsen. Og regeringen må hjælpe til.

I DI pressede vi på for, at politikerne i deres aftale om kompensationsordninger skulle sætte kravet om omsætningsnedgang ned til 30 procent for at få kompensation for faste omkostninger. Det lykkedes, så tak for det. Det vil give flere virksomhederne retmæssig adgang til ordningen, men vi er ikke helt i mål.

Nu bliver det lidt teknisk

Når aftalen skal udformes og bekendtgøres, skal ordningerne forbedres flere områder, mener DI. Og nu bliver det lidt ”teknisk”:

Forbedr kompensationsniveauet (den såkaldte trappemodel) med 10 procentpoint på alle skalaer, så en omsætningsnedgang på 30 procent giver 50 procents kompensation i stedet for 40 og hele vejen op til, at en nedgang på 80 procent får fuld kompensation i en situation. Det vil øge virksomhedernes mulighed for at klare sig markant.

Gør omsætnings- og referenceperioderne fleksibel, så virksomheden selv kan vælge, om omsætning opgøres for hele december eller fx den dag restriktionerne trådte i kraft (10.12.21). Hvis en virksomhed har en meget stor omsætning på 14 dage (fx i julefrokostperioden), vil omsætningsnedgangen og kompensationen blive udvandet, hvis det skal opgøres over en længere periode. Det er ikke fair.

Så kære politikere og myndigheder. Vil I hjælpe de danske virksomhederne med det? Vi har brug for de her virksomheder i Danmark. De bidrager med oplevelser, får turister hertil samt skaber arbejdspladser og skatteindtægter til velfærd.

Læs også: Coronaramt for tredje gang – hvorfor skal vi holde for hver gang?