Ny dansk whistleblowerlovgivning træder i kraft nu – er din virksomhed klar?
Hvis din virksomhed har mere end 250 ansatte, er du fra i dag forpligtet til at have en whistleblower ordning som følge af loven. Det kan gøres simpelt eller mere omfattende. Hvis du har spørgsmål, er der hjælp at hente hos DI, hvor vi har lavet et dedikeret website med vejledning og gode råd. Marie Gad, chef for Global udvikling og bæredygtighed i DI, blogger om de nye lovkrav og deres betydning for danske virksomheder.
I hele EU træder EU´s whistleblowerdirektiv i kraft den 17. december. Derfor kommer der også nye danske lovkrav.
Det betyder, at danske virksomheder med flere end 250 ansatte er forpligtet til at oprette en whistleblowerordning. Har din virksomhed mellem 50 til 249 ansatte, har du yderligere to år til at få oprettet en whistleblowerordning, som overholder kravene (frist 17. december 2023).
En del danske virksomheder har allerede i flere år haft frivillige whistleblower ordninger for at give medarbejdere og andre aktører mulighed for at indberette mistanker om lovbrud eller potentielle lovbrud et sted i virksomheden.
Det kan typisk være forhold som bestikkelse, underslæb eller seksuelle krænkelser. På den måde giver en whistleblowerordning en ekstra kanal til at sikre viden om alvorlige forhold, og giver virksomheden mulighed for at rette op på sagerne på et tidligt tidspunkt.
I den type sager er der ofte tale om, at der i et hjørne af virksomheden har bredt sig en uhensigtsmæssig kultur. Derfor er opfølgning på sagerne med hele den berørte del af virksomheden mindst lige så vigtig som at få løst den konkrete sag.
Læs også: Whistleblowerlov udskudt - politikere har lyttet til virksomheders bekymring
Lav en ”speak-up” kampagne
Heldigvis er det de færreste danske virksomheder, der bliver berørt af lovbrud eller potentielle lovbrud. Derfor vil de fleste sikkert også opleve, at der ikke kommer mange indberetninger til ordningen. Alligevel kan det være en god idé at lave en såkaldt ”speak-up” kampagne når man lancerer sin whistleblowerordning.
Det handler nemlig om, at man skaber trygge rammer i virksomheden, så en ”speak-up kultur” kan få rodfæste og medarbejdere kan stå frem. Vi opfordrer dog til, at medarbejdere gerne først benytter ”normale” kommunikationskanaler og dermed tager en dialog med sin chef, chefens chef eller HR.
Men der kan være situationer, hvor en medarbejder har viden om ulovlig aktivitet eller adfærd, hvor den ansatte kan føle sig mere tryg ved at benytte en whistleblowerordning. Det tager tid at etablere og vedligeholde en ”speak-up” kultur. Men det er umagen værd.
På EU’s whistleblowerdirektiv – hvad betyder det for din virksomhed? - DI (danskindustri.dk) kan du finde vejledning til at komme i gang med din implementering, se Justitsministeriets foreløbige vejledning til virksomheder og et eksempel på en whistleblowerpolitik.
