Søndag den 9. maj markerede vi Europa-dagen. Det er en fejring af de første spæde skridt i 1950, der søgte at lægge kontinentets selvdestruktive fortid bag sig og skabe en fremtid baseret på fred, fællesskab og økonomisk fremskridt. Konkret startede det som bekendt med, at ærkerivalerne Frankrig og Tyskland begravede stridsøksen og lavede fælles regler for at koordinere deres kul- og stålproduktion.

Det europæiske samarbejde har udviklet sig meget siden hen. Vi er nu også kommet så langt, at vi i EU ud over kul og stål kan diskutere vindenergi og kunstig intelligens; frihandelsaftaler og vaccineindkøb; cirkulær økonomi og fælles grænseagentur. Alle eksempler på, hvor vi bedst kan håndtere fælles udfordringer i fællesskab og udnytte et samarbejdede Europas politiske og økonomiske slagkraft. Men hvad skal EU fokusere på i fremtiden? Og hvilke spilleregler skal styre samarbejdet?

At danne rammerne for denne debat er formålet med det storstilede debatår, der under navnet ”Konferencen om Fremtidens Europa”, blev lanceret netop i går på Europa-dagen. Gennem fysiske arrangementer samt en online platform vil man i de kommende måneder give EU-borgere på tværs af sprog, regioner og aldersgrupper mulighed for at diskutere hvad og hvordan EU skal arbejde med fremover. Tanken er, at Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Ministerrådet så vil tage de indkomne forslag til efterretning. Det skal i sidste ende lede frem til konkrete anbefalinger til handling på EU-niveau.

Hvis man normalt ser glasset halvt fyldt, så lyder ovenstående som en fantastisk demokratiøvelse. Ét år til at diskutere europapolitiske emner, der normalt drukner i nationale og regionale spørgsmål. Ja tak! Det gør sig især gældende, hvis arrangørerne af de hundredvis af debatarrangementer netop sætter fokus på de store udfordringer, ”fremtidens Europa” står over for. Hvordan sikrer vi en digitalisering, som borgerne kan være trygge ved – og som virksomheder kan bruge til innovative løsninger? Hvordan sørger vi for en ambitiøs grøn omstilling, der kan gøre en forskel i kampen mod klimaforandringerne samtidig med, at medlemslandenes økonomier kan følge med? Hvordan skal den nuværende (og en fremtidig) pandemi håndteres bedst muligt? Hvordan skal de europæiske lande håndtere migration, så vi undgår tragisk tab af menneskeliv og sikrer en effektiv ekstern grænsekontrol?

Det er spørgsmål som disse, EU-institutionerne bør høre borgerne om – og gøre alvor af deres svar. Og ved debatårets lancering i Strasbourg i går blev disse temaer netop også fremhævet af blandt andre Kommissionsformand Ursula von der Leyen og Frankrigs præsident Emmanuel Macron. Heldigvis!

Hvis man derimod ser glasset halvt tomt, vil man dog måske lægge fokus på noget andet. Man vil måske pege på, at den vigtigste debat i Bruxelles i forbindelse med lanceringen af debatåret ikke har handlet om Europas udfordringer eller Europas borgere men derimod EU-institutionerne selv: Hvem skal styre konferencen? Skal både Parlamentet, Kommissionen og Rådet spille lige store roller? Hvilke personer skal stå i spidsen? Macron kunne i går heller ikke dy sig for at minde om, at Europa-Parlamentets andet hovedsæde også fremover skal være i Strasbourg (til manges frustration). Klassisk politik, vil en kyniker sige.

Undgå navlebeskuelse

Det er netop en sådan navlebeskuende fokus på EU-institutionerne, vi forhåbentlig kan undgå, når Konferencen rent faktisk gennemføres. Det er selvfølgelig legitimt at komme med forslag til, hvordan EU’s beslutningsprocesser kan forbedres. Men det bør ikke blive konferencens eneste formål at diskutere ”traktatændring eller ej”. Vi er de seneste to-tre år blevet bedre til at komme ud over den evindelige debat om for og imod EU. Vi har i stedet diskuteret, om GDPR fungerer ordentligt, om EU’s klimamål er ambitiøse nok, og hvad EU’s frihandelsaftaler skal dække. Denne positive trend mod konkrete debatter i EU-politikken skal fortsætte.

DI glæder sig til at deltage aktivt og konstruktivt i debatåret om Fremtidens Europa. Og den idé om ”Europa”, som vi fejrede den 9. maj – også på facaden af Industriens Hus – er heldigvis meget mere end institutioner og beslutningsprocesser. Den handler om i fællesskab at finde fælles løsninger på fælles udfordringer. Sidstnævnte er der masser af, så lad os endelig komme i arbejdstøjet!