Under en hasteforespørgsel i Folketinget i starten af januar lovede statsminister Mette Frederiksen at indkalde til forhandlinger om en sundhedsreform inden udgangen af marts. Det er rigtig positivt.

Det er en kendt sag, at sundhedssystemet ikke langsigtet er bæredygtigt, hverken behandlingsmæssigt eller økonomisk. Derfor skal ambitionsniveauet være højt.

Den ny sundhedsreform skal være en ambitiøs plan for en omfattende forandring af det danske sundhedssystem med fokus på sundhedsdata, healthtech og øget forebyggelse.

Vi er i 2022 nødt til at tage hånd et i forvejen presset sundhedsvæsen, som blandt andet er tynget af, at antallet af patienter med kroniske lidelser er steget med knap 25 pct. de sidste 10 år. I dag lever 4 ud af 10 danskere med mere end én kronisk lidelse. Det er desværre en udvikling, som vil fortsætte i takt med, at befolkningen bliver ældre.

I 2030 forventes der at være 150.000 flere +80 årige borgere, hvoraf mange vil have behov for behandling af kroniske lidelser. Derfor er der behov for et ny sundhedsreform, der skal ruste os bedre mod pandemier, reducere antallet af patienter med kroniske lidelser og være med til at sikre et sundere Danmark og et bæredygtigt sundhedsvæsen.

Jeg håber derfor, at regeringen vil indkalde alle relevante parter til forhandlingsbordet, så det bliver en gennemgribende og gennemtænkt reform – hellere gennemarbejdet end hurtig. DI står med vores eget reformudspil i hånden klar til at hjælpe.

Læs DI's sundhedsudspil: Et sundere Danmark - i en sundere verden

Nyt råd skal styrke offentlig-privat samarbejde

 Udover sundhedsudspillet, så kommer vi også til at arbejde for at vi eksekvere effektivt på de 38 vækstinitiativer, der blev vedtaget med life science strategien i foråret. I den forbindelse er der blevet nedsat et life science råd med repræsentanter fra sundhedsvæsenet, myndigheder og life science industrien.

DI sidder selv med i Rådet sammen med flere af vores medlemmer, samt både Erhvervsministeren og Sundhedsministeren. Rådet skal i vores øjne sikre et stærkere offentlig-privat samarbejde for at sikre at Danmark forsat kan vær én life science nation i verdensklasse, trods en voldsom international konkurrence om netop at tiltrække virksomheder indenfor medicin, medicinsk udstyr og sundheds-it.

Derfor ser vi meget frem til arbejdet i rådet, så vi sammen kan sikre, at strategiens mange gode tiltag bliver til virkelighed – også på den lange bane. 

Forskerfradrag og international arbejdskraft

Foruden højdepunktet i 2022, som meget vel kan blive det kommende sundhedsudspil, så vil vi fortsat kæmpe videre for at forskningsfradraget bliver permanent. Det vil være med til at lægge de grundlæggende rammevilkår for forskning og udvikling inden for life science, som er afgørende for et lille land som Danmark, da vi lever af at omsætte gode idéer til bl.a. nye sundhedsløsninger.

Og så kommer vi til at kæmpe for, at virksomhederne får bedre adgang til kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. I sin nytårstale hørte vi Mette Frederiksen åbne op for at ”tage diskussionen” om udenlandsk arbejdskraft, hvilket er lovende og forhåbentligt tyder på, at regeringen har lyttet til erhvervslivet og nu ændrer kurs omkring udenlandsk arbejdskraft.

Vi ser frem til et nyt år, hvor vi fortsat vil arbejde for, at Danmark er en førende sundhedsnation, når vi træder ind i 2023.

Læs også: Mangel på arbejdskraft bremser udvikling af dansk life science