Siden 1. september sidste har der været krav om, at udenlandske investeringer i kritiske dele af den danske økonomi skal screenes af myndighederne. Formålet er at sikre, at udenlandske investeringer ikke udgør en trussel mod danske sikkerhedsinteresser.

Screeningen er påkrævet, hvis den udenlandske investering sker i danske virksomheder, som f.eks. udvikler kritiske teknologier (f.eks. robotter, kunstig intelligens eller 3D-print), varetager kritiske it-sikkerhedsfunktioner eller varetager opgaver i relation til kritisk infrastruktur (f.eks. indenfor energisektoren, sundhedssektoren eller vand- og spildevand).

Læs også: Greenpeace og DI: Verden er i vandkrise – Danmark kan hjælpe

Køleskabsinvestering i problemer

Allerede inden reglerne blev vedtaget, var vi her i DI bekymrede for, om reglerne var for finmaskede og ville gøre det svære for danske virksomheder at få adgang til udenlandsk kapital. Nu hvor reglerne har fire måneder på bagen, må vi desværre konstatere, at vores bekymringer langt fra er gjort til skamme, for danske virksomheder er rendt ind i en række – forhåbentlig utilsigtede – problemer med reglerne.

Først og fremmest er det kommet som en overraskelse for en række virksomheder, at den udenlandske investering, som de har arbejdet længe og hårdt på at få i hus, lige pludselig skal igennem en nøje granskning, fordi den måske falder ind under lovens rammer.

Det oplevede eksempelvis en dansk virksomhed, der producerer noget så uskyldigt som køleskabe til hospitaler, laboratorier og sundhedsindustrien. Da produkterne bruges i sundhedssektoren og fordi denne sektor er defineret som kritisk infrastruktur, skulle investeringen godkendes af myndighederne – også selvom virksomheden ikke sælger til det danske sundhedsvæsen.

Læs også: Lovforslag vil holde udenlandske investeringer fra danske virksomheder

Afklar inden udbud offentliggøres

Rigtig mange danske virksomheder leverer udstyr, som kan anvendes indenfor områder, der er er defineret som kritisk infrastruktur. Fx fordi de laver løsninger til energisektoren, sundhedssektoren eller til vand- og spildevandsforsyningen.

Så snart de skal have tilført udenlandsk kapital vil de derfor skulle omkring myndighederne for at få en godkendelse hertil, også selvom de kun har meget lidt eller intet salg til offentlige myndigheder i Danmark. Det virker umiddelbart for fintmasket.

De nye regler omfatter også aftaler, som private virksomheder har med offentlige myndigheder omkring drift eller service af kritiske dele af den offentlige infrastruktur. Hvornår en opgave er af så kritisk betydning for dansk sikkerhed, at den vil være omfattet af reglerne, bør den offentlige myndighed have afklaret inden udbuddet offentliggøres.

På den måde kan de virksomheder, som byder på opgaven, se, at her er tale om en opgave, hvor varetagelsen af opgaven vil være betinget af, at man som virksomhed kan godkendes i en screeningsproces. Altså at man ikke har et udenlandsk ejerskab, som kan være en hæmsko.

I stedet har vi set flere eksempler på, at virksomhederne, der byder på opgaven er blevet bedt om at redegøre for, om de er omfattet af reglerne for investeringsscreening. Det vækker forståeligt nok en del forvirring for virksomhederne, for det er opgavens karakter og ikke virksomheden, der er udslagsgivende for, om der skal foretages en screening.

Der udestår derfor et arbejde med at forklare offentlige ordregiver om, hvordan de kan være med til at sikre en ordentlig gennemførelse af de nye regler.

Læs også: Hitliste: Sådan vurderer virksomhederne servicen fra statens styrelser

Regler skal justeres

Der vil givetvis vise sig nye udfordringer i takt med, at flere virksomheder kommer i berøring med de nye regler. Vi har en løbende dialog med myndighederne om de problemer, der opstår og heldigvis kan noget af det løses gennem denne dialog.

Vi samler dog til bunke, og på et tidspunkt vil der helt sikkert blive behov for at se på reglerne igen fra politisk side for at få gennemført nødvendige justeringer.

Læs også: Ny dansk whistleblowerlovgivning træder i kraft nu – er din virksomhed klar?