04.03.22 DIB Blog

21 EU-retsakter på en uge presser danske virksomheder

Vestlige sanktioner mod Rusland og Hviderusland er kommet ad fire omgange indenfor en uge. Udmøntet i 21 retsakter. DI opfordrer myndighederne til at samle sanktionerne i én juridisk tekst, så virksomhederne kan finde dem samlet og derudfra tage oplyst stilling til deres samhandel med Rusland.

Ruslands invasion af Ukraine er på alle måder forfærdelig og afskyvækkende. Derfor har EU sammen med sine allierede – USA, UK, Canada, Norge, Schweiz, Japan, Australien og New Zealand – svaret igen med sanktioner, som allerede har ramt Ruslands økonomi hårdere, end nogen nok havde kunnet forudset.

Sanktionerne er foreløbig udmøntet i 21 retsakter, som virksomhederne skal agere i. De har skullet tage stilling til, hvordan hver enkelt element påvirker deres forretning og om de på nogen måde var i fare for at komme til at overtræde sanktionerne.

Blot som eksempel indeholdt den første sanktionspakke et forbud mod salg af produkter i Lugansk og Donetsk. Det var dog ikke klart for nogen - heller ikke myndighederne - om forbuddet gjaldt den geografiske afgrænsning af republikkerne. Eller om det alene var møntet på den del af republikkerne, som oprørerne havde kontrol over.

Det kan synes pedantisk, men det er det ikke, hvis man er en stor global virksomhed, som driver webshop målrettet mange dele af verdenen, og derfor skal være sikker på, at man ikke ved en fejl kommer til at sælge til folk, man ikke må sælge til.

Mange virksomheder står netop nu i en situation, hvor de har en kontrakt med en kunde i Rusland om at skulle levere en maskine til dem. Det må de måske godt i henhold til reglerne, men hvad hvis man ikke kan få nogen til at transportere maskinen derover? Og hvad hvis man får behov for at sende pengene retur til kunden, men ikke kan gøre det, fordi kundens russiske bank nu er blevet omfattet af sanktioner. 

Læs også: Forvent forhøjede gaspriser og kig efter alternativer

Verdensomspændende konsekvenser

Med hver pakke er der desuden blevet tilføjet flere og flere personer til den efterhånden lange liste af russere og hviderussere, som er blevet sanktioneret. De kan således ikke længere rejse til Vesten, deres ejendomme, værdier og virksomheder i Vesten bliver indefrosset, og vestlige virksomheder må ikke handle med virksomheder i Rusland og Belarus, som disse personer ejer. Samtidig er mange større russiske banker blevet udelukket fra det internationale system SWIFT, som bruges til at formidle pengetransaktioner. Derfor kan det være svært at få betaling for sine varer.

Denne situation er medvirkende til, at en række virksomheder har meldt ud, at de sætter det russiske marked på pause, indtil de har fået klarhed over, hvad de juridiske rammer er for handel med Rusland fremadrettet.

Samlet set rådgiver DI virksomheder til, at de grundigt overvejer deres aktiviteter i Rusland og så vidt muligt neddrosler aktiviteter i denne uklare og ulykkelige situation. Men det hører med til historien, at konsekvenserne af den manglende samhandel er voldsomme. Der tales meget om Europas afhængighed af den russiske gas og olie, men verden er også meget afhængig af hvede, stål, kunstgødning og mange andre råstoffer fra både Rusland og Ukraine. Det skruer også priserne i vejret og kan skabe mangelsituationer, både her i Europa, men nok særligt i verdens fattigste lande.

Læs også: Invasion i Ukraine: DI bakker op om at fjerne forsvarsforbeholdet

Saml retsakter i ét dokument

De vestlige sanktioner er kommet ad fire omgang indenfor en uge. De første sanktioner var svar på Ruslands anerkendelse af de to udbryderrepublikker Lugansk og Donetsk.

Da Putin et par dage efter sendte russiske tropper ind i Ukraine, svarede Vesten igen med meget omfattende sanktioner, som har til formål at lamme Ruslands nøglesektorer – oliesektoren, deres højteknologiske virksomheder og deres luftfartsindustri. Sidstnævnte vurderes at kunne lamme Ruslands luftfartssektor i løbet af et par uger.

Tredje bølge af sanktioner var målrettet de større banker. Udover udelukkelsen fra SWIFT blev den russiske centralbank også ramt, så den ikke længere har fuld råderet over sine internationale bankreserver.

Den seneste – og fjerde – sanktionspakke er rettet mod Putins våbenfælle i Belarus, Lukasjenko, som nu må se sit land blive endnu mere økonomisk isoleret.

Sanktionerne rammer russerne hårdt. Mange mister deres arbejde, mange står i kø ved pengeautomaterne for at hæve deres rubler, som er omtrent lige så lidt så brugbare, som de var i de gamle Sovjetdage.

I DI bakker vi fuldt op om sanktionerne, og det er håbet, at de kan medvirke til at få afsluttet den på alle måder ulykkelige russiske aggression.

Mens den står på opfordrer vi til gengæld myndighederne til at hjælpe virksomhederne med et bedre overblik over sanktionerne ved at samle de eksisterende og kommende sanktioner i én juridisk tekst.

di.dk/ukraine kan virksomheder finde hjælp, råd og vejledning til at håndtere følgerne af krigen. 

Læs også: Sikkerhedsfirma: Det bliver hele tiden vanskeligere at forlade Ukraine

Stay up to date

Receive DI Business News – our weekly newsletter in English with relevant business news, political analyses, key indicators and invitations to events, courses and business-related networks.

Sign up

Peter Bay Kirkegaard

Peter Bay Kirkegaard

Seniorchefkonsulent

  • Direkte +45 3377 4685
  • Mobil +45 2311 9479
  • E-mail pbki@di.dk

Relateret indhold