30.03.22 DIB Blog

Kom med DI til OL i Paris – tilmeld dig nu

Der er lang tid til, at OL-faklen tændes i Paris i 2024. Men hvis du vil med DI og have op til 10 fulde dage i det danske hovedkvarter ”Maison du Danemark”, skal du ud af starthullerne. Tilmelding starter 10 april, og vi holder informationsmøde den 6. april, blogger underdirektør Jens Holst-Nielsen, DI.

Som medlem af DI har din virksomhed nu mulighed for at pleje kunder og samarbejdspartnere i helt unikke olympiske omgivelser i forbindelse med OL i Paris 2024.

Dansk Industri har helt ekstraordinært indgået et samarbejde med den Danske Olympiske Komité/Sport One og forhåndsreserveret 10 fulde dage i Maison du Danemark i forbindelse med de olympiske lege i Paris i 2024. Det giver medlemmer af DI mulighed for netværkspleje af samarbejdspartnere og kunder i helt unikke olympiske omgivelser.

Det danske hus - eller Maison du Danemark - bliver hovedkvarter for alle danske aktiviteter i forbindelse med OL i Paris 2024.

Det ligger supercentralt - kun 100 meter fra Triumfbuen, og det er her de danske OL atleter, trænere, eksperter og sportschefer vil være, det er her alle danske VIP-events vil finde sted under OL.

Og det er altså også her, at du som medlem af DI kan invitere dine samarbejdspartnere ind til faglige og sociale netværksevents i unikke olympiske omgivelser.

Tal med legender fra sportens magiske verden

Vi tilbyder medlemmer af DI at deltage i både sektorspecifikke seminarer, rundbordsmøder og udstillinger, kombineret med hospitality events i den officielle danske olympiske lounge. Her vil du og dine samarbejdspartnere møde og tale med OL atleter og legender fra sportens magiske verden.

Vi vil især fokusere på nedenstående fire områder, men der skal nok være plads til alle.

  • Food, Beverages, Ingredients and Equipment to the Food and Agri Industry.
  • Lifescience – healthcare, rehab and pharma
  • Green Transition – Water, energy, renewables and smart cities
  • Forsvar og Sikkerhed

Du bestemmer helt selv under hvilket tema du vil deltage, i hvor mange dage og hvor mange gæster du vil invitere. Dermed er der både mulighed for at deltage med et beskedent budget og for at rulle det helt store budget ud.

Vi regner med at åbne for tilmeldingen omkring den 10. april og skal have den lukket omkring udgangen af maj.

Derfor afholder vi sammen med SportOne onsdag den 6/4 et virtuelt (09:00-09:45) og et fysisk (10:15-11:00) informationsmøde. Hvis OL i Paris 2024 er interessant for dig og din virksomhed, vil jeg anbefale dig at deltage i informationsmødet. Her forklarer vi sammen med SportOne om projektet, hvad man får, hvad det koster og om det videre forløb.

Huskede jeg at nævne, at hvis din virksomhed deltager, kan du også komme i betragtning til at købe billetter til OL events?

Det gjorde jeg vist ikke, men det kan du. Det fortæller vi mere om på onsdag.

Tilmeld dig her: DI Business Days at Maison du Danemark during the Olympic Games in Paris 2024 (danskindustri.dk)

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Jens Holst-Nielsen

Jens Holst-Nielsen

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3017
  • Mobil +45 2060 6986
  • E-mail jhn@di.dk

Relateret indhold